Den skarpsindige Gutenberg havde lagt mærke til at visse varer blev massefremstillet så de blev nøjagtig ens. Mønter blev for eksempel præget, og kugler blev støbt i metal. Hvorfor skulle man så ikke kunne trykke i hundredvis af identiske tekster og derefter hæfte siderne sammen i nummerorden for at få identiske bøger? Hvilke bøger? Gutenberg havde først og fremmest Bibelen i tanke, en bog der var så bekostelig at kun få privilegerede havde et eksemplar. Gutenbergs mål var at fremstille identiske bibler i stort tal så de kunne fås meget billigere end de håndskrevne eksemplarer, uden dog at noget af deres skønhed gik tabt. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre?

Mesterværk inden for bogtrykkerkunsten

Den første trykte bibel blev færdiggjort i 1455 på Gutenbergs trykkeri, der beskæftigede 15 til 20 mennesker. Værket blev trykt i et oplag på cirka 180 eksemplarer. Bibelen, der var i to bind, havde 1282 sider, hver med 42 linjer fordelt i to spalter. Indbindingen af bøgerne og arbejdet med at håndmale de kunstfærdige overskrifter og forbogstavet til hvert kapitel blev udført senere af andre håndværkere.

Prøv at forestille dig hvor mange typer der skulle bruges til trykningen af Bibelen. Hver side indeholdt cirka 2600 bogstaver og tegn. Hvis vi antager at Gutenberg havde seks sættere, som hver arbejdede på tre sider på én gang, skulle de bruge omkring 46.000 typer. Gutenbergs støbeinstrument fik forståeligt nok afgørende betydning for trykning med løse bogstaver.

Folk var forbløffede da de sammenlignede biblerne, for alle eksemplarer var nøjagtig ens. Det kunne ikke lade sig gøre med håndskrevne skrifter. Günther S. Wegener skriver at den 42-linjede bibeludgave var af „en sådan ensartethed og symmetri, harmoni og skønhed at trykkere ned gennem tiden er blevet fyldt med ærefrygt over dette mesterværk“.

Økonomisk ruin

Fust var imidlertid mere interesseret i at tjene penge end i at frembringe et mesterværk. Han følte at afkastet af hans investering havde ladet vente på sig. Der opstod et køligt forhold mellem parterne, og i 1455, netop som biblerne var ved at være færdiggjorte, forlangte Fust at få sit lån indfriet. Gutenberg var ude af stand til at betale og tabte den efterfølgende retssag. Han blev tvunget til at afstå en del af sine redskaber og typerne til Bibelen. Fust oprettede sit eget trykkeri sammen med Gutenbergs mestersvend, Peter Schöffer. Deres virksomhed, Fust og Schöffer, fik æren for det værk som Gutenberg stod bag, og blev verdens første kommercielle trykkeri.

Bevarede eksemplarer af Gutenbergbibelen

Hvor mange eksemplarer af Gutenbergbibelen er bevaret til i dag? Indtil for nylig mente man at der rundt om i Europa og Nordamerika var 48, nogle i ukomplet stand. Et af de smukkeste eksemplarer er en bibel trykt på pergament som findes i Kongresbiblioteket i Washington, D.C. I 1996 blev der gjort et sensationelt fund. Endnu en del af Gutenbergbibelen blev fundet i et kirkearkiv i den tyske by Rendsburg. — Se Vågn op! for 22. januar 1998, side 29.

Vi kan være dybt taknemmelige for at Bibelen nu er tilgængelig for alle til en overkommelig pris. Det betyder selvfølgelig ikke at man bare kan gå ud og købe en af de 42-linjede Gutenbergbibler. Hvad koster et sådant eksemplar? Gutenbergmuseet i Mainz købte et i 1978 til en pris af 3,7 millioner D-mark (hvilket i dag ville svare til cirka 14 millioner kroner). Det er nu adskillige gange mere værd.

Hvad er det der gør Gutenbergbibelen så enestående? Professor Helmut Presser, tidligere direktør for Gutenbergmuseet, angiver tre grunde. Denne bibeludgave er den første bog i den vestlige verden der er blevet trykt med løse typer. For det andet er det den første bibel der nogen sinde er blevet trykt. For det tredje er den utrolig smuk. Professor Presser skriver at vi i Gutenbergbibelen finder „gotisk skrift da den var på sit højeste“.