Rimelighed kendetegner visdommen fra Gud

6. Hvad er den ordrette betydning af det græske ord Jakob brugte da han beskrev visdommen fra Gud, og hvilke bibetydninger har ordet?

⁶ Disciplen Jakob brugte et interessant ord for at beskrive den visdom der kendetegner Gud, som mere end nogen anden forstår at tilpasse sig. Han skrev: „Visdommen ovenfra er . . . rimelig.“ (Jakob 3:17) Det græske ord der her anvendes (epieikēsʹ) er vanskeligt at oversætte. Forskellige oversættere har oversat det med „mild“, „føjelig“, „overbærende“ og „hensynsfuld“. Ny Verden-Oversættelsen gengiver det med „rimelig“, og har en fodnote der viser at den ordrette betydning er „eftergivende“.a Ordet indeholder også tanken om at man ikke insisterer på lovens bogstav og er unødigt hård eller streng. Bibelforskeren William Barclay skriver i sin bog New Testament Words: „Det grundlæggende og fundamentale ved epieikeia er at det er en egenskab der udspringer hos Gud. Hvor ville vi være hvis Gud holdt på sin ret og udelukkende behandlede os i overensstemmelse med lovens strengeste krav? Gud er det ypperste eksempel på en der er epieikēs og som behandler andre med epieikeia.“

7. Hvordan viste Jehova i Edens have at han ejede egenskaben rimelighed?

⁷ Da menneskene gjorde oprør mod Jehovas suverænitet, kunne Gud med lethed have henrettet de tre utaknemmelige oprørere — Adam, Eva og Satan. Det ville have sparet ham for mange sorger. Og hvem kunne hævde at han ikke havde ret til at udøve en sådan streng retfærdighed? Men Jehova lod aldrig sin vognlignende himmelske organisation låse fast i en ufravigelig retfærdsnorm. Denne vogn rullede ikke ubønhørligt hen over menneskeheden og knuste dens muligheder for at opnå en lykkelig fremtid. Jehova manøvrerede tværtimod sin vogn med lynets hast. Straks efter oprøret åbenbarede Jehova at han havde til hensigt at give alle Adams efterkommere mulighed for at opnå barmhjertighed og få et håb. — 1 Mosebog 3:15.

8. (a) Hvordan står den misforståede rimelighed kristenheden viser, i skærende kontrast til Jehovas rimelighed? (b) Hvorfor kan vi sige at Jehovas rimelighed ikke indebærer at han firer på sine guddommelige principper?

⁸ Jehovas rimelighed er dog ikke ensbetydende med at han går på kompromis med hensyn til sine principper. I dag mener kristenhedens kirker måske at de er rimelige når de ser gennem fingre med umoralitet for at indynde sig hos deres selvrådige medlemmer. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 4:3.) Jehova bryder aldrig sine egne love og han firer heller ikke på sine principper. Men han er villig til at give efter, for derved at tilpasse sig omstændighederne således at hans principper kan anvendes retfærdigt og dog barmhjertigt. Han sørger altid omhyggeligt for at afveje sin retfærdighed og magt med sin kærlighed og rimelige visdom. Lad os betragte tre måder hvorpå Jehova lader sin rimelighed komme til udtryk.

„Rede til at tilgive“

9, 10. (a) Hvilken forbindelse er der mellem at være „rede til at tilgive“ og at være rimelig? (b) Hvordan nød David gavn af at Jehova var rede til at tilgive, og hvorfor?

⁹ David skrev: „For du, Jehova, er god og rede til at tilgive; og din loyale hengivenhed er stor mod alle der kalder på dig.“ (Salme 86:5) Da De Hebraiske Skrifter blev oversat til græsk, blev ordet for „rede til at tilgive“ gengivet med epieikēsʹ, „rimelig“. Ja, at være rede til at tilgive og vise barmhjertighed er måske den væsentligste måde hvorpå man kan vise rimelighed.

¹⁰ David forstod mere end nogen anden hvor rimelig Jehova er i denne henseende. Dengang David begik ægteskabsbrud med Batseba og sørgede for at hendes mand mistede livet, var både han og Batseba hjemfaldne til dødsstraf. (5 Mosebog 22:22; 2 Samuel 11:2-27) Hvis strenge menneskelige dommere havde behandlet sagen, ville begge måske have mistet livet. Men Jehova viste rimelighed (epieiʹkeia), hvilket ifølge Vine’s Expository Dictionary of Biblical Words (under epieikēsʹ) „udtrykker den hensynsfuldhed der ser ’menneskeligt og rimeligt på en sags kendsgerninger’“. At Jehova viste dem barmhjertighed skyldtes sikkert at de begge viste oprigtig anger og at David selv tidligere havde vist andre barmhjertighed. (1 Samuel 24:4-6; 25:32-35; 26:7-11; Mattæus 5:7; Jakob 2:13)