I De Kristne Græske Skrifter bruges ordet hōʹra (time) til at betegne en kort tidsperiode; en bestemt, fastsat tid; eller et tidsafsnit af dagen.

Andre anvendelser. Ordet hōʹra bruges ofte i De Kristne Græske Skrifter i betydningen „straks“ eller „i løbet af meget kort tid“. En kvinde der rørte ved frynsen af Jesu yderklædning, blev rask „fra den time“. (Mt 9:22) Ordet „time“ bruges også om et særligt eller betydningsfuldt, men ikke nærmere angivet, tidspunkt eller begyndelsen til en særlig tidsperiode. Jesus sagde for eksempel: „Om den dag og time ved ingen noget“ (Mt 24:36), „den time kommer da enhver som dræber jer vil mene at han har ydet Gud en hellig tjeneste“ (Joh 16:2), og: „Den time kommer da jeg ikke mere skal tale til jer ved hjælp af sammenligninger.“ — Joh 16:25.

Ordet „time“ kan også bruges i mere generel betydning, som da disciplene sagde til Jesus om de mange mennesker der var fulgt med dem: „Stedet er øde og det er allerede sent [ordr.: „timen er allerede gået“]; send de mange mennesker bort.“ — Mt 14:15; Mr 6:35.