Det græske tillægsord praysʹ forklares på denne måde i A New Testament Wordbook af William Barclay: „I klassisk græsk er det et dejligt ord. Brugt om ting betyder det ’blid’. Det bruges for eksempel om en blid brise eller en blid stemme. Brugt om mennesker betyder det ’mild’ eller ’imødekommende’. . . . Der er blidhed i praus, men bag blidheden skjuler sig stålets styrke . . . Det er ikke en holdningsløs blidhed, en sentimental eftergivenhed, en passiv sindsro.“

Ordet praysʹ gengives i forskellige bibeloversættelser med „sagtmodig“, „stilfærdig“, „stille“, „mild“ og „mild af sind“. (DA92, Se, NV) Som det fremgår af Barclays værk, der er citeret ovenfor, er praysʹ mere dybtgående end blidhed, og når det bruges om mennesker, betyder det mild, imødekommende.