Vidnesbyrd i Habakkuks Bog tyder på at han profeterede tidligt i Jojakims regeringstid, måske før Nebukadnezar i 625 f.v.t. tilføjede den ægyptiske hær et nederlag ved Karkemisj.

Affattelsestidspunkt og baggrund. Ordene „Jehova er i sit hellige tempel“ (Hab 2:20) og bogens efterskrift („Til dirigenten; på mine strengeinstrumenter“) viser at Habakkuk profeterede før Salomons tempel i Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t. Jehovas udsagn om at han ville ’oprejse kaldæerne’ (1:6), og indholdet af det profetiske budskab i almindelighed, viser at kaldæerne (babylonierne) endnu ikke havde ødelagt Jerusalem. Men Habakkuk 1:17 kunne tyde på at de allerede var begyndt at omstyrte nogle nationer. I den gode judæiske kong Josias’ regeringstid (659-629 f.v.t.) indtog kaldæerne og mederne Nineve (i 632 f.v.t.), og Babylon var da på vej til at blive et verdensrige. — Na 3:7.

Med støtte i den rabbinske tradition mener nogle at Habakkuk profeterede tidligere, nemlig i kong Manasse af Judas regeringstid. De antager at han var en af de profeter der omtales eller hentydes til i 2 Kongebog 21:10 og 2 Krønikebog 33:10. De hævder at babylonierne endnu ikke var blevet en trussel, og at det var grunden til at Habakkuks profeti forekom judæerne usandsynlig. — Se Hab 1:5, 6.

På den anden side befandt Juda sig i begyndelsen af Jojakims regeringstid inden for Ægyptens indflydelsessfære (2Kg 23:34, 35), og det var derfor muligt at de egensindige judæere på det tidspunkt havde svært ved at tro at Gud ville oprejse kaldæerne og bruge disse til at straffe dem. (Hab 1:5, 6) Kong Nebukadnezar af Babylon besejrede farao Neko i slaget ved Karkemisj i 625 f.v.t., i kong Jojakims fjerde regeringsår. (Jer 46:2) Habakkuk kan have fremsat og nedskrevet sin profeti før denne begivenhed, og han kan muligvis have fuldført nedskrivningen i Juda omkring 628 f.v.t. At den kaldæiske trussel omtales i fremtid, vidner om at profetien er fremsat før Jojakim blev vasal under Babylon (620-618 f.v.t.). — 2Kg 24:1.