For første gang organiserede brødrene gadearbejde i forbindelse med et områdestævne.

Reaktionen var voldsom. Hundreder af forkyndere blev arresteret og bragt til lokale politistationer. Resultatet blev 38 retssager, hvoraf brødrene vandt de 35 uden problemer, mens 3 gik videre til appeldomstolen. Præsteskabet blev tvunget til at indse at slaget var tabt. Ophidset foranstaltede de protestdemonstrationer imod Jehovas vidner. De lejede i snesevis af busser til at transportere demonstranterne, men det viste sig at der ikke engang mødte så mange op at de kunne fylde bare én bus! Guds folk har lige siden fortsat med at forkynde i gaderne, og med stor succes.

Særligt stævne i 1985

I 1985 valgte Selskabet Grækenland som værtsland for et af de særlige stævner det år. Tre stævnepladser blev udvalgt: Apollo Stadion i Athen, stævnehallen og det omgivende område i Malakasa nord for Athen, og stævnehalsområdet nær Thessaloniki.

I hundredvis af delegerede kom fra 17 forskellige lande. Der var to medlemmer af Det Styrende Råd, broder Gangas og broder Barry, til stede. Til gavn for gæsterne blev foredragene tolket til adskillige europæiske sprog samt til japansk. George Gangas, der selv er græker, talte til stævnedeltagerne på græsk, til tilhørernes store begejstring. Det samlede antal tilstedeværende ved de tre stævner var 37.367, og 368 blev døbt.

Kærligheden mellem brødrene fra de mange forskellige dele af verden kom især til udtryk i middagspauserne. Mens man sad under de skyggefulde fyrretræer på stævneområdet kunne man høre mange stemmer synge Rigets sange.

Stævner under angreb

Den følgende sommer, i juni 1986, meddelte avisen I Larisa at en skare anført af præster havde samlet sig foran Galaxias-biografen, hvor 700 Jehovas vidner var samlet til et kredsstævne. Skaren var besluttet på at afbryde stævnet, men politiet kom for at sprede den. Avisen I Alithia, der udkommer i Larisa, sammenlignede stemningen blandt folkeskaren med den stemning der havde hersket da man krævede død over Jesus: „Deres ’leder’ var beklageligvis en rablende . . . præst! Han truede, bandede og prædikede demonstrativt, og på et tidspunkt . . . gav [han] alle i biografen fem minutter til at komme ud . . . idet de ’ellers ville trænge ind og smadre deres hoveder’.“

Til områdestævnet i 1988 lejede brødrene det moderne ’Stadion for Fred og Venskab’ nær havnebyen Piræus. Efter at have tegnet kontrakt brugte Jehovas vidner 6000 timer på at rengøre faciliteterne. Men trods stadions idealistiske navn rejste en fremtrædende gejstlig en vældig proteststorm — og befalede endda at kirkeklokkerne skulle ringe, hvilket fik mange til at tro at en katastrofe var undervejs eller at der var udbrudt krig. Præsten gik så langt som til at true med at overtage stadion hvis ikke tilladelsen til at bruge det blev tilbagekaldt. Desværre blev den legale kontrakt brudt på grund af presset — selv om der kun var tre dage til stævnet skulle begynde. Brødrene arbejdede i døgndrift for at finde et andet sted at gennemføre det fire dage lange program. Det lykkedes — til glæde for alle de 30.000 som var i stand til at følge dele af programmet direkte eller via telefonlinje.