-
Asien og MellemøstenJehovas Vidners Årbog 2017
-
-
Én samtale, mange resultater
Jonathan, der bor i Filippinerne, sad i venteværelset på et hospital. Receptionisten lagde mærke til at han var pæn i tøjet, og spurgte om han solgte forsikringer. Jonathan forklarede at han var et af Jehovas Vidner, og at han var kommet for at hjælpe en af sine trosfæller som var syg. Det imponerede receptionisten, Laila, og hun fortalte at hendes far, som for nylig var død, plejede at læse Vagttårnet. Jonathan læste Johannes 5:28, 29 og gav hende folderen Hvilket håb er der for de døde?
Filippinerne: Jonathan forkyndte for receptionisten
Ved de efterfølgende besøg på hospitalet gav han Laila noget mere læsestof og henviste hende til en søster i menigheden, som startede et bibelstudium med hende. Inden længe var Lailas mand, hendes søster og hendes mor, som alle boede sammen med hende, også med til bibelstudiet.
Lailas nabo, Rose, spurgte hende hvorfor hun så ofte havde gæster. Laila fortalte at hun studerede Bibelen med Jehovas Vidner. Det førte til at Rose også begyndte at studere, og da hun tog til sin hjemby for at besøge sin søster, fortalte hun begejstret om det hun lærte. Hendes søster, Abigail, syntes at det lød spændende og bad om et bibelstudium. Roses mor begyndte også at studere.
Laila blev for nylig døbt ved et regionalstævne. Hendes mor er også blevet døbt. Hendes nabo, Rose, og Roses søster blev døbt sidste år. Roses mor kommer nu fast til møderne. Og flere i Lailas familie studerer stadig Bibelen. Alt sammen på grund af én samtale på et hospital!
-