Lad alle herliggøre Jehova!

„De skal herliggøre Jehova i lysets egn.“ — ESAJAS 24:15.

1. Hvordan betragtede Jehovas profeter hans navn, og hvordan er dette en stærk kontrast til kristenheden i dag?

JEHOVA er Guds berømmelige navn. Profeterne i fortiden glædede sig over at tale i dette navn. De herliggjorde deres suveræne Herre, Jehova, hvis navn betegner at han er „den der har en hensigt“. (Esajas 40:5; Jeremias 10:6, 10; Ezekiel 36:23) De såkaldt små profeter, deriblandt Haggaj, var også stærkt optaget af at herliggøre Jehova. I Haggajs Bog, der kun består af 38 vers, forekommer Guds navn 35 gange. Man tager alt liv ud af denne profetiske bog når Jehovas dyrebare navn bliver erstattet med titlen „Herren“, sådan som kristenhedens overmåde store apostle gengiver det i deres bibeloversættelser. — Jævnfør Andet Korintherbrev 11:5.

2, 3. (a) Hvordan gik en bemærkelsesværdig profeti vedrørende Israels genoprettelse i opfyldelse? (b) Hvilken glæde erfarede den jødiske rest og de der sluttede sig til den?

² I Esajas 12:2 anvendes en dobbeltform af navnet.a Her siger profeten: „Se! Gud er min frelse. Jeg vil have tillid og ikke nære rædsel; for Jah Jehova er min styrke og min kraft, og han blev til frelse for mig.“ (Se også Esajas 26:4.) Her, 200 år før Israels udfrielse fra babylonisk fangenskab, gav Jah Jehova gennem sin profet Esajas israelitterne en forsikring om at han var deres mægtige Frelser. Dette fangenskab skulle vare fra 607 til 537 f.v.t. Esajas skrev endvidere: „Jeg, Jehova, gør alt . . . [jeg] siger om Kyros: ’Han er min hyrde, og alt hvad jeg har lyst til, vil han fuldbyrde;’ også det jeg sagde om Jerusalem: ’Det vil blive genopbygget,’ og om templet: ’Du vil få din grundvold lagt.’“ Hvem var denne Kyros? Det viste sig bemærkelsesværdigt nok at være kong Kyros af Persien, der indtog Babylon i 539 f.v.t. — Esajas 44:24, 28.

³ I overensstemmelse med Jehovas ord gennem Esajas udstedte Kyros følgende dekret til de fangne israelitter: „Hvem der end er iblandt jer af hele hans folk, med ham være hans Gud, så han drager op til Jerusalem, som er i Juda, og genopbygger Jehovas, Israels Guds, hus — han er den sande Gud — som er i Jerusalem.“ En overordentlig lykkelig jødisk rest vendte sammen med de ikkeisraelitiske netinimfolk og Salomons tjeneres sønner tilbage til Jerusalem tidsnok til at de kunne fejre løvhyttefesten i 537 f.v.t. og bringe Jehova ofre på hans alter. Det følgende år i den anden måned blev grundvolden til det andet tempel lagt under glædesråb og lovsang til Jehova. — Ezra 1:1-4; 2:1, 2, 43, 55; 3:1-6, 8, 10-13.

4. Hvilken genoprettelsesprofeti af Esajas gik i opfyldelse på israelitterne?

⁴ Jehovas genoprettelsesprofeti skulle få en storslået opfyldelse i Israel: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. . . . De vil komme til at se Jehovas herlighed, vor Guds pragt.“ „For med fryd drager I ud, og med fred føres I ind. Bjergene og højene bryder ud i glædesråb foran jer . . . Og det skal være til berømmelse for Jehova, et varigt tegn som ikke udslettes.“ — Esajas 35:1, 2; 55:12, 13.

5. Hvorfor var Israels glæde kun kortvarig?

⁵ Denne glæde varede kun kort. De omboende folk søgte at opnå en slags fællesreligiøs alliance i forbindelse med opførelsen af templet. I begyndelsen holdt israelitterne stand og sagde: „I kan ikke være fælles med os om at bygge et hus for vores Gud, for vi alene vil sammen bygge for Jehova, Israels Gud, sådan som kong Kyros, Persiens konge, har påbudt os.“ Disse folkeslag blev nu israelitternes bitre modstandere. De „blev . . . ved med at svække hænderne på Judas folk og afskrække dem fra at bygge“. De fremholdt også et forvansket billede af situationen over for Kyros’ efterfølger, Artaxerxes, der udstedte et forbud mod tempelbyggeriet. (Ezra 4:1-24) I 17 år lå arbejdet stille. I denne periode begyndte jøderne ulykkeligvis at slå ind på en materialistisk kurs.

„Hærstyrkers Jehova“ taler

6. (a) Hvordan reagerede Jehova på situationen i Israel? (b) Hvad betyder Haggajs navn sandsynligvis, og hvorfor er det rammende?

⁶ Jehova viste trods dette sin ’styrke og kraft’ på Israels vegne ved at sende profeter til folket, især Haggaj og Zakarias, for at gøre jøderne opmærksomme på deres ansvar. Haggajs navn leder tanken hen på en højtid, for det betyder sandsynligvis „født under en højtid“. Han begyndte derfor meget passende at profetere på den første dag i den måned hvor man fejrede løvhyttefesten, en højtid hvor jøderne ’ikke skulle andet end fryde sig’. (5 Mosebog 16:15) Haggaj overbragte fire budskaber fra Jehova i løbet af 112 dage. — Haggaj 1:1; 2:1, 10, 20.

7. Hvorfor bør Haggajs indledende ord virke opmuntrende på os?

⁷ Haggaj sagde som indledning til sin profeti: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt.“ (Haggaj 1:2a) Hvilke ’hærstyrker’ er der tale om? Det er Jehovas hær af åndeskabninger, der nogle steder i Bibelen omtales som militærstyrker. (Job 1:6; 2:1; Salme 103:20, 21; Mattæus 26:53) Er det ikke opmuntrende at den suveræne Herre Jehova bruger disse usynlige himmelske hærstyrker til at lede os i arbejdet med at genoprette den sande tilbedelse på jorden? — Jævnfør Anden Kongebog 6:15-17.

8. Hvilken indstilling prægede Israel, og hvad resulterede det i?

⁸ Hvordan lød Haggajs første budskab? Folket havde sagt: „Tiden er ikke kommet, tiden til at bygge Jehovas hus.“ De satte ikke længere opførelsen af templet, der repræsenterede den sande tilbedelses genoprettelse, først i deres liv. De begyndte i stedet at bygge paladsagtige huse til sig selv. Deres materialistiske indstilling kølnede deres begejstring for tilbedelsen af Jehova. Som følge heraf havde han taget sin velsignelse bort. Deres marker var ikke længere frugtbare, og de manglede klæder under vinterens kulde. De tjente kun lidt, og det var som om de kom pengene i en hullet pung. — Haggaj 1:2b-6.

9. Hvilken kraftig og opbyggende tilskyndelse gav Jehova?

⁹ Jehova gav to gange følgende kraftige opfordring: „Lad jeres hjerte give agt på jeres veje.“ Zerubbabel, landshøvdingen i Juda, og ypperstepræsten Josuab tog opfordringen til sig og hørte, sammen med folket, „efter Jehova deres Guds røst og profeten Haggajs ord, eftersom Jehova deres Gud havde sendt ham, og folket frygtede Jehova“. Desuden sagde „Haggaj, Jehovas sendebud, . . . derpå til folket i overensstemmelse med hvervet som Jehovas sendebud: ’„Jeg er med jer,“ lyder Jehovas udsagn.’“ — Haggaj 1:5, 7-14.

10. Hvordan brugte Jehova sin magt til gavn for Israel?

¹⁰ Nogle af de ældre jøder i Jerusalem har måske betragtet den herlighed der omgav det genopbyggede tempel, som „ingenting“ i sammenligning med det første tempel. Men omkring 51 dage senere fik Jehova Haggaj til at fremsætte endnu et budskab. Han sagde: „’Men vær nu stærk, Zerubbabel,’ lyder Jehovas udsagn, ’og vær stærk, Josua, Jozadaks søn, du som er ypperstepræst.’ ’Og vær stærkt, hele folket i landet,’ lyder Jehovas udsagn, ’og arbejd.’ ’For jeg er med jer,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn. . . . ’Frygt ikke.’“ Jehova, der til rette tid ville bruge sin uovertrufne magt til at „ryste himmelen og jorden“, sørgede for at al modstand, selv i form af et kongeligt dekret, blev overvundet. Inden der var gået fem år, var tempelbyggeriet på storslået vis blevet fuldført. — Haggaj 2:3-6.

11. Hvordan fyldte Gud det andet tempel med ’større herlighed’?

¹¹ Dernæst blev et bemærkelsesværdigt løfte indfriet: „’Alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ (Haggaj 2:7) Disse „kostbare skatte“ viste sig at være de ikkeisraelitter der kom for at tilbede ved dette tempel, eftersom det afspejlede hans majestætiske nærværelses herlighed. Hvordan var det genopbyggede tempel i sammenligning med det der var blevet opført på Salomons tid? Guds profet erklærede: „’Dette sidste hus’ herlighed vil blive større end det førstes,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ (Haggaj 2:9) I den første opfyldelse af profetien kom det genopbyggede tempel til at bestå længere end det første hus. Det bestod stadig da Messias fremstod i år 29 e.v.t. Før hans frafaldne fjender i år 33 fik ham myrdet, var Messias selv med til at fylde templet med herlighed ved at forkynde sandheden her.

12. Hvilken hensigt tjente de to første templer?

¹² Det første og det andet tempel i Jerusalem tjente en vigtig hensigt, idet de forudskildrede nogle vigtige træk ved Messias’ præstetjeneste og holdt liv i den rene tilbedelse af Jehova på jorden indtil Messias fremstod. — Hebræerne 10:1.

Det herlige åndelige tempel

13. (a) Hvilke begivenheder fandt sted fra år 29 til år 33 e.v.t. med hensyn til det åndelige tempel? (b) Hvordan var Jesu genløsningsoffer af stor betydning i den forbindelse?

¹³ Har Haggajs genoprettelsesprofeti en særlig betydning for eftertiden? Ja. Det genopbyggede tempel i Jerusalem blev midtpunktet for den sande tilbedelse på jorden. Men det var et forbillede på et langt mere storslået åndeligt tempel. Dette tempel begyndte at fungere i år 29 e.v.t., da Jesus ved sin dåb i Jordanfloden blev salvet af Jehova til at være ypperstepræst og den hellige ånd kom ned over ham i form af en due. (Mattæus 3:16) Efter at Jesus havde fuldført sin jordiske tjeneste og lidt en offerdød, blev han oprejst til himmelen, skildret ved det allerhelligste i templet, og her frembar han værdien af sit offer for Jehova. Dette udgjorde en løsesum som dækkede hans disciples synder og muliggjorde at de på pinsedagen år 33 kunne blive salvet som underpræster i Jehovas åndelige tempel. Deres trofaste, livslange tjeneste i tempelforgården på jorden ville medføre at de på et tidspunkt kunne blive oprejst til liv i himmelen, hvor de kunne fortsætte med at tjene som præster.

14. (a) Hvilken glæde erfarede den kristne menighed i det første århundrede som følge af sin nidkære virksomhed? (b) Hvorfor var denne glæde kun kortvarig?

¹⁴ I tusindvis af jøder, og senere ikkejøder, ændrede sind og strømmede til den kristne menighed, og de begyndte at forkynde den gode nyhed om Guds kommende rige der vil herske over jorden. Efter cirka 30 år kunne apostelen Paulus erklære at den gode nyhed var blevet forkyndt „blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Men efter apostlenes død indtraf et stort frafald, og sandhedens flamme begyndte at blafre. Den sande kristendom blev overskygget af kristenhedens sektvæsen der byggede på hedensk lære og filosofi. — Apostelgerninger 20:29, 30.

15, 16. (a) Hvilken profeti gik i opfyldelse i 1914? (b) Hvilken indsamling fandt sted i slutningen af det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede?

¹⁵ Efter mange hundrede års forløb tog en gruppe sandhedselskende kristne i 1870’erne fat på et indgående studium af Bibelen. Ud fra Bibelen var de i stand til at pege på at året 1914 markerede afslutningen på „nationernes fastsatte tider“. I dette år ville syv symbolske „tider“ (2520 år med et vilddyragtigt menneskeskabt styre) ophøre ved at Kristus Jesus — den der som jordens messianske konge havde „retten“ til Riget — blev indsat på tronen i himmelen. (Lukas 21:24; Daniel 4:25; Ezekiel 21:26, 27) Disse bibelstudenter, der i dag er kendt som Jehovas Vidner, har især siden 1919 været stærkt optaget af at forkynde den gode nyhed om det kommende rige overalt på jorden. I 1919 fulgte nogle få tusind forkyndere den opfordring til virksomhed som blev givet ved et stævne i Cedar Point, Ohio, i USA. Tallet steg, og i 1935 var der 56.153 der rapporterede at de var med i forkyndelsen. Af disse havde 52.465 nydt symbolerne, bestående af brød og vin, ved den årlige højtid til minde om Jesu død. Herved gav de udtryk for at de nærede håb om at blive præster sammen med Kristus Jesus i den himmelske del af Jehovas store åndelige tempel. De skal desuden tjene som medkonger sammen med ham i hans messianske rige. — Lukas 22:29, 30; Romerne 8:15-17.

¹⁶ Når vi læser Åbenbaringen 7:4-8 og 14:1-4, kan vi imidlertid se at det samlede antal af disse salvede kristne kun omfatter 144.000, hvoraf mange blev indsamlet i det første århundrede før det store frafald. Fra slutningen af det 19. århundrede og frem til det 20. århundrede har Jehova fuldført indsamlingen af de 144.000 der er renset ved hans ords vand, erklæret retfærdige som følge af deres tro på Jesu sonoffer og til sidst beseglet som salvede kristne.

17. (a) Hvilken indsamling er foregået siden 1930’erne? (b) Hvorfor er Johannes 3:30 interessant i den forbindelse? (Se også Lukas 7:28.)

¹⁷ Hvad sker der når alle de salvede er blevet udvalgt? Ved et skelsættende stævne i 1935 i Washington, D.C., USA, blev det forklaret at ’den store skare’ i Åbenbaringen 7:9-17 var en gruppe der ville vise sig efter at de 144.000 var blevet indsamlet, og som har udsigt til evigt liv på en paradisisk jord. Efter at Johannes Døber, der tilhører skaren af „andre får“ og derfor vil blive oprejst til liv på jorden, klart havde identificeret den salvede Jesus, sagde han om Messias: „Han må nødvendigvis være i stadig fremgang, men jeg i stadig tilbagegang.“ (Johannes 1:29; 3:30; 10:16; Mattæus 11:11) Johannes Døbers arbejde med at berede disciple til Messias ophørte da Jesus begyndte at udvælge et stigende antal personer der skulle tilhøre de 144.000. I 1930’erne skete det modsatte. Stadig færre blev ’kaldet og udvalgt’ til at være blandt de 144.000, hvorimod der skete en vældig talmæssig vækst i det antal der tilhørte ’den store skare’ af „andre får“. Denne store skare fortsætter med at vokse efterhånden som den onde verdensordning nærmer sig sin afslutning ved Harmagedon. — Åbenbaringen 17:14b.

18. (a) Hvorfor kan vi have tillid til at ’millioner af nulevende mennesker aldrig vil dø’? (b) Hvorfor bør vi nidkært følge opfordringen i Haggaj 2:4?

¹⁸ I begyndelsen af 1920’erne holdt Jehovas Vidner et foredrag med titlen „Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø“. Det var en lidt for optimistisk påstand på det tidspunkt. Men i dag kan vi have tillid til at det vil ske. Både det øgede lys over Bibelens profetier og det anarki der præger den dødsdømte verden, er talende vidnesbyrd om at afslutningen for Satans ordning er meget, meget nær! Mindehøjtidsrapporten for 1996 viser at højtiden blev overværet af 12.921.933, hvoraf kun 8757 (0,068 procent) gav udtryk for at de havde det himmelske håb ved at tage af symbolerne. Genoprettelsen af den sande tilbedelse er ved at være fuldført. Men det er vigtigt at vi aldrig lader hænderne synke i dette arbejde. Som der siges i Haggaj 2:4: „’Vær stærkt, hele folket i landet,’ lyder Jehovas udsagn, ’og arbejd.’ ’For jeg er med jer,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“ Lad os være besluttede på aldrig at lade nogen form for materialisme eller verdslighed få lov til at svække vor nidkærhed i tjenesten for Jehova. — 1 Johannes 2:15-17.

19. Hvordan kan vi have en andel i opfyldelsen af Haggaj 2:6, 7?

¹⁹ Vi har den glædelige forret at kunne have del i den nutidige opfyldelse af Haggaj 2:6, 7: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Endnu en gang — inden længe — og jeg vil ryste himmelen og jorden og havet og den tørre grund.’ ’Og jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ Begærlighed, moralsk fordærv og had er udbredt i vore dages verden. Den oplever afgjort sine sidste dage, og Jehova er allerede begyndt at „ryste“ den ved at lade sine vidner udråbe „en hævnens dag fra vor Gud“. (Esajas 61:2) Denne indledende rystelse vil nå sit højdepunkt med verdens ødelæggelse ved Harmagedon. Men inden da drager Jehova „nationernes kostbare skatte“ til sig — de sagtmodige der omtales som symbolske får. (Johannes 6:44) Denne ’store skare’ yder i dag Gud „hellig tjeneste“ i den jordiske forgård til hans tilbedelseshus. — Åbenbaringen 7:9, 15.

20. Hvor finder man den dyrebareste skat?

²⁰ Tjenesten i Jehovas åndelige tempel medfører noget der langt overgår en hvilken som helst materiel skat. (Ordsprogene 2:1-6; 3:13, 14; Mattæus 6:19-21) Der siges endvidere i Haggaj 2:9: „’Dette sidste hus’ herlighed vil blive større end det førstes,’ har Hærstyrkers Jehova sagt. ’Og på dette sted vil jeg skænke fred,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“ Hvad betyder disse ord for os der lever i dag? Det vil blive behandlet i den næste artikel.

Jehovas hus’ større herlighed

„’Jeg vil fylde dette hus med herlighed,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ — HAGGAJ 2:7.

1. Hvilken forbindelse er der mellem den hellige ånd og tro og gerninger?

DA ET af Jehovas vidner forkyndte fra hus til hus, mødte hun en dame fra pinsebevægelsen der sagde: ’Vi har den hellige ånd, men det er jer der gør arbejdet.’ Søsteren forklarede taktfuldt damen at de der har den hellige ånd, helt naturligt vil føle sig motiveret til at udføre Guds gerning. I Jakob 2:17 står der: „Således er også troen, hvis den ikke har gerninger, i sig selv død.“ Med hjælp fra Jehovas ånd har hans vidner opdyrket en stærk tro, og han har ’fyldt sit hus med herlighed’ ved at sætte dem til at udføre retfærdige gerninger. Dette indebærer hovedsagelig at de ’forkynder denne gode nyhed om riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’. Når dette arbejde er udført til Jehovas tilfredshed, „vil enden komme“. — Mattæus 24:14.

2. (a) Hvad bliver resultatet hvis man lader sig helt opsluge af tjenesten for Jehova? (b) Hvorfor bør vi være glade for at enden tilsyneladende „tøver“ med at komme?

² Disse ord af Jesus får os til at slutte at vi i dag må koncentrere os om at forkynde „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“, som vi har fået betroet. (1 Timoteus 1:11) Jo mere vi med glæde lader os opsluge af tjenesten for Jehova, jo hurtigere vil vi føle at enden kommer. I Habakkuk 2:2, 3 læser vi følgende ord af Jehova: „Skriv synet ned og lad det stå tydeligt på tavler, for at den der oplæser det kan gøre det flydende. For synet rækker frem til den fastsatte tid, og det iler af sted mod enden, og det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ Ja, „synet“ vil gå i opfyldelse, også selv om „det tøver“. Netop nu, her i det 83. år af Jesu styre, føler nogle måske at det tøver. Men bør vi ikke være lykkelige for at enden endnu ikke er kommet? Her i 1990’erne er de restriktioner som vort forkyndelsesarbejde har været underlagt i Østeuropa, i visse dele af Afrika og i en del andre lande, nærmest mirakuløst blevet fjernet. At synet „tøver“ med at gå i opfyldelse, betyder at mange flere symbolske får bliver indsamlet i disse områder, hvor vi for nylig har fået frihed til at forkynde. — Johannes 10:16.

3. Hvorfor bør vor reviderede forståelse af udtrykket „denne generation“ animere os til at være på færde i tjenesten for Gud?

³ „Det vil ikke være forsinket,“ siger profeten. Jesus sagde at den nuværende onde generation ikke ville forsvinde „før alt dette sker“. (Mattæus 24:34) Betyder vor nye forståelse af hans ord at forkyndelsesarbejdet ikke er så presserende?a Nej, det forholder sig faktisk lige modsat! Den nuværende generation synker stadig dybere ned i ondskab og fordærv i et omfang som man ikke hidtil har kendt til i historien. (Jævnfør Apostelgerninger 2:40.) Vi bør derfor ivrigt være på færde. (2 Timoteus 4:2) Alle profetierne om den store trængsel viser at den vil komme pludselig, i et øjeblik, snigende som en tyv. (1 Thessaloniker 5:1-4; Åbenbaringen 3:3; 16:15) „Af den grund må også I vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer,“ sagde Jesus. (Mattæus 24:44) Eftersom denne gudløse generation er på randen af udslettelse, ønsker vi afgjort ikke at miste vort dyrebare håb om evigt liv ved at ’vælte os i sølen’ i den forstand at vi lader os distrahere af verdslighed. — 2 Peter 2:22; 3:10; Lukas 21:32-36.

4. Hvorfor er det blevet nødvendigt at tilvejebringe stadig større mængder „mad i rette tid“, og hvordan er dette behov blevet dækket?

⁴ I 1914 begyndte „afslutningen på tingenes ordning“, hvilket Jesus havde forudsagt var „en begyndelse til veer“. Dette år blev markeret af katastrofale begivenheder som frem til vor tid har grebet mere og mere om sig. (Mattæus 24:3-8, 12) Det var også på dette tidspunkt at Jehova udpegede den trofaste og kloge trælleskare til at sørge for åndelig „mad i rette tid“ til deres Herres Jesu Kristi husstand. (Mattæus 24:45-47) Fra sin trone i himmelen leder den messianske konge i dag det vældige arbejde med at uddele åndelig føde til hele jorden.

En rigelig „madration“

5. Hvilken grundlæggende bestanddel i den åndelige føde er af stor betydning, og hvoraf fremgår dette?

⁵ Lad os se nærmere på hvordan denne „madration“ bliver tilberedt. (Lukas 12:42) Hovedbestanddelen i den kristne menu er Guds ord, Bibelen. For at kunne undervise godt ud fra Bibelen er det vigtigt at man har en letlæselig og nøjagtig oversættelse. I årenes løb er dette behov gradvis blevet dækket, især fra og med 1950, hvor Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter blev udgivet på engelsk. I 1961 forelå Ny Verden-Oversættelsen af hele Bibelen på engelsk, og der gik ikke lang tid før De Græske Skrifter udkom på andre hovedsprog. I tjenesteåret 1996 udkom den på yderligere 3 sprog og foreligger således i dag på 27 sprog. Hele Bibelen foreligger på 14 sprog. I 77 lande er der i dag 1174 nidkære kristne der på heltidsbasis arbejder med at oversætte Bibelen og bibelske publikationer.

6. Hvordan har Selskabet imødekommet efterspørgselen efter bibelske publikationer?

⁶ Det arbejde som denne hær af oversættere udfører, sker sideløbende med Vagttårnsselskabets trykkevirksomhed. Den foregår i dag på 24 afdelingskontorer, hvor der fremstilles et stadig større antal publikationer. For at imødekomme den store efterspørgsel bliver der fortsat installeret hurtiggående trykkemaskiner på de større afdelingskontorer. Produktionen af bladene Vagttårnet og Vågn op! er steget måned for måned, og i det forløbne år er der blevet trykt i alt 943.892.500 eksemplarer, en forøgelse på 13,4 procent. Fra 1995 til 1996 er den samlede produktion af bibler og indbundne bøger i USA, Brasilien, Finland, Italien, Japan, Korea, Mexico og Tyskland øget med 40 procent til 76.760.098 eksemplarer. Andre afdelingskontorer har også bidraget betragteligt til den samlede vækst i fremstillingen af publikationer.

7. Hvordan er ordene i Esajas 54:2 blevet stadig mere aktuelle?

⁷ Denne øgede produktion i 1990’erne skyldes for en stor del at de begrænsninger Jehovas Vidner har været pålagt i Østeuropa og Afrika, er blevet fjernet. Der er mange i disse områder der hungrer efter åndelig føde. Derfor er følgende opfordring blevet stadig mere presserende: „Udvid pladsen i dit telt. Og lad dem udspænde din store boligs teltduge. Hold ikke igen. Gør dine teltreb lange, og gør dine teltpløkke stærke.“ — Esajas 54:2.

8. Hvilken gavmildhed tilvejebringer det økonomiske grundlag for alt dette?

⁸ Det har således været nødvendigt at udvide mange af Selskabets 104 afdelingskontorer. I de fleste af de områder hvor arbejdet indtil for nylig har været underlagt begrænsninger, er de økonomiske forhold dårlige. Som følge heraf bliver en stor del af udvidelserne her finansieret gennem bidrag til det verdensomspændende forkyndelsesarbejde fra de mere velstående lande. Det er glædeligt at menigheder og enkeltpersoner har givet af hele deres hjerte i den ånd der beskrives i Anden Mosebog 35:21: „Derpå kom enhver hvis hjerte bevægede ham, og enhver hvis ånd tilskyndede ham bragte bidraget til Jehova.“ Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle der gavmildt har bidraget til dette arbejde. — 2 Korinther 9:11.

9. Hvordan er Romerbrevet 10:13, 18 blevet opfyldt i dag?

⁹ I 1996 har Vagttårnsselskabets publikationer herliggjort Jehovas navn og hensigter til jordens ender. Det forholder sig som apostelen Paulus forudsagde. Med et citat fra Joels profeti og Salme 19 skrev han: „’Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.’ Dog spørger jeg: Hørte de da ikke? Jo vist, ’deres røst er kommet ud over hele jorden, og deres udsagn til den beboede jords fjerneste egne.’“ (Romerne 10:13, 18) Ved således at herliggøre Jehovas store navn har hans folk i vid udstrækning medvirket til at fylde hans tilbedelseshus med herlighed. Men på hvilke særlige områder har denne forkyndelse haft fremgang i 1996? Det fremgår af oversigten på side 18 til 21.

Den verdensomspændende høst

10. Hvad har du især lagt mærke til i årsrapporten over Jehovas folks virke på side 18 til 21?

¹⁰ Aldrig før har Jesu ord i Lukas 10:2 været mere aktuelle: „Høsten er i sandhed stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ Har du taget imod denne indbydelse til at tage del i høstarbejdet? Det har millioner overalt på jorden gjort. Det fremgår af at der i 1996 var 5.413.769 forkyndere af Riget der rapporterede at de tog del i tjenesten på arbejdsmarken. Der blev desuden døbt 366.579 nye brødre og søstre. Vi sætter stor pris på dem alle. Som „nationernes kostbare skatte“ er de i dag med til at ’fylde Jehovas tilbedelseshus med herlighed’. — Haggaj 2:7.

11. Hvorfor har vi alle grund til at være henrykte?

¹¹ I nogle af de lande hvor vi for nylig har fået lov til at forkynde frit, er væksten intet mindre end fænomenal. Misunder vi dem der oplever en sådan vækst? Nej, vi glæder os tværtimod sammen med dem. Alle lande har oplevet en ringe begyndelse. Zakarias, der virkede samtidig med Haggaj, skrev: „Hvem har foragtet de små begyndelsers dag?“ (Zakarias 4:10) Vi er ovenud lykkelige for at der i de lande hvor forkyndelsesarbejdet nu er velfunderet, i dag findes millioner af forkyndere der er i stand til at gennemgå deres distrikt ofte. I mange storbyer gennemgås distriktet hver uge. Giver det os grund til at lade hænderne synke mens Jehova nu lader muligheden for at opnå frelse nå ud til lande hvor arbejdet før har været forbudt? Slet ikke. „Marken er verden,“ sagde Jesus. (Mattæus 13:38) Der må fortsat aflægges et grundigt vidnesbyrd, ligesom disciplene i det første århundrede aflagde et grundigt vidnesbyrd ved afslutningen af den jødiske tingenes ordning. — Apostelgerninger 2:40; 10:42; 20:24; 28:23.

Stadig fremad!

12. Hvad hjælper os til at gå „lige frem“? (Se også rammen „Der høstes ’fra jordens ende’“.)

¹² Vi må holde trit med Jehovas himmelvogn og gå „lige frem“ sammen med den. (Ezekiel 1:12) Husk følgende ord af apostelen Peter: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ (2 Peter 3:9) Lad den eksemplariske nidkærhed der præger vore brødre i økonomisk fattige lande, virke ansporende på os. At Harmagedon synes at lade vente på sig, medfører at hundredtusinder bliver indsamlet både i disse lande og i de lande hvor distriktet allerede er godt gennemarbejdet. Tag ikke fejl: „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ (Zefanias 1:14) Vi bør derfor forstå at arbejdet haster og være travlt optaget af at aflægge et grundigt vidnesbyrd i denne sidste tid.

13, 14. (a) Hvordan er det gået i 1996 med at sprede publikationer? (b) Hvilken særlig virksomhed planlægger mange menigheder hvert år, og hvad er dine planer i den forbindelse?

¹³ Noget der ikke fremgår af årsrapporten, er at der har været en bemærkelsesværdig vækst i antallet af spredte bibler, bøger og blade i det forløbne år. For eksempel er bladuddelingen på verdensplan øget med 19 procent. Der blev spredt 543.667.923 blade. Vi kan med fordel bruge bladene mange forskellige steder — når vi forkynder på gaden, i parker, ved busstoppesteder og i forretningsdistrikter. Vi har modtaget rapporter der viser at erhvervsfolk i områder hvor der forkyndes meget, har været imponerede over kvaliteten af vore blade og har taget imod tilbudet om et bibelstudium.

¹⁴ Hvert år i april plejer menighederne at planlægge en særlig kampagne med bladene hvor man en hel dag forkynder fra hus til hus og på gader og stræder. Vil I også have en sådan dag i jeres menighed i april 1997? Der er blevet udarbejdet nogle ganske særlige udgaver af Vagttårnet og Vågn op! for april, og den samtidige uddeling af disse blade i hele verden vil ikke kunne undgå at vække opsigt. På øen Cypern har man i menighederne haft et slogan der lød: „Nå ud til så mange som muligt med Rigets budskab.“ Det har de fulgt op ved at planlægge bladarbejde hver måned, og de har på den måde spredt 275.359 blade, hvilket er en ny rekord og en fremgang på 54 procent.

Haggajs sidste budskab

15. (a) Hvorfor sendte Jehova yderligere budskaber gennem Haggaj? (b) Hvad kan vi lære af Haggajs tredje budskab?

¹⁵ Treogtres dage efter at Haggaj havde overbragt sit andet budskab fra Jehova, fik han et tredje budskab at overbringe. Det var et budskab som også er aktuelt for os der lever i dag. Haggajs ord lød som om jøderne på daværende tidspunkt var i færd med at lægge grundvolden til templet, hvilket de faktisk havde gjort 17 år forinden. Jehova fandt det atter nødvendigt at foretage en lutring. Præsterne og folket var blevet forsømmelige og var derfor urene i Jehovas øjne. Kunne det også tænkes at nogle blandt Jehovas folk i dag har ladet hænderne synke og måske endog er blevet optaget af at følge verdens eftergivende og materialistiske levevis? Det er vigtigt at vi alle „fra i dag og fremefter“ i vores hjerte giver agt på at bringe ære til Jehovas navn, i forvisningen om at han vil indfri følgende løfte: „Fra i dag velsigner jeg.“ — Haggaj 2:10-19; Hebræerne 6:11, 12.

16. Hvilken ’rystelse’ er nært forestående, og hvad vil den udvirke?

¹⁶ Den selv samme dag kom ’Hærstyrkers Jehovas’ ord til Haggaj for fjerde og sidste gang. Jehova kundgjorde hvad der ville ske når han ’rystede himmelen og jorden’ og sagde: „Jeg vil omstyrte rigernes troner og tilintetgøre nationernes rigers styrke; og jeg vil omstyrte stridsvognene og dem der kører dem, og hestene og deres ryttere skal styrte, hver for sin broders sværd.“ (Haggaj 2:6, 21, 22) Denne ’rystelse’ vil nå sit klimaks når Jehova fuldstændig renser jorden ved Harmagedon. Til den tid vil „nationernes kostbare skatte“ være blevet indsamlet, og de vil danne kernen i den nye verdens menneskesamfund. Der er derfor al mulig grund til at fryde sig og lovsynge Jehova. — Haggaj 2:7; Åbenbaringen 19:6, 7; 21:1-4.

17. Hvordan er Jesus blevet gjort til „en seglring“?

¹⁷ Haggaj slutter sin profeti med ordene: „’På den dag,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, ’tager jeg dig, min tjener Zerubbabel, . . . og gør dig til en seglring, for dig har jeg udvalgt,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“ (Haggaj 2:23) Kristus Jesus er nu Jehovas modbilledlige messianske konge og ypperstepræst, og i himmelen varetager han både den opgave som landshøvdingen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua varetog i det jordiske Jerusalem. Som en officiel seglring på Jehovas højre hånd er Jesus blevet „ja“, eller det redskab hvorved alle „Guds løfter“ vil blive opfyldt. (2 Korinther 1:20; Efeserne 3:10, 11; Åbenbaringen 19:10) Kernen i Bibelens profetiske budskab er netop at Jehova har tilvejebragt Kristus som konge og præstelig genløser. — Johannes 18:37; 1 Peter 1:18, 19.

18. Hvordan vil det sidste af „Hærstyrkers Jehovas udsagn“ få en glædelig opfyldelse?

¹⁸ I dag finder vi den største herlighed i Jehovas strålende åndelige tempel. Inden længe, efter at Jehova har fjernet hele Satans ordning, vil Haggaj 2:9 få endnu en glædelig opfyldelse: „’På dette sted vil jeg skænke fred,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“ Endelig fred — en varig, universel fred, garanteret af Jehovas „seglring“, ’Fredsfyrsten’ Kristus Jesus, om hvem det siges: „På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være . . . Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.“ (Esajas 9:6, 7) I al evighed vil den herlighed der knytter sig til Jehovas hus, blive genspejlet i hele det fredfyldte rige som er underlagt hans universelle suverænitet. Lad os altid forblive i dette tilbedelseshus. — Salme 27:4; 65:4; 84:10.