-
Bibelens 37. bog — Haggajs Bog“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
1, 2. Hvad ved man om profeten Haggaj, og hvilke to sider havde hans budskab?
HANS navn var Haggaj, hans stilling profet og „Jehovas sendebud“, men hvad ved vi ellers om denne mand? (Hag. 1:13) Haggaj, den tiende af de såkaldte små profeter, var den første af de tre profeter der virkede efter at jøderne var vendt tilbage til deres hjemland i 537 f.v.t. De to andre var Zakarias og Malakias. Haggajs navn (hebraisk: Chaggajʹ) betyder „[født under en] højtid“. Måske giver det os et fingerpeg om at han blev født på en højtidsdag.
2 Det er rimeligt at slutte at Haggaj, sådan som den jødiske overlevering siger, blev født i Babylon og at han rejste til Jerusalem sammen med Zerubbabel og ypperstepræsten Josua. Haggaj virkede samtidig med Zakarias. I Ezra 5:1 og 6:14 læser vi at de to profeter opmuntrede dem der havde været i landflygtighed, til at genoptage bygningen af templet. I to henseender var han en Jehovas profet; han formanede jøderne til at opfylde deres forpligtelser over for Gud, og han forudsagde blandt andet at alle nationerne skulle rystes. — Hag. 2:6, 7.
-