Jesus beskriver i sin berømte bjergprædiken hvad det er der giver lykke. Han nævner: „Lykkelige er de“ som (1) erkender deres åndelige behov, (2) sørger, (3) har et mildt sind, (4) hungrer og tørster efter retfærdighed, (5) er barmhjertige, (6) er rene af hjertet, (7) stifter fred, (8) bliver forfulgt for retfærdigheds skyld og (9) bliver skældt ud og forfulgt for hans skyld. — Mattæus 5:3-11.a

Er Jesu udtalelser sande?

Det kræver måske en lille forklaring at forstå sandheden i nogle af Jesu udtalelser. Det er ikke svært at forstå at en der har et mildt sind, er barmhjertig, stifter fred og har et rent hjerte, vil være lykkeligere end en som er vred, krigerisk og ubarmhjertig.

Men måske undrer det dig at folk der hungrer og tørster efter retfærdighed, eller som sørger, kan kaldes lykkelige. De der har et realistisk syn på verdensforholdene, „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves“ i vore dage. (Ezekiel 9:4) Det i sig selv gør dem ikke lykkelige. Men når de lærer Guds hensigt at kende og hører at han vil indføre retfærdige forhold på jorden og skaffe de undertrykte retfærdighed, bliver de fyldt med glæde. — Esajas 11:4.

Kærlighed til retfærdighed får også nogle til at sørge over deres egen utilstrækkelighed med hensyn til at gøre hvad der er ret. De erkender derfor deres åndelige behov. Sådanne mennesker er villige til at søge Guds ledelse fordi de indser at han alene kan styrke os til at overvinde vore svagheder. — Ordsprogene 16:3, 9; 20:24.

Mennesker som sørger, hungrer og tørster efter retfærdighed og erkender deres åndelige behov, forstår vigtigheden af at have et godt forhold til Skaberen. Et godt forhold til vore medmennesker har betydning for vores lykke — hvor meget mere har da ikke et godt forhold til Gud? Ja, de der oprigtigt elsker det der er ret, og som villigt vil lade sig lede af Gud, kan med rette kaldes lykkelige.

Det kan også være svært at forstå at nogle som bliver skældt ud og forfulgt, kan være lykkelige. Men eftersom det var Jesus der sagde det, må det være sandt. Hvordan skal hans ord da forstås?

Lykkelige trods forfølgelse — hvordan det?

Læg mærke til at Jesus ikke sagde at det at blive skældt ud og forfulgt i sig selv gør en lykkelig. Der var knyttet en betingelse til: „Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld, . . . når folk skælder jer ud og forfølger jer . . . for min skyld.“ (Mattæus 5:10, 11) At blive skældt ud er derfor kun forbundet med lykke hvis det sker fordi man er en Kristi discipel, og fordi man lever efter de retfærdige principper som Jesus har lært os.

Det fremgår af noget som skete med de kristne i det første århundrede. Medlemmer af Sanhedrinet, den jødiske højesteret, „kaldte apostlene ind, piskede dem og forbød dem at tale på grundlag af Jesu navn, hvorpå de lod dem gå“. Hvordan reagerede apostlene? „Disse gik så bort fra Sanhedrinets ansigt, idet de frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for navnets skyld. Og hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ — Apostelgerninger 5:40-42; 13:50-52.

Apostelen Peter uddyber sammenhængen mellem at blive skældt ud og at være lykkelig. Han skriver: „Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld, er I lykkelige, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler over jer.“ (1 Peter 4:14) Ja, det at lide som en kristen der gør det rette, er naturligvis ubehageligt, men det fremkalder en lykke der skyldes visheden om at man modtager Guds hellige ånd.