Tilsvarende er det græske ord for tilsynsmand, epiʹskopos, beslægtet med udsagnsordet episkopeʹō, der betyder ’at se til’ (He 12:15), og med navneordet episkopēʹ, der betyder „inspektion“ (Lu 19:44, Int; 1Pe 2:12) og „tilsynshverv“ (1Ti 3:1; Apg 1:20). Den græske Septuaginta-oversættelse gengiver fire gange det hebraiske ord paqīdhʹ med epiʹskopos. (Dom 9:28; Ne 11:9, 14, 22) Tilsynsmanden var således en der viste visse anliggender eller personer sin opmærksomhed, som aflagde besøg, inspicerede og udnævnte nogen til en tjeneste. Grundbetydningen af det græske udtryk er en der fører beskyttende tilsyn.

De kristne tilsynsmænd (epiʹskopoi) er de samme som dem der kaldes „ældste“ (presbyʹteroi) i menigheden. At disse udtryk betegner den samme stilling i menigheden, fremgår af Paulus’ ord da han havde sendt bud til Efesus og tilkaldt „menighedens ældste“ så de kunne møde ham i Milet. Henvendt direkte til dem sagde han: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd [en form af epiʹskopoi] til at vogte Guds menighed.“ (Apg 20:17, 28) Dette fremgår også af apostelens brev til Titus, hvor han taler om at „indsætte ældste i by efter by“ og derefter tydeligvis om sådanne mænd bruger udtrykket „en tilsynsmand“ (epiʹskopos). (Tit 1:5, 7) De to udtryk betegner således den samme stilling. Presbyʹteros henleder tanken på de udnævnte tilsynsmænds modne egenskaber, og epiʹskopos på de pligter der følger med udnævnelsen. — Se også ÆLDSTE.