På Guadeloupe viste disse forholdsregler sig at være livreddende. Alene på denne ø blev 117 af Vidnernes huse ødelagt, mens næsten 300 andre huse blev alvorligt beskadiget. Desuden blev 8 rigssale alvorligt beskadiget, mens 14 andre blev knap så alvorligt ramt.

Skønt adskillige forkyndere kom til skade, var der ingen der mistede livet hverken på Guadeloupe eller andre steder i Caraibien. En voksen søn af et af Jehovas vidner blev slået ihjel da han bogstavelig talt blev suget op af vinden, der pludselig rev taget af huset.

Først den tredje dag efter stormen var det muligt for andre Jehovas vidner at komme i kontakt med deres brødre på Guadeloupe. I mellemtiden havde de rejsende tilsynsmænd haft et møde med brødre fra øens afdelingskontor for at iværksætte en undersøgelse af deres trosfællers behov.

Der gik ikke lang tid før de brødre der ikke var blevet så alvorligt ramt, gavmildt kom med vand, fødevarer, tøj og andre fornødenheder. Man kunne hente vand på afdelingskontoret, og det var hjertevarmende at se hvordan brødrene kom og fyldte alle mulige beholdere med vand som de bragte ud til de nødstedte. Jehovas vidner på Martinique var blandt de første fra udlandet der sendte nødhjælpsforsyninger til deres brødre på Guadeloupe.

Eftersom Guadeloupe hører under Frankrig, sendte Jehovas Vidners franske afdelingskontor hurtigt nogle kraftige plasticplader, nylonreb og plasticbeholdere til vand med luftfragt til øen. Kort efter blev der udskibet omkring 100 tons byggematerialer til Guadeloupe, hvor det straks blev fordelt.

Herunder: Jehovas vidner på Guadeloupe i færd med at sortere modtagne fødevarer