Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Jehova har ’talt alle dine hovedhår’
    Vagttårnet – 2005 | 1. august
    • Men på jer er endog alle hovedhår talt. Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ (Mattæus 10:29-31) Bemærk at Jesus knyttede dét ikke at være bange når man udsættes for modstand, sammen med tillid til at Jehova har omsorg for os personligt. Det er tydeligt at apostelen Paulus nærede en sådan tillid. Han skrev: „Når Gud er for os, hvem vil da være imod os? Han som end ikke skånede sin egen søn men overgav ham for os alle, hvorfor skulle han ikke også, med ham, i sin godhed give os alt andet?“ (Romerne 8:31, 32) Du kan også være sikker på at Jehova vil tage sig af dig så længe du forbliver loyal over for ham — og dét uanset hvilke udfordringer du møder. Det vil komme til at stå endnu mere klart for dig når vi ser nærmere på Jesu tilskyndelse til apostlene.

  • Jehova har ’talt alle dine hovedhår’
    Vagttårnet – 2005 | 1. august
    • 10. Hvad ligger der i udtalelsen: „På jer er endog alle hovedhår talt“?

      10 Efter at have fortalt illustrationen med spurvene sagde Jesus: „På jer er endog alle hovedhår talt.“ (Mattæus 10:30) Denne korte udtalelse indeholder en dyb sandhed der understreger pointen i Jesu illustration med spurvene. Tænk engang: Et menneske har gennemsnitlig 100.000 hår på hovedet; de ligner alle sammen hinanden, og vi skænker ikke det ene hår større opmærksomhed end det andet. Alligevel lægger Jehova Gud mærke til hvert eneste hår, og han har tal på hvor mange vi har. Når det er tilfældet, er der så noget som helst i vores liv som Jehova ikke kan kende til? Det er tydeligt at Jehova kender hver enkelt af sine tjenere og forstår den personlighed de hver især har. Ja, han „ser på hjertet“. — 1 Samuel 16:7.

      11. Hvordan gav David udtryk for sin tillid til at Jehova nærede omsorg for ham?

      11 David, som ikke var ukendt med modgang, havde tillid til at Jehova lagde mærke til ham. „Jehova, du har undersøgt mig og kender mig,“ skrev han. „Du ved om jeg sætter mig eller om jeg rejser mig. Du er klar over min tanke på lang afstand.“ (Salme 139:1, 2) Du kan også være forvisset om at Jehova kender dig personligt. (Jeremias 17:10) Vær ikke hurtig til at drage den slutning at du er for ubetydelig til at blive bemærket af Jehova som ser alt!

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del