Hanna bad derefter en bøn som Gud anså for værdig til at blive en del af hans inspirerede ord. Når du læser Hannas ord, som er nedskrevet i Første Samuelsbog 2:1-10, vil du kunne fornemme dybden af hendes tro i hver eneste linje. Hun lovpriste Jehova for hans underfulde brug af sin kraft og magt — for hans uforlignelige evne til at ydmyge de hovmodige, til at velsigne de undertrykte, til at lade dø og til endda at frelse fra døden. Hun priste sin Fader for hans enestående hellighed, retfærdighed og trofasthed. Hanna kunne med god grund sige: „Der er ingen klippe som vor Gud.“ Jehova er fuldstændig pålidelig og uforanderlig, og han er en tilflugt for alle undertrykte og kuede der søger hjælp hos ham.

◼ Læg mærke til hvornår Hanna bad sin anden bøn. Det var ikke da hendes søn blev født, men da hun og Elkana bragte ham til Silo så han kunne tjene Gud ved teltboligen. Det Hanna fandt størst glæde ved, var altså ikke at få lukket munden på sin rivalinde, Peninna, men at blive velsignet af Jehova.

◼ Da Hanna sagde: „Mit horn er højt løftet på grund af Jehova“, kan hun have tænkt på oksen, et stærkt lastdyr der bruger sine horn med stor kraft. Hanna sagde i virkeligheden: ’Jehova, du gør mig stærk.’ — 1 Samuel 2:1.

◼ Hannas udtalelse om Guds ’salvede’ regnes for at være profetisk. Det ord hun brugte for ’salvede’, er det samme som gengives med „messias“, og Hanna er den første i den bibelske beretning der bruger det om en fremtidig salvet konge. — 1 Samuel 2:10.

◼ Jesu mor, Maria, gentog omkring 1000 år senere nogle af Hannas formuleringer i sin egen lovprisning af Jehova. — Lukas 1:46-55.