-
Våben — Ikke kun for mændVågn op! – 1990 | 22. maj
-
-
Det kan derfor ikke overraske at man nu kan købe specielt designede „moderigtige“ pistoler til kvinder og at det er en god salgsartikel. „Kvinder! I ville ikke bruge en deodorant for mænd,“ skrev en kvindelig journalist, „hvorfor så bruge en revolver for mænd? I har behov for en revolver der er let, uden kanter der kan beskadige jeres negle, en elegant revolver der alligevel har slagkraft. Måske kunne du tænke dig en LadySmith kaliber .38 . . . skinnende blå eller i matteret sterlingsølv, med længde på løbet efter eget valg.“ En ekspert gav udtryk for hvad det er kvinder efter hans opfattelse ønsker sig af et skydevåben: „Det skal være pænt. Et hun kan have i sin taske. Det må ikke komme i karambolage med hendes pudderdåse og spejl . . . Mange kvinder kan godt lide når farverne matcher. De ønsker ikke at et skydevåben skal give indtryk af noget ondt eller skadeligt . . . En kvinde anskaffer et skydevåben for at kunne forsvare sig men ønsker ikke at det skal se uhyggeligt ud.“
Nogle af de pistoler der er specielt designede til elegante damer fremstilles som kaliber .38 med plads til fem skud og med løb efter eget valg — 5 centimeter eller 8 centimeter — så de passer perfekt i en taske. Nogle leveres med et glat kontureret skæfte af rosentræ. Andre kan leveres med skæfte i en pastelfarve. „De er meget smukke,“ siger en kvinde, „og ligger godt i hånden, tror jeg.“ Der er også konstrueret dametasker med et særligt rum til pistolen. „En kvindelig pistolejer der ikke har en specialsyet taske løber en stor risiko,“ siger en kvinde. „Det ender med at løbet bliver fyldt af kagekrummer, pastiller eller, hvis man ryger, tobak og hvad der ellers kan samle sig på bunden af en dametaske.“ Nogle mener at det vil blive lige så almindeligt at kvinder bærer skydevåben som at de bærer en paraply.
-
-
Våben — En leg med dødenVågn op! – 1990 | 22. maj
-
-
Endelig skriver en kvindelig journalist der er i nær familie med en politimand og selv er mesterskytte: „Med blot en smule omtanke bør vi kunne indse at alle disse smarte våben ikke vil medføre færre men flere problemer.“ „Mon de kvinder der køber disse ’smukke’ våben nogen sinde har set en der er blevet skudt gennem panden? Det ser bestemt ikke smukt ud. Har de mon nogen sinde set en mand der har fået ansigtet skudt væk?“ Eller, spørger hun: „Ville de kunne sigte lige mod hjertet?“
Hvor hurtigt ville du egentlig kunne få fat i dit skjulte skydevåben, hvis du pludselig blev overfaldet af en forbryder? Hør hvad den førnævnte kvindelige journalist selv har erfaret: „Da jeg blev overfaldet — af en sindssyg narkoman med en slagterkniv i hånden — fik jeg kniven for struben før jeg nåede at høre eller se overfaldsmanden. Hvis jeg så meget som havde grebet efter en pistol, hvem havde mon så vundet den dyst?“ Derefter tilføjer hun: „Jeg kunne aldrig drømme om at anskaffe en pistol til at forsvare mig med. Det er ikke af moralske men af praktiske hensyn.“
-