Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Guadeloupe
    Jehovas Vidners Årbog 1995
    • Pionerer fra Frankrig

      Der var god fremgang på Guadeloupe og i de områder der var under landets jurisdiktion. For at arbejdet fortsat kunne have fremgang sendte Selskabet yderligere to pionerer til landet fra Frankrig. Ægteparret Nicolas og Liliane Brisart ankom i december 1955. Broder Brisart er både en meget dynamisk og en meget jovial personlighed. Da de ankom fik de tildelt distrikt i Pointe-à-Pitres tætbefolkede forstæder.

      I dette område bor mange mennesker i træhuse der hviler på fire sten, således at gulvet er hævet en halv meter over jorden. Husene ligger alle meget tæt. Da broder Brisart en dag var ude i forkyndelsen, havde han et uheld som han stadig morer sig meget over. Han fortæller: „Sammen med min kone var jeg på vej hen til en ældre dame som hun havde bibelstudium med, og damens træhus lod til at være ældre end hun selv. Vi blev budt indenfor, men da jeg gik hen mod midten af den lille stue gav gulvet pludselig efter og jeg brasede igennem. Jeg undskyldte mange gange, men den stakkels gamle dame blev endnu mere forlegen end jeg.“

      Broder Brisart og hans hustru arbejdede i dette distrikt i omkring otte måneder, hvorefter de fik til opgave at virke i kredstjenesten. I 1958 blev de indbudt til Gileadskolens 32. klasse, hvorefter de blev sendt tilbage til Guadeloupe. Da broder Jahnke i 1960 blev gift og stiftede familie, blev broder Brisart landstjener. Han tjener stadig som koordinator i afdelingskontorets udvalg, og broder Jahnke, der er forblevet på Guadeloupe, tjener nu sammen med ham i udvalget.

  • Guadeloupe
    Jehovas Vidners Årbog 1995
    • [Illustration på side 139]

      Nicolas og Liliane Brisart var de første fra Frankrig der i 1955 blev sendt til Guadeloupe

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del