Hovedpunkter fra bibellæsningen: Habakkuk 1:1–3:19

HABAKKUK lærte at når Jehovas tid var inde til det, ville han fjerne grusomme undertrykkere. Imidlertid ’skulle den retfærdige leve ved sin trofasthed’. (2:4) Hvad mere kan vi lære af denne profeti?

De der har tro vil blive frelst

Jehova lytter til sine tjeneres bønner. Habakkuk spørger: „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp uden at du hører?“ Nej, der er ingen retfærdighed, og de ugudelige omringer de retfærdige. Men Gud lytter, og som sit strafferedskab ’oprejser han kaldæerne’. Men hvordan kan han benytte en krigerisk stormagt? Profeten venter på Guds svar. — 1:1–2:1.

Kun de retfærdige og trofaste vil fortsat leve. Dette forsikrer Jehova Habakkuk om. ’Det profetiske syn skal nok komme’ når Guds fastsatte tid er inde til det, selv om det tilsyneladende tøver. Den selvsikre fjende der plyndrer nationerne, vil ikke nå sit mål. Nej, kaldæerne vil ikke forblive ustraffede. — 2:2-5.

Ve de onde!

Undgå uretfærdig vinding, vold og afgudsdyrkelse. Hvorfor? Fordi der vil komme veer over den der tilegner sig noget som ikke tilhører ham, den der skaffer sig ond vinding, den der bygger en by med blodsudgydelse, den der med vold får andre til at drikke skammens og nederlagets bæger, og den der stoler på livløse afguder. Sådanne menneskers værk vil Gud tilintetgøre. Hele jorden vil få kendskab til Jehovas herlighed, ham alle bør iagttage ærbødig stilhed over for. — 2:6-20.

Vent tålmodigt på Jehova efter frelse. Under bøn mindes Habakkuk Guds tidligere tilkendegivelser af sin magt: Jehova er skredet hen over jorden, idet han har tærsket nationerne i vrede. Han er også draget ud for at frelse sit folk. Habakkuk er rystet i sit inderste, men er samtidig besluttet på at „vente roligt på trængselens dag“. Trods de dårlige tider som vil komme, vil han juble over Jehova og glæde sig over sin frelses Gud. — 3:1-19.

[Ramme på side 25]

KOMMENTARER TIL SKRIFTSTEDER

○ Habakkuk 1:2-4 — Habakkuks tro på Jehova som en Gud der ikke tolererer ondskab, fik ham til at spørge hvorfor ondskaben varede ved. Han var villig til at ændre sin indstilling. (2:1) Når vi undrer os over hvorfor visse ting bliver tolereret, bør vor tillid til Jehovas retfærdighed ligeledes hjælpe os til at bevare fatningen og vente på ham. — Salme 42:5, 11.

○ 2:5 — Babylonierne var i kollektiv forstand som en våbenfør mand der brugte sine stridsvåben til at erobre nationer med. Ligesom Sheol og døden, der altid er rede til at kræve flere ofre, ønskede han yderligere erobringer. (Jævnfør Ordsprogene 30:15, 16.) Som under indflydelse af berusende drikke steg hans sejre ham til hovedet. Imidlertid endte hans erobringskrige da Babylon faldt i 539 f.v.t.

○ 3:13 — Guds udvalgte og salvede folk, Israels nation, oplevede ofte hans magt til at frelse. (Salme 28:8, 9) Til den fastsatte tid frembragte den Messias, Guds himmelske ’kvindes afkom’. (1 Mosebog 3:15) Jehova vil også frelse de tilbageværende medlemmer af dette „afkom“, resten af Jesu åndssalvede disciple, fra Satans og nationernes angreb. — Åbenbaringen 12:17.