Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hør Jehovas stemme uanset hvor du er
    Vagttårnet – 2014 | 15. august
    • BEKÆMP STOLTHED OG BEGÆR

      10, 11. (a) Hvordan kan stolthed komme til udtryk? (b) Hvad lærer vi af Kora, Datan og Abirams oprør?

      10 Vi må erkende at vores hjerte kan lede os på afveje. Ja, vores syndige tilbøjeligheder har stor magt over os! Vi kunne for eksempel blive stolte eller begærlige.

  • Hør Jehovas stemme uanset hvor du er
    Vagttårnet – 2014 | 15. august
    • 12, 13. (a) Nævn et eksempel der viser hvordan grådighed kan få ulykkelige følger. (b) Forklar hvordan et begær hurtigt kan vokse.

      12 Det er også farligt at være begærlig. En der er begærlig, tager sig ofte friheder og overskrider grænserne for god opførsel. Efter at den aramæiske hærfører Na’aman var blevet helbredt for sin spedalskhed, tilbød han profeten Elisa gaver, men Elisa afviste dem. Elisas tjener, Gehazi, derimod, kunne godt tænke sig at få fingrene i disse gaver. Han sagde til sig selv: „Så sandt Jehova lever, løber jeg efter [Na’aman] og får et eller andet af ham.“ Uden at sige det til Elisa løb han efter Na’aman og stak ham en løgn for at få „en talent sølv og to sæt klæder“, og senere løj han også for Jehovas profet. Hvad skete der med den begærlige Gehazi? Na’amans spedalskhed kom til at hænge ved ham! — 2 Kong. 5:20-27.

      13 Et begær kan begynde i det små, men hvis man ikke tæmmer det, kan det hurtigt tage magten fra en. Bibelens beretning om Akan viser hvor stærkt et begær kan blive. Læg mærke til hvor hurtigt Akans begær voksede. Han sagde: „Da jeg blandt byttet så en embedsklædning fra Sinear der så godt ud, og to hundrede sekel sølv og en guldbarre på halvtreds sekels vægt, fik jeg lyst til det, og så tog jeg det.“ I stedet for at kvæle det forkerte ønske stjal Akan grådigt tingene og skjulte dem i sit telt. Da Akans synd kom frem i lyset, meddelte Josua ham at Jehova ville styrte ham i ulykke. Samme dag blev Akan og hans familie stenet til døde. (Jos. 7:11, 21, 24, 25) Vi er alle i fare for at udvikle et begær. Lad os derfor ’vogte os for enhver form for havesyge’. (Luk. 12:15) Der kan af og til dukke en forkert eller umoralsk tanke op hos os, men det er vigtigt at vi tager kontrollen over vores sind og ikke tillader vores ønsker at eskalere så vi ender med at begå en synd. — Læs Jakob 1:14, 15.

      14. Hvad må vi gøre hvis vi opdager at vi har en tilbøjelighed til at være stolte eller begærlige?

      14 Både stolthed og begær kan få ulykkelige følger. At reflektere over konsekvenserne af at gøre noget forkert vil hjælpe os til ikke at blive døve for Jehovas stemme. (5 Mos. 32:29) I Bibelen fortæller den sande Gud os ikke kun hvad der er rigtigt at gøre, men forklarer os også hvordan det gavner os at gøre det, og hvilke konsekvenser det har at gøre det forkerte. Hvis vi på grund af stolthed eller begær fristes til at gøre noget forkert, vil det være klogt at tænke over hvilke konsekvenser det ville have for os selv, for vores familie og især for vores forhold til Jehova.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del