-
Bibelens 35. bog — Habakkuks Bog“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
Skrevet i: Juda
Fuldført: ca. 628 f.v.t. (?)
-
-
Bibelens 35. bog — Habakkuks Bog“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
3. Hvilke omstændigheder der berører Juda, giver os et fingerpeg om tidspunktet for nedskrivningen af Habakkuks Bog?
3 Hvornår fremsatte Habakkuk sit profetiske budskab? Ovennævnte efterskrift samt ordene „Jehova er i sit hellige tempel“, viser at templet i Jerusalem endnu ikke var ødelagt. (2:20) Dette, samt indholdet af det profetiske budskab, taler for at profetien blev fremsat forholdsvis kort tid før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Men hvor mange år før? Det må have været efter den gudfrygtige kong Josias’ regeringstid (659-629 f.v.t). Bogen selv giver nøglen til svaret, idet den forudsiger en gerning som befolkningen i Juda ikke vil tro, selv om det bliver fortalt: Gud vil oprejse kaldæerne (babylonierne) for at straffe det troløse Juda. (1:5, 6) Dette passer på den første del af den afguderiske kong Jojakims regering, en tid da vantro og uretfærdighed havde taget overhånd i Juda. Jojakim var blevet sat på tronen af farao Neko, og Juda befandt sig inden for Ægyptens indflydelsesområde. Under sådanne omstændigheder må folket have følt at det havde grund til at tro at en invasion fra Babylon var udelukket. Men Nebukadnezar besejrede farao Neko i slaget ved Karkemisj i 625 f.v.t. og brød således Ægyptens magt. Det er derfor rimeligt at tænke sig at profetien er fremsat før denne begivenhed, i begyndelsen af Jojakims regering (der begyndte i 628 f.v.t.). Habakkuk har følgelig været en af Jeremias’ samtidige.
-