Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • En god nyhed om fred bringes til højlandet i Chiapas
    Vagttårnet – 2000 | 15. december
    • „Jeg er et af Jehovas Vidner“

      Adolfo er en ung mand der for nylig er blevet forkynder. Mens han en dag arbejdede på en radiostation i Ococingo, blev der pludselig banket hårdt på døren. En gruppe hætteklædte mænd trængte ind og sigtede på ham med et gevær. De fór ind i det rum hvor transmissionen foregik, tiltvang sig udstyret og meddelte over radioen at de havde erklæret krig mod regeringen.

      En af de bevæbnede mænd vendte sig mod Adolfo og beordrede ham til at slutte sig til dem. „Jeg er et af Jehovas Vidner,“ svarede Adolfo, selv om han endnu ikke var døbt. Han fortalte dem at det kun er Guds rige der kan skabe fred, og uden vaklen afslog han at tage imod den uniform og det gevær de rakte ham. Da de så hvor afgjort han var, lod de ham gå. Adolfo siger at episoden virkede meget trosstyrkende på ham.

      Med tiden blev forholdene mere stabile, men militæret kontrollerede stadig området. Da de lokale ældste spurgte Adolfo om han havde lyst til at samarbejde med en isoleret gruppe kristne i det pågældende område, tog han med glæde imod udfordringen. Ved de kontrolposter han skulle passere, viste soldaterne ham respekt da han fortalte at han var et af Jehovas Vidner. Han blev senere døbt og fik den glæde at hjælpe den isolerede gruppe til at blive en af Jehovas Vidners menigheder. „Nu da jeg er blevet døbt, kan jeg med fuld overbevisning sige at jeg er et af Jehovas Vidner,“ siger Adolfo.

  • En god nyhed om fred bringes til højlandet i Chiapas
    Vagttårnet – 2000 | 15. december
    • I denne kampagne besøgte Ciro, som er pioner, en hacienda ved navn Pueblo Nuevo, og her boede en familie der viste interesse for budskabet. Da han kom igen tre dage efter, begyndte de sammen at studere Bibelen. Men da Ciro og en anden forkynder kom for at fortsætte bibelstudiet, var manden i familien ikke hjemme. Derimod var der en gruppe hætteklædte mænd som ventede på ham for at gøre ham fortræd. De spurgte Ciro og den anden forkynder hvad de kom for, og truede med at dræbe dem. Efter at have bedt en stille bøn til Jehova forklarede de to forkyndere modigt at de var kommet for at undervise familien i Bibelen. Tilfredse med den forklaring lod de hætteklædte mænd dem gå.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del