7. Hvad opmuntrede Haggaj jøderne til at gøre, og hvad var hans hovedtema?

⁷ Dette var en meget betydningsfuld tid i Guds folks historie, og Haggajs gerning viste sig at være yderst gavnlig. Han tøvede ikke med at udføre sin opgave som profet, og han lagde ikke fingrene imellem når det gjaldt om at forkynde sandheden for jøderne. Han fortalte dem rent ud at de ikke kunne blive ved med at udsætte arbejdet; nu var det tid at komme i gang. Tiden var inde til at genopbygge Jehovas hus og til at genoprette den rene tilbedelse, hvis de ville have nogen velsignelser fra Jehovas hånd. Hovedtemaet i Haggajs Bog er dette: Hvis nogen ønsker at opnå velsignelser fra Jehova, må de tjene ham, den sande Gud, og udføre det arbejde han befaler.

BOGENS INDHOLD

8. Hvorfor bliver jøderne ikke velsignet af Jehova i materiel henseende?

⁸ Det første budskab (1:1-15). Dette budskab er henvendt til landshøvdingen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua, men det overbringes mens folket hører på det. Folket har sagt: „Tiden er ikke kommet, tiden til at bygge Jehovas hus.“ Jehova stiller gennem Haggaj et ransagende spørgsmål: „Er det tid for jer selv til at bo i jeres træklædte huse, mens dette hus ligger i ruiner?“ (1:2, 4) De har sået meget i materiel henseende, men det har ikke gavnet dem stort med hensyn til mad og drikke og klæder. „Lad jeres hjerte give agt på jeres veje,“ formaner Jehova. (1:7) Det er på høje tid at få hentet tømmer og bygge huset, så Jehova kan blive æret. Jøderne sørger godt for deres egne huse, men Jehovas hus ligger i ruiner. Derfor har han tilbageholdt himmelens dug, markens afgrøde og sin velsignelse over mennesket og dets slid.

9. Hvordan får Jehova jøderne til at gå i gang med arbejdet?

⁹ Haggaj bliver forstået. Han har ikke profeteret forgæves. De ledende og folket begynder ’at høre efter Jehova deres Guds røst’. Frygt for Jehova træder i stedet for menneskefrygt. Jehovas forsikring gennem sendebudet Haggaj lyder: „Jeg er med jer.“ (1:12, 13) Jehova vækker selv ånden i landshøvdingen, ånden i ypperstepræsten og ånden i hele den rest der er tilbage af folket. De går i gang med arbejdet allerede 23 dage efter at Haggaj er begyndt at profetere, og det trods den persiske regerings officielle forbud.

10. Hvad mener nogle jøder om det tempel de er ved at bygge, men hvad lover Jehova?

¹⁰ Det andet budskab (2:1-9). Der går ikke engang en måned efter at byggevirksomheden er genoplivet før Haggaj fremsætter sit andet inspirerede budskab. Det er henvendt til Zerubbabel, Josua og den rest der er tilbage af folket. Nogle af de jøder som var vendt tilbage fra landflygtigheden og som havde set Salomons tempel, mente åbenbart at det nye tempel var som ingenting i sammenligning med det tidligere. Men hvad siger hærstyrkers Jehova? ’Vær stærk og arbejd, for jeg er med jer.’ (2:4) Jehova minder dem om den pagt han har sluttet med dem, og siger at de ikke skal frygte. Han styrker dem med løftet om at han vil ryste alle nationerne, få deres kostbare skatte til at komme, og fylde sit hus med herlighed. Dette hus’ herlighed vil blive større end det førstes, og på dette sted vil han skænke fred.

11. (a) Med hvilken illustration påpeger Haggaj præsternes forsømmelighed? (b) Hvad har deres forsømmelighed ført til?

¹¹ Det tredje budskab (2:10-19). To måneder og tre dage senere henvender Haggaj sig til præsterne. Han bruger en illustration for at forklare hvad han mener. Hvis en præst bærer helligt kød, gør det så al anden føde han berører hellig? Præsterne svarer nej. Hvis en der er blevet uren ved et lig rører ved noget, bliver det så urent? Præsterne svarer ja. Så forklarer Haggaj illustrationen. Landets indbyggere er urene fordi de har forsømt den rene tilbedelse. Hvad de end ofrer, er det urent for Jehova Gud. Derfor har han ikke velsignet deres arbejde, og ydermere har han sendt svidende hede, meldug og hagl over dem. Ændrer de deres veje, vil Jehova velsigne dem fra nu af.

12. Hvad er indholdet af det sidste budskab Haggaj bringer Zerubbabel?

¹² Det fjerde budskab (2:20-23). Haggaj forkynder dette budskab samme dag som det tredje budskab, men henvendt til Zerubbabel. Atter taler Jehova om at ’ryste himmelen og jorden’, men anvender denne gang ordene om den fuldstændige tilintetgørelse af nationernes riger. Mange vil styrte, „hver for sin broders sværd“. (2:21, 22) Haggaj slutter sin profeti med en forsikring om at Zerubbabel har Jehovas behag.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

13. Hvordan blev Haggajs profetiske virksomhed til øjeblikkelig gavn for jøderne?

¹³ Jehovas fire budskaber gennem Haggaj var gavnlige for jøderne på den tid. De blev opmuntret til at gå lige til arbejdet, og efter fire og et halvt år var templet færdigt, til fremme af den sande tilbedelse i Israel. (Ezra 6:14, 15) Jehova velsignede deres ivrige arbejde. Det var mens tempelbyggeriet stod på at perserkongen Darius undersøgte statsarkiverne og stadfæstede Kyros’ dekret. Arbejdet blev således fuldført med hans officielle støtte. — Ezra 6:1-13.

Haggaj virkede samtidig med Zakarias. I Ezra 5:1 og 6:14 læser vi at de to profeter opmuntrede dem der havde været i landflygtighed, til at genoptage bygningen af templet. I to henseender var han en Jehovas profet; han formanede jøderne til at opfylde deres forpligtelser over for Gud, og han forudsagde blandt andet at alle nationerne skulle rystes. — Hag. 2:6, 7.

3. Hvordan havde jøderne forsømt at opfylde hensigten med at de var vendt tilbage fra fangenskabet?

³ Hvorfor overdrog Jehova Haggaj dette hverv? Af følgende grund: I 537 f.v.t. havde Kyros udstedt dekretet der tillod jøderne at vende tilbage til deres hjemland for at genopbygge Jehovas hus. Men nu var man kommet frem til 520 f.v.t. og templet var langtfra færdigt. Gennem alle disse år havde jøderne ladet fjendernes modstand og deres egen ligegyldighed og materialisme hindre dem i at opfylde det der var den egentlige hensigt med deres tilbagevenden. — Ezra 1:1-4; 3:10-13; 4:1-24; Hag. 1:4.

4. Hvad havde hindret bygningen af templet, men hvad skete der da Haggaj begyndte at profetere?

⁴ Aldrig så snart var grunden til templet lagt (i 536 f.v.t.), fortæller beretningen, før „landets befolkning [blev] ved med at svække hænderne på Judas folk og afskrække dem fra at bygge, og de lejede rådgivere imod dem til at forpurre deres planer“. (Ezra 4:4, 5) Til sidst, i 522 f.v.t., lykkedes det de ikkejødiske modstandere at få arbejdet forbudt ved lov. I perserkongen Darius Hystaspes’ andet regeringsår, 520 f.v.t., begyndte Haggaj så at profetere, og hans ord gav jøderne mod til at genoptage byggearbejdet på templet. Som følge heraf sendte de omboende embedsmænd et brev til Darius og udbad sig en afgørelse i sagen. Darius fornyede Kyros’ dekret og støttede jøderne imod deres fjender.