-
Bevar tilliden til Jehova i usikre tiderVagttårnet (studieudgave) – 2023 | November
-
-
Alt det gjorde det svært for mange af dem at fokusere på at genopbygge Jehovas tempel. Så omkring år 520 f.v.t. gav Jehova profeterne Haggaj og Zakarias til opgave at opmuntre folket og give dem nyt mod på arbejdet. (Hag. 1:1; Zak. 1:1) Som vi vil komme nærmere ind på, havde de to profeters opmuntring stor virkning.
-
-
Bevar tilliden til Jehova i usikre tiderVagttårnet (studieudgave) – 2023 | November
-
-
6. Hvilken anden udfordring kom jøderne ud for, og hvilken forsikring fik de ifølge Zakarias 4:6, 7?
6 Læs Zakarias 4:6, 7. Oven i de økonomiske vanskeligheder og den politiske uro skulle jøderne også tackle forfølgelse. I 522 f.v.t. lykkedes det deres fjender at få nedlagt forbud mod genopbygningen af Jehovas tempel. Men gennem Zakarias lovede Jehova jøderne at han ved hjælp af sine stærke ånd ville fjerne enhver hindring. Og i 520 f.v.t. ophævede kong Dareios forbuddet mod tempelbyggeriet og sørgede endda for at de fik midler til arbejdet og støtte fra de lokale statholdere. – Ezra 6:1, 6-10.
7. Hvad skete der da de hjemvendte jøder begyndte at sætte Guds vilje først i deres liv?
7 Jehova forsikrede igennem Haggaj og Zakarias sit folk om at han ville være med dem hvis de gav arbejdet med at bygge templet førsteprioritet. (Hag. 1:8, 13, 14; Zak. 1:3, 16) Opmuntret af profeternes budskab genoptog de hjemvendte jøder arbejdet i 520 f.v.t., og på mindre end fem år stod templet færdigt. Fordi jøderne trods modgang satte Guds vilje først, velsignede han dem ikke bare materielt men også åndeligt. Og det førte til at de kunne tilbede Jehova med stor glæde. – Ezra 6:14-16, 22.
FOKUSÉR PÅ AT GØRE GUDS VILJE
8. Hvordan hjælper ordene i Haggaj 2:4 os til at fokusere på at gøre Jehovas vilje? (Se også fodnoten).
8 Den store trængsel nærmer sig, og vi er klar over at det er vigtigere end nogensinde at være med i forkyndelsesarbejdet. (Mark. 13:10) Men hvis vi oplever økonomiske problemer eller modstand mod vores forkyndelse, kan det gøre det svært for os at fokusere på vores tjeneste. Hvad kan hjælpe os til at sætte Guds vilje først? Vi må have fuldstændig tillid til at “hærstyrkers Gud, Jehova”b er på vores side. Hvis vi bliver ved med at sætte ham først, har vi intet at frygte. – Læs Haggaj 2:4.
9-10. Hvordan oplevede et ægtepar sandheden i Jesus’ ord i Matthæus 6:33?
9 Oleg og Irina,c et pionerpar der var flyttet ud for at hjælpe en menighed i et andet område, mistede deres indkomst på grund af den økonomiske situation i landet. I omkring et år kunne de ikke finde noget fast arbejde. Hvordan tacklede de den vanskelige situation? Oleg følte sig i begyndelsen meget nedtrykt, men han fortæller: “Vi forsøgte at bruge så meget tid i tjenesten som muligt, og det hjalp os til at fokusere på de vigtigste ting.” Samtidig med at de havde travlt i tjenesten, fortsatte han og hans kone med at lede efter arbejde. De mærkede hele tiden Jehovas kærlige støtte og fik også flere gange hjælp af deres brødre og søstre.
10 En dag da de kom hjem fra tjenesten, opdagede de at en af deres nære venner var rejst over 150 kilometer for at give dem to store poser med mad. Oleg siger: “Den dag oplevede vi endnu en gang hvor stor omsorg Jehova og vores brødre og søstre har for os. Vi har fået endnu større tillid til at Jehova aldrig glemmer sine tjenere, uanset hvor håbløs deres situation ser ud.” – Matt. 6:33.
11. Hvad vil der ske hvis vi fokuserer på at gøre Jehovas vilje?
11 Som nævnt i paragraf 7, tilskyndede Haggaj folket til igen at gøre deres bedste i tjenesten for Jehova. De skulle lægge de år de havde spildt, bag sig og starte på en frisk, som om de lige havde lagt fundamentet til templet. Hvis de gjorde det, lovede Jehova at han fra den dag ville velsigne dem. (Hag. 2:18, 19) I dag ønsker Jehova at vi skal fokusere på det livreddende arbejde med at gøre folk til disciple, og vi kan være sikre på at Jehova også vil velsigne os hvis vi giver det arbejde førsteprioritet i vores liv.
-