14. Hvilke venlige ord havde Paulus at sige om Priska og Akvila?

¹⁴ Fra vers 3 til vers 15 sender Paulus hilsener til over 20 kristne der nævnes ved navn, foruden mange andre enkeltpersoner eller grupper af brødre. (Læs vers 3 og 4.) Kan du fornemme den broderlige hengivenhed Paulus nærede over for Priska (eller Priskilla; jævnfør Apostelgerninger 18:2) og Akvila? Dette ægtepar havde udsat sig selv for farer for Paulus’ skyld. Nu sender han i taknemmelighed en hilsen til disse medarbejdere og takker dem også på de ikkejødiske menigheders vegne. Akvila og Priskilla er sikkert blevet meget opmuntrede over disse hjertelige hilsener.

15. Hvordan viste Paulus storsind og ydmyghed i sin hilsen til Andronikus og Junias?

¹⁵ Paulus blev tilsyneladende en nidkær kristen omkring et eller to år efter Kristi død. På det tidspunkt hvor han skrev sit brev til romerne havde Kristus i mange år gjort brug af ham som en fremtrædende apostel for nationerne. (Apostelgerninger 9:15; Romerne 1:1; 11:13) Men læg mærke til hans ydmyghed og storsind. (Læs vers 7.) Han sender hilsener til Andronikus og Junias og omtaler dem som „kendte mænd blandt apostlene [udsendingene]“, og vedgår at de har tjent Kristus i længere tid end han selv har. Man mærker ikke det mindste tegn på smålighed eller misundelse.

16. (a) I hvilke kærlige vendinger omtalte Paulus andre kristne der boede i Rom? (b) Hvorfor kan vi være sikre på at disse hilsener er eksempler på ’broderlig hengivenhed uden hykleri’?

¹⁶ Vi kender ikke ret meget til kristne mænd som Epænetus, Ampliatus og Stakys. (Læs vers 5, 8 og 9.) Men alene den måde Paulus hilser dem på, forsikrer os om at de var trofaste mænd. Paulus holdt så meget af dem at han kaldte hver af dem „min elskede“. Paulus omtaler også Apelles og Rufus kærligt og kalder dem henholdsvis „den godkendte i Kristus“ og „den udvalgte i Herren“. (Læs vers 10 og 13.) Hvilken glimrende anerkendelse af disse to kristne! Og når man kender Paulus’ åbenhjertighed kan man være sikker på at disse rosende ord ikke blot var en formalitet. (Jævnfør Andet Korintherbrev 10:18.) For øvrigt glemmer Paulus heller ikke at hilse Rufus’ moder.

17. Hvordan gav Paulus udtryk for stor værdsættelse af sine kristne søstre?

¹⁷ Det minder os om at Paulus også gav udtryk for værdsættelse af sine kristne søstre. Foruden Rufus’ moder nævner han ikke mindre end seks andre kristne kvinder. Vi har allerede læst hans venlige omtale af Føbe og Priska. Men læg også mærke til med hvilken varm, broderlig hengivenhed han sender hilsener til Maria, Tryfæna, Tryfosa og Persis. (Læs vers 6 og 12.) Man kan virkelig fornemme at han følte med disse hårdtarbejdende søstre som havde „udført meget arbejde“ for deres brødre. Det er opbyggende at læse om den dybe værdsættelse Paulus havde for sine brødre og søstre, til trods for deres ufuldkommenheder!

14. Hvilke venlige ord havde Paulus at sige om Priska og Akvila?

¹⁴ Fra vers 3 til vers 15 sender Paulus hilsener til over 20 kristne der nævnes ved navn, foruden mange andre enkeltpersoner eller grupper af brødre. (Læs vers 3 og 4.) Kan du fornemme den broderlige hengivenhed Paulus nærede over for Priska (eller Priskilla; jævnfør Apostelgerninger 18:2) og Akvila? Dette ægtepar havde udsat sig selv for farer for Paulus’ skyld. Nu sender han i taknemmelighed en hilsen til disse medarbejdere og takker dem også på de ikkejødiske menigheders vegne. Akvila og Priskilla er sikkert blevet meget opmuntrede over disse hjertelige hilsener.

15. Hvordan viste Paulus storsind og ydmyghed i sin hilsen til Andronikus og Junias?

¹⁵ Paulus blev tilsyneladende en nidkær kristen omkring et eller to år efter Kristi død. På det tidspunkt hvor han skrev sit brev til romerne havde Kristus i mange år gjort brug af ham som en fremtrædende apostel for nationerne. (Apostelgerninger 9:15; Romerne 1:1; 11:13) Men læg mærke til hans ydmyghed og storsind. (Læs vers 7.) Han sender hilsener til Andronikus og Junias og omtaler dem som „kendte mænd blandt apostlene [udsendingene]“, og vedgår at de har tjent Kristus i længere tid end han selv har. Man mærker ikke det mindste tegn på smålighed eller misundelse.

16. (a) I hvilke kærlige vendinger omtalte Paulus andre kristne der boede i Rom? (b) Hvorfor kan vi være sikre på at disse hilsener er eksempler på ’broderlig hengivenhed uden hykleri’?

¹⁶ Vi kender ikke ret meget til kristne mænd som Epænetus, Ampliatus og Stakys. (Læs vers 5, 8 og 9.) Men alene den måde Paulus hilser dem på, forsikrer os om at de var trofaste mænd. Paulus holdt så meget af dem at han kaldte hver af dem „min elskede“. Paulus omtaler også Apelles og Rufus kærligt og kalder dem henholdsvis „den godkendte i Kristus“ og „den udvalgte i Herren“. (Læs vers 10 og 13.) Hvilken glimrende anerkendelse af disse to kristne! Og når man kender Paulus’ åbenhjertighed kan man være sikker på at disse rosende ord ikke blot var en formalitet. (Jævnfør Andet Korintherbrev 10:18.) For øvrigt glemmer Paulus heller ikke at hilse Rufus’ moder.

17. Hvordan gav Paulus udtryk for stor værdsættelse af sine kristne søstre?

¹⁷ Det minder os om at Paulus også gav udtryk for værdsættelse af sine kristne søstre. Foruden Rufus’ moder nævner han ikke mindre end seks andre kristne kvinder. Vi har allerede læst hans venlige omtale af Føbe og Priska. Men læg også mærke til med hvilken varm, broderlig hengivenhed han sender hilsener til Maria, Tryfæna, Tryfosa og Persis. (Læs vers 6 og 12.)