ALLE vil gerne kunne glæde sig over livet. Men problemer der truer os selv, vores familie eller samfundet, deriblandt væbnede konflikter, kan berøve os glæden. En mand fra Mellemøsten har sagt det på denne måde: „Det er altid enten dagen før en krig, en dag med krig, eller dagen efter en krig.“

Hvad mener du? Er livet i dag som det burde være?

Den tilstand det globale samfund befinder sig i, står på mange måder i skarp kontrast til det liv i glæde, fred og tryghed som vi naturligt ønsker os.

Kan det nogen sinde blive anderledes?

Bibelen viser hvordan vi kan få et bedre liv både nu og i fremtiden.

FOR at have et lykkeligt liv skal man have nogle få grundlæggende behov opfyldt:

• Fred og sikkerhed

• En kærlig familie og gode venner

• Et godt helbred

• Mad, tøj og husly

• En mening med livet

• Et håb for fremtiden

For mange mennesker kan det synes vanskeligt eller umuligt at få alle disse behov opfyldt. Bibelen indeholder en realistisk og praktisk vejledning der kan hjælpe os til at få det bedste ud af livet, uanset hvordan vores omstændigheder er. Desuden giver den os grund til at tro at der i den nærmeste fremtid vil ske en stor forbedring af forholdene på jorden. Ja, forholdene vil blive sådan som det var Guds oprindelige hensigt.

NÅR vi gerne vil vide hvordan et apparat virker, har vi tillid til at fabrikanten kan give os den vejledning vi har behov for. Så når vi gerne vil vide hvordan vi bliver lykkelige, må det tilsvarende være vores Skaber der kan give os den bedste vejledning.

Kan vi være sikre på at der findes en Skaber?

George Zinsmeister, professor emeritus fra University of Massachusetts i USA, som selv tror på Gud, besvarer spørgsmålet med et enkelt ord — entropi. Han refererer til den naturlov som videnskabsmænd kalder „termodynamikkens anden hovedsætning“. En af konsekvenserne af denne lov er noget vi alle kan iagttage: Et velorganiseret system, eksempelvis et hus, kan ikke opstå af sig selv. Men i vores univers findes der utallige fysiske og biologiske systemer som er uhyre velorganiserede. Alt dette vidner om eksistensen af en intelligent og magtfuld Skaber, som langt overgår vores fatteevne.

For tusinder af år siden kom kong David til denne konklusion: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ (Salme 19:1) Og i en anden salme udbryder han: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24.a

Hvorfor har Gud skabt os?

Skabelsen var et udtryk for Guds kærlighed. Som en kærlig Far ønsker han at vi skal glæde os over livet og nyde alt det han har skabt til gavn for os. — Salme 92:4.

Hvad ligger der i at Gud har skabt os „i sit billede“? — 1 Mosebog 1:26, 27.

Gud skabte os med et vist mål af nogle af sine egne egenskaber, såsom kærlighed, visdom, retfærdighed og evnen til at skabe. Han gav os også en fri vilje. Når vi genspejler hans egenskaber, glæder det ham. (Ordsprogene 23:15) Ligesom jordiske forældre ønsker Gud at hans børn skal være fornuftige, logisk tænkende personer som han kan kommunikere med og have et meningsfyldt fællesskab med.

Hvad er Guds hensigt med menneskeheden?

Det er Guds mening at vi skal arbejde sammen som en global familie og bruge vores evner til menneskehedens fælles bedste. — Mika 4:3.

Hvad kan vi forvente at Skaberen vil gøre for os?

En god far vejleder og underviser sine børn. Er det ikke fornuftigt at antage at Skaberen ville gøre det samme for os? Har han gjort det?

BIBELEN er en gave fra Gud. Han inspirerede trofaste israelitiske mænd til at nedskrive sine tanker. Kong David, som har skrevet mange af Bibelens salmer, erkendte: „Det var Jehovas ånd som talte ved mig, og hans ord var på min tunge.“ — 2 Samuel 23:2.

Hvorfor har Gud givet os Bibelen?

Bibelen fortæller ikke alene om menneskets oprindelse og tidlige historie. Den fortæller os også om fremtiden og giver os svar på livets store spørgsmål, som for eksempel: Hvorfor er vi her? Hvordan får vi en lykkelig fremtid? Vi kender kun svarene på disse spørgsmål fordi vores Skaber i sin omsorg har åbenbaret dem for os. Det er som Bibelen siger:

• „Det er Jehova der giver visdom; ... du [vil] forstå retfærdighed og ret og retskaffenhed, ethvert spor som er godt.“ — Ordsprogene 2:6, 9.

• „Jehovas lov er fuldkommen, giver sjælen ny styrke. Jehovas formaning er pålidelig, gør den uerfarne vís. Jehovas bestemmelser er retskafne, fryder hjertet; Jehovas bud er purt, giver øjnene lys.“ — Salme 19:7, 8.

Det er tydeligt at en af hovedårsagerne til at Gud gav os Bibelen, var at den skulle hjælpe os til at få et lykkeligt liv.

Hvordan kan vi være sikre på at den bibeltekst vi bruger i dag, er korrekt overleveret?

Helt fra oldtiden har gudfrygtige mænd som Ezra, en „skriftlærd, velbevandret i Mose lov“, udvist stor omhu i deres bestræbelser for ikke at ændre på bibelteksten. (Ezra 7:6) Dødehavsrullerne er et markant eksempel på hvor godt det er lykkedes for dem. De første af disse manuskripter blev fundet i nogle huler i nærheden af Qumran i 1947. De omfatter fragmenter af næsten alle de hebraiske skrifter der findes i vores bibler i dag. Dødehavsrullerne blev skrevet for mere end 2000 år siden. De indeholder kun få indbyrdes forskelle, og de afviger kun meget lidt fra de hebraiske manuskripter der bruges i dag. „Ingen af disse forskelle har betydning for selve budskabet i skrifterne,“ siger professor i judaistik, Geza Vermes. En så nøjagtig overlevering er et vidnesbyrd om at den bibeltekst vi bruger i dag, indeholder en trofast gengivelse af den oprindelige, inspirerede tekst.

Er profetierne virkelig gået i opfyldelse?

Da israelitterne var kommet ind i det forjættede land, gav Josua dem denne påmindelse: „Ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl.“ (Josua 23:14) Den udtalelse har vist sig altid at holde stik. Hvorfor? Fordi Gud kan sørge for at hans vilje bliver gennemført. Hans profetier går derfor i opfyldelse ned til mindste detalje.

Gud forudsagde for eksempel at israelitterne ville blive udfriet fra Babylon, og at denne by til sidst ville blive ødelagt. Esajas skrev: „Det skal gå Babylon ... som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. Det vil aldrig blive beboet.“ (Esajas 13:19, 20) Fra udfrielsen og helt frem til tiden efter det andet tempels ødelæggelse var der stadig indbyggere i byen Babylon. Men i løbet af nogle få århundreder — og længe efter at Esajasrullen fra Qumran blev skrevet — blev Babylon som den er i dag — fuldstændig ubeboet. — Esajas 13:21.a

FAMILIEN er noget af det der står vores hjerte nærmest. Men alt for ofte bliver familieidyllen forstyrret af uoverensstemmelser og spændinger mellem familiens medlemmer.

Hvilke bibelske principper kan være en hjælp i familien?

De bibelske normer og principper for forholdet mellem mennesker er praktiske, eviggyldige og universelle. At følge dem er til stor gavn for familielivet. Tænk for eksempel på betydningen af kærlighed, respekt og kommunikation. Vil det ikke være til stor gavn for en familie hvis dens medlemmer altid følger levereglen: „Du skal elske din næste som dig selv“? (3 Mosebog 19:18) Ville mange ægteskaber ikke blive bedre hvis ægtefællerne respekterede hinanden og kommunikerede på en fri og hensynsfuld måde, sådan som Elkana og Hannah gjorde? — 1 Samuel 1:8.

Hvordan giver man sine børn den bedste opdragelse?

Forældre har ansvaret for at undervise deres børn om Gud; et ansvar som samtidig er en forret. „Disse ord ... skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem.“ (5 Mosebog 6:6, 7) For at kunne indprente deres børn „disse ord“ må forældrene selv være godt kendt med dem. Når de bestræber sig for selv at lære de bibelske skrifter at kende og undervise deres børn i dem, vil det give et positivt resultat. „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.

Er de bibelske principper praktisk anvendelige?

Yehoshua og Malka: „Vi har fem børn, og vores økonomiske situation har ikke været den bedste. Men ved at prioritere de åndelige interesser højere end de materielle har vi kunnet bevare et ligevægtigt syn på penge. Vi har erfaret sandheden i kong Davids ord: ’Aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.’ (Salme 37:25) Vi undgik unødvendige udgifter og stræben efter materiel velstand i erkendelse af at ’rigdom visselig vil gøre sig vinger som ørnens og flyve mod himmelen’. (Ordsprogene 23:4, 5) Det gjorde at vi som familie fik mere tid sammen til de åndelige aktiviteter, men også til skovture og andre naturoplevelser.

Malka og jeg har altid bestræbt os for at sætte vores lid til Jehova Gud og støtte os til hans visdom i stedet for vores egen. Vi lærte vores børn at vælge venner der havde en god indflydelse på dem. I Ordsprogene 13:20 står der jo: ’Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.’ I dag lever vores børn et lykkeligt, meningsfyldt liv. Når vi ser tilbage på de anstrengelser vi har gjort os for at opdrage dem efter Guds normer, er vi overbeviste om at han har hjulpet os. Vi kan kun bekræfte den bibelske udtalelse: ’Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.’“ — Ordsprogene 10:22.

Mordechai og Keren: „Da vores ældste søn var lille, måtte vi ofte på grund af luftalarm skynde os ned i et beskyttelsesrum der var forseglet mod gasangreb. Både dér og ved andre lejligheder bad vi som familie til ham ’som hører bøn’; vi bad om mod så frygten ikke skulle overmande os helt. (Salme 65:2) Vi talte ofte om Guds løfte om en fredelig fremtid. At bede til Gud og grunde over hans ord hjalp os til at undgå varige traumer på grund af angrebene. Senere, under drengenes opvækst, lærte vi dem at mange bibelske passager tydeligt viser at Gud tager sig kærligt af dem der elsker ham. — 5 Mosebog 7:9.

Det kan ikke undgås at søskende kommer op at skændes. Når det skete for vores børn, mindede vi dem om at Gud ikke ønsker at vi skal gøre gengæld, men at vi skal gøre godt mod andre. ’Had vækker splid, men kærlighed dækker over alle overtrædelser.’ (Ordsprogene 10:12) Det hjalp dem til at bryde den onde cirkel. Vi lærte dem også at opføre sig respektfuldt over for de ældre og vise dem omsorg i overensstemmelse med princippet i Tredje Mosebog 19:32: ’Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede, og du skal frygte din Gud.’ Vi er meget taknemmelige for at begge vores drenge i dag er tillidsfulde, venlige unge mænd.“

FOR at lade Gud få større indflydelse på vores tilværelse må vi lære hvad han har åbenbaret om sig selv i sit ord. Men at lære Gud at kende indebærer mere end blot at tilegne sig viden om ham. Vi må lære hans personlighed nærmere at kende.

Er det muligt for mennesker at lære Gud at kende?

Gud har gjort det muligt for os at lære ham at kende. Kong David sagde til sin søn Salomon: „Kend din faders Gud ... Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig.“ (1 Krønikebog 28:9) Denne og mange lignende bibelske udtalelser viser at det er muligt og meget ønskværdigt at få et nært forhold til Gud. Han sætter pris på at få et sådant forhold til os. På grund af Abrahams tro kaldte Gud ham „min ven“. (Esajas 41:8) Hvis vi viser at vi har tro og følger Guds vejledning, vil han også velsigne, beskytte og hjælpe os.

Hvorfor bør vores bønner komme fra hjertet?

Når vores bønner kommer fra hjertet, lytter Gud til dem. „De sagtmodiges ønske hører du, Jehova. ... Du vil give agt med dit øre.“ (Salme 10:17) I stedet for blot at fremsige en bøn som er skrevet ned, eller som vi har lært udenad, bør vi følge salmistens opfordring: „Udøs jeres hjerte for ham.“ (Salme 62:8) Vi bør føle os fri til at „søge nær til“ ham som vores kærlige Far, og åbent give udtryk for alt hvad der ligger os på sinde. „De retskafnes bøn har hans velbehag.“ — Salme 73:28; Ordsprogene 15:8; Esajas 64:8.

MANGE har i tidens løb stillet sig selv spørgsmålet: Hvad vil fremtiden bringe for os og for hele menneskeheden?

Hvorfor er Gud involveret i det spørgsmål?

Kun Gud kan fortælle os om fremtiden, men det har han også gjort. Og vi kan trygt stole på hans ord. I Esajas’ Bog siger han: „Mit ord som går ud af min mund ... vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag.“ — Esajas 55:11.

Forventer Gud at vi selv løser vores problemer?

Historien har vist at menneskets forsøg på at klare sig uden Guds vejledning ikke har været nogen succes. Hvorfor ikke? Børn klarer sig ikke godt uden deres forældres vejledning. Tilsvarende er vi mennesker ikke skabt til at leve uafhængigt af Gud. Profeten Jeremias erkendte: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.

Gud forventer naturligvis at vi gør vores bedste for at tackle de udfordringer vi kommer ud for i livet, men mange af dem er vi ikke selv i stand til at klare. Derfor ønsker han at vi sætter vores lid til ham og ikke til vores egen formåen. Hvis vi gør det, vil det gå os godt, som Ordsprogene 3:6 siger: „Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“

GUD skabte Adam og Eva i den hensigt at de skulle tage sig af den smukke jord han havde frembragt, og leve et lykkeligt liv på den. (1 Mosebog 2:15) Han skabte dem med et vist mål af sine egne egenskaber. De kunne udforske den planet han havde skabt dem på, og glæde sig over hvor storslået og betagende den var. Deres efterkommere ville komme til verden under fuldkomne forhold.

Hvilken mulighed gav Gud de første mennesker?

Gud gav det første menneskepar mulighed for at leve evigt i Paradiset og for fortsat, uden ophør, at lære Gud og hele hans værk bedre at kende. (Salme 115:16; Prædikeren 3:10, 11) Og de kunne give den samme mulighed videre til deres efterkommere.

Hvilke retningslinjer fik Adam og Eva af Gud?

Som en del af Guds universelle familie kunne Adam og Eva frit glæde sig over livet, så længe de respekterede Skaberens norm for hvad der er godt og ondt. Han fortalte dem hvordan de bedst kunne forvalte deres frihed, og advarede dem om konsekvenserne af ulydighed: Hvis de levede i overensstemmelse med Guds vejledning, ville de for evigt kunne glæde sig over et liv i fuldkommenhed; hvis de valgte at gå deres egne veje, ville det få smertelige følger og til sidst koste dem livet. På alle de områder hvor vi har frihed til at vælge, har vi også ansvaret for de beslutninger vi træffer, og det vi gør. — 1 Mosebog 2:16, 17.

Hvad gik galt?

Først gjorde Satan oprør mod Gud, og siden valgte Adam og Eva at slutte sig til ham. Da de traf dette dårlige valg, syndede de mod Gud. De mistede deres fuldkommenhed og begyndte at dø. — 1 Mosebog 5:5.

Hvordan har det Adam og Eva gjorde, påvirket os?

Da Adam og Eva havde syndet mod Gud, kunne de ikke længere give fuldkommenheden og muligheden for at leve evigt videre til deres efterkommere; de havde bragt synd og død ind i verden. Af den grund må vi alle, helt i modstrid med Guds oprindelige hensigt, dø fordi vi synder. Men hvad er synd?

ET GODT menneske ønsker at tænke, føle og gøre det rigtige. Når det ikke altid lykkes helt, er der tale om synd. Det svarer til at ramme ved siden af målet, som for eksempel når man spiller dart.

Er det kun alvorlige forbrydelser der kan kaldes synd?

Enhver forseelse, negativ følelse eller tanke er i realiteten en synd. Det indbefatter ukontrolleret vrede, at man bander eller råber ad sin ægtefælle eller sine børn, at man opdyrker et forkert begær eller giver efter for egoistiske ønsker.

Er det muligt at leve et helt liv uden at synde?

Kan nogen af os for eksempel helt ærligt sige at vi aldrig har overtrådt det tiende bud: „Du må ikke begære ... noget som helst der tilhører din næste“? (2 Mosebog 20:17) Hvis vi skal være realistiske, må vi erkende at ’der ikke er noget menneske som ikke synder’. (1 Kongebog 8:46) Det er simpelt hen umuligt for os mennesker at undgå enhver form for synd, om det så kun er for en enkelt dag.

Hvor dybt rodfæstet ligger synden i os?

Vores manglende evne til at undgå at synde viser at synden er et problem der stikker dybere end problemet med at vi begår forkerte handlinger. Vi har alle sammen arvet synden. Vi bliver syge, ældes og dør, ikke fordi vi vælger at gøre noget ondt, men dybest set fordi vi er født ufuldkomne, med en tilbøjelighed til at handle forkert. Og vi kan ikke selv gøre os fri af denne tilbøjelighed. „Hvem kan frembringe en ren af en uren? Ikke én.“ — Job 14:4.

Adam og Eva blev skabt fuldkomne — uden tilbøjelighed til at synde. Da de valgte at gøre noget forkert, blev de som en bageform der har en defekt. Alle brød bagt i den form vil få den samme defekt. Derfor har vi som deres efterkommere intet valg. Vi har alle arvet en defekt magen til deres — forskellige ufuldkommenheder og forkerte tilbøjeligheder; kort sagt, synden. Men har det så stor betydning?

DA Adam og Eva syndede mod Gud, ødelagde de deres forhold til ham, og vores synder har en lignende effekt; de skiller os fra Gud. „Det er jeres misgerninger der har skilt jer fra jeres Gud, og det er jeres synder der gør at han skjuler ansigtet for jer for ikke at høre.“ — Esajas 59:2.

Opgav Gud sin oprindelige hensigt da Adam og Eva gjorde oprør?

Gud har ikke opgivet sin hensigt; det er stadig hans ønske at jorden skal blive til et paradis fyldt med lykkelige mennesker. Intet kan hindre den almægtige Gud i at gennemføre sin hensigt. „Gud er ikke et menneske at han skulle lyve, eller en menneskesøn at han skulle fortryde. Har han selv sagt det, vil han så ikke gøre det? Og har han talt, vil han så ikke gennemføre det?“ — 4 Mosebog 23:19.

Hvordan betragter Gud menneskehedens situation?

Det smerter en kærlig far at se sine børn lide, også når deres problemer er selvforskyldte. På samme måde føler Gud sig meget berørt af vores lidelser. (Esajas 63:9) Gud nærer dybe følelser for os mennesker, og han har lovet at han vil fjerne al ondskab fra jorden. Men hvordan? Og hvornår?

GUD har taget skridt til at forhindre at et ødelæggende oprør nogen sinde vil få lov til at udvikle sig igen.

Hvornår begyndte Gud at gøre noget ved den situation der var opstået i Edens Have?

Da Adam og Eva havde syndet, afsagde Gud med det samme sin dom over de skyldige parter. Han forudsagde også at han ville råde bod på al den skade de havde forvoldt.

Hvilket stridsspørgsmål blev rejst?

Som tidligere nævnt rejste Satan ikke tvivl om Guds magt men derimod om Guds ret til at herske. Satan ønsker at herske over Guds børn.

Hvorfor kan denne situation sammenlignes med en retssag?

Forestil dig at en af dine slægtninge, som ikke selv har børn, vil have forældremyndigheden over dine børn. Han trækker dig i retten og anklager dig for at forsømme og vildlede dine børn. Hvis du vil vinde sagen og rense dit navn, må du fremlægge beviser på at han ikke har ret. Dine børn bliver også nødt til at vidne. Svarende hertil beskyldte Satan Gud for at lyve, og han anklager alle mennesker for kun at tjene Gud af selviske grunde. — 1 Mosebog 3:4, 5; Job 1:9-11; 2:4, 5.

Hvorfor har denne retssag varet så længe?

I en vanskelig retssag tager det tid at afgøre stridsspørgsmålene. Til gengæld vil Guds endelige dom skabe universel og evig præcedens. Guds navn vil være renset, og det vil være bevist at hans måde at herske på er den bedste. Og Gud vil fuldstændig råde bod på al den skade Satan har forvoldt, ligesom han gjorde i Jobs tilfælde. — Job 42:10.

JEHOVA gav Loven som et led i gennemførelsen af den hensigt han gav udtryk for i Edens Have — at han ville udfri og velsigne hele den menneskelige familie.

Hvilke love gav Gud før Moseloven?

Gud gav blandt andet Noa love som forbød mord og det at spise blod. (1 Mosebog 9:3-5) Disse bud understreger livets hellighed og er bindende for hele menneskeheden, alle Noas efterkommere.

Hvilken plads indtager Abraham i forbindelse med Guds hensigt?

Gud sagde til Abraham: „Ved dit afkom [en af hans efterkommere] skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 22:18) Ved hjælp af dette „afkom“ ville Gud gennemføre sin hensigt.

Hvilken plads indtager Loven i forbindelse med Guds hensigt?

I forbindelse med Moseloven sluttede Gud en pagt med nationen Israel. Hvis israelitterne holdt denne pagt, ville de blive „et kongerige af præster og en hellig nation“. — 2 Mosebog 19:5, 6.

Hvordan var Loven til gavn for hele menneskeheden?

Med nationen Israel som eksempel viste Gud hvilke velsignelser det medfører hvis man støtter hans herredømme. Guds lov havde til formål at lede og beskytte Israels folk så det kunne blive „et lys for nationerne“. (Esajas 42:6) Hvis folket skulle blive en sådan velsignelse, måtte det adlyde Guds skrevne lov. — 5 Mosebog 11:26, 27.

Kunne en nation bestående af ufuldkomne mennesker følge Guds lov til fuldkommenhed?

Trods de bedste intentioner vil ufuldkomne mennesker uvægerligt komme til kort, ligesom Moses gjorde. (4 Mosebog 12:3; 20:10-12) Ikke desto mindre bevarede Gud nationen Israel for at gennemføre sin hensigt.

GUD sørgede for at både enkeltpersoner og nationen som et hele kunne sone deres synder ved at bringe ofre. Ifølge Loven måtte enhver som begik en synd, først rette det urette og derefter bringe et passende offer til Jehova. Forskellige synder krævede hver deres specifikke ofre, og disse ofre kunne til en vis grad sone ens synd. — 3 Mosebog 5:5-7.

Én dag om året, på forsoningsdagen — Jom Kippur — gik ypperstepræsten ind i Det Allerhelligste med blodet af ofre som han havde bragt både for sine egne og for folkets synder. (3 Mosebog 16:11, 14, 15) Denne og de andre ceremonier på forsoningsdagen gjorde at ingen længere følte sig tynget af den skyld der i årets løb havde hobet sig op for alle deres synder. Hvis ikke dyreofrets blod blev udgydt, ville der ikke kunne opnås tilgivelse, „for det er blodet der skaffer soning“. — 3 Mosebog 16:30; 17:11.

Hvorfor kan Gud ikke bare tilgive os?

Jehova er villig til at tilgive „i rigt mål“. (Esajas 55:7) Men han vil aldrig tilsidesætte sine morallove. Han respekterer sine egne fuldkomne normer og kan derfor ikke blot ignorere vores ufuldkommenheder og synder. „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ — 5 Mosebog 32:4.

Tænk over hvilke konsekvenser det ville få for vores samfund hvis myndighederne blot benådede alle forbrydere og løslod dem fra fængslerne? Hvordan ville det gå med hele universet hvis Gud pludselig ophævede de fysiske love han har fastsat, eksempelvis gravitationen? Hans moralske love er lige så vigtige.

Men hvis ingen mennesker på grund af deres ufuldkommenhed vil kunne efterleve Loven til fuldkommenhed, hvilket offer er der så behov for hvis vi skal kunne opnå tilgivelse for vores synder?

Kan nogen i dag bringe de ofre Loven kræver?

Eftersom templet og det jødiske præsteskab ikke eksisterer mere, er det ikke muligt at bringe de ofre Loven krævede at man bragte for at sone sine synder. Men det betyder ikke at vi er uden håb. Bibelen peger på en permanent løsning, „en ny pagt“, og i forbindelse med den har Gud givet følgende løfte: „Jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.“ Gennem denne „nye pagt“ skaber Gud grundlag for at vi kan få endegyldig tilgivelse for alle vores synder. — Jeremias 31:31-34.

Hvilken virkning har Adams synd haft på os?

Da Adam gjorde oprør mod Gud, mistede han muligheden for at leve evigt. (1 Mosebog 3:17-19) Det eneste han som vores stamfar kunne give videre til sine efterkommere, var ufuldkommenhed og død, og derfor slog han i realiteten os alle ihjel.

Ville en forbryder som havde myrdet en du holdt af, kunne tilfredsstille kravet om retfærdighed ved at ofre en tyr?

Loven gav ikke mulighed for at man blot kunne bringe et dyreoffer for et overlagt mord. (4 Mosebog 35:31) Intet dyrs liv har den samme værdi som et menneskes. Overtræderen måtte betale med sit eget liv.

Hvilken slags offer ville til fulde dække Adams synd og gøre det muligt for Jehova at tilgive mennesker og „ikke mere huske deres synd“?

Ofret måtte have samme værdi — „sjæl for sjæl“, det vil sige, liv for liv. (5 Mosebog 19:21) Intet af mindre værdi end et fuldkomment menneskeliv — som det Adam havde før han syndede — kunne bringe retfærdighedens vægtskåle i balance. Kun en som havde et sådant fuldkomment liv, ubesmittet af den nedarvede synd fra Adam, kunne bringe et sådant sonoffer. (Salme 49:7-9) Ingen andre end Gud kunne tilvejebringe et sådant fuldkomment liv, uden medvirken af en jordisk far, sådan som han gjorde da han skabte Adam. — 1 Mosebog 2:7.

Hvem alene kunne udgøre et sådant sonoffer?

Ingen andre end Messias kunne bringe dette offer. Bibelen fortæller om de to funktioner Messias skulle have. Han skulle udfri menneskeheden. (1 Mosebog 3:15; Salme 2:2, 8) Men først måtte han bringe et fuldkomment „skyldoffer“ — et offer som fuldstændig kan sone alle vores synder. — 3 Mosebog 7:1; Esajas 53:6, 10.

Hvad siger Bibelen yderligere om Messias og det han skulle udvirke?

GUD åbenbarede lidt efter lidt detaljer om Messias’ oprindelse og hvad han ville udrette. Her er nogle eksempler:

Hvilket løfte gav Gud til Abraham vedrørende Messias?

Gud fortalte Abraham at Messias — det lovede „afkom“ — ville være en af hans efterkommere. „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ — 1 Mosebog 22:18.

Hvilket løfte fik Isak af Gud?

Gud gav løftet til Abraham videre til Isak med ordene: „Jeg vil holde den ed som jeg svor over for din fader Abraham: ’... ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.’“ — 1 Mosebog 26:3, 4.

Hvad sagde Moses om Messias?

Kort før israelitterne gik ind i det forjættede land, sagde Moses til folket: „En profet som mig vil Jehova din Gud oprejse for dig af din midte, af dine brødre — ham skal I høre på.“ — 5 Mosebog 18:15.

Hvilket løfte fik kong David af Gud vedrørende Messias?

„Jeg [vil] oprejse dit afkom efter dig, det som udgår fra dit indre, og jeg vil grundfæste hans kongedømme ... din trone vil være grundfæstet for stedse.“ — 2 Samuel 7:12, 16.

„Jeg indsætter ham som førstefødt, den højeste af jordens konger. Evindelig bevarer jeg min loyale hengivenhed mod ham, og min pagt vil være trofast mod ham. Jeg vil lade hans afkom bestå for evigt og hans trone som himmelens dage.“ — Salme 89:27-29.

Hvordan blev disse løfter bekræftet af profeten Jeremias?

„’Jeg [vil] lade retfærdighedens spire fremspire for David’ ... For således har Jehova sagt: ’David kommer aldrig til at mangle en mand til at sidde på Israels hus’ trone.’“ — Jeremias 33:15, 17.

Hvad skulle kendetegne Messias?

„Over ham skal Jehovas ånd hvile, visdoms og forstands ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og Jehovas frygts ånd ... med retfærdighed dømmer han de ringe, og med retskaffenhed retleder han til gavn for de sagtmodige på jorden. ... Ham skal nationerne søge til.“ — Esajas 11:1, 2, 4, 10.

Hvor ville Messias blive født?

„Du, Betlehem Efrata, for lille til at være blandt Judas tusinder, af dig skal der udgå en for mig som skal være hersker i Israel, en hvis udspring er fra de tidligste tider, fra en fjern fortids dage.“ — Mika 5:2.

Hvornår skulle Messias komme?

„Der er fastsat halvfjerds uger ... Fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger. ... Efter de toogtres uger vil Messias blive ryddet bort uden at have noget. Og folket som tilhører en fører der kommer, vil ødelægge byen og det hellige sted. ... Og indtil enden vil der være krig.“ (Daniel 9:24-26) Det blev altså forudsagt at Messias skulle komme før det andet tempel blev ødelagt.

De „halvfjerds uger“, som — fordi der er tale om ’åruger’ — svarer til 490 år, begyndte i 455 f.v.t., det år perserkongen Artaxerxes gav Nehemias bemyndigelse til at genrejse og genopbygge Jerusalem. De 69 uger der skulle gå „indtil Messias, Føreren,“ kom, udløb i år 29 e.v.t.a

Hvorfor måtte Messias dø?

Esajas forudsagde at Messias ville blive forkastet, „afskåret fra de levendes land“, og at hans liv ville udgøre „et skyldoffer“. Han ville „føre mange til en retfærdig stilling; og deres misgerninger [ville] han bære“. (Esajas 52:13–53:12; 3 Mosebog 7:1) Han ville tilvejebringe det offer som skulle „bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde“. — Daniel 9:24.

Hvordan ville Messias „få slagtoffer og offergave til at ophøre“? — Daniel 9:27.

Når Messias havde bragt sit fuldkomne offer, ville der ikke længere være behov for yderligere ofre, og Gud ville ikke kræve andre. Det var derfor Gud kunne tillade at templet blev ødelagt, og at ofrene ophørte.

I TUSINDER af år har man ventet på Messias. Profetierne om ham hjælper os til at udpege tiden for hans komme ved at give os et billede af hvordan forholdene ville være i menneskesamfundet når han kom.

Ville Messias’ komme betyde at alle messiasprofetierne blev opfyldt med det samme?

Som tidligere omtalt måtte Messias, for at opfylde profetierne, komme to gange — første gang for at sone synder og anden gang for at besejre sine fjender. I harmoni hermed siger kong David: „Jehovas udsagn til min Herre [Messias] lyder: ’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.’“ — Salme 110:1.

Hvad ville der ske når Messias kom tilbage?

Nationerne i almindelighed ville ikke byde Messias velkommen, men i stedet forsøge at modstå hans herredømme. „Hvorfor er nationerne i oprør, og hvorfor mumler folkestammerne om tomme planer? Jordens konger tager opstilling, og magthaverne har samlet sig som én imod Jehova og imod hans salvede.“ — Salme 2:1, 2.

„Der kommer en trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid. Men til den tid vil dit folk undslippe, enhver som findes skrevet i bogen.“ — Daniel 12:1.

„Når de ugudelige skyder op som planter og alle der øver ondt sætter blomst, er det for at de kan blive tilintetgjort for evigt.“ — Salme 92:7.

Det er interessant at det såkaldte Nye Testamente, som er skrevet af jøder, også forudsiger at der vil komme meget svære tider umiddelbart før Messias overtager herredømmet over hele jorden. Overvej følgende eksempler:

DET er enhver regerings ansvar at sørge for at loven bliver overholdt. Som konge i Guds rige vil Messias påtage sig det samme ansvar og indføre fuld retfærdighed. „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:10, 11.

Hvor gennemgribende vil forandringen blive?

Gud vil helt og fuldt opfylde sit løfte om at skabe „nye himle“ — en retfærdig regering — der skal herske over „en ny jord“. (Esajas 65:17) De velsignelser Messias’ styre vil medføre, vil ikke være begrænset til Israel men vil omfatte „alle nationerne“, sådan som Jehova lovede Abraham. (Esajas 2:2, 3; 1 Mosebog 22:18) Guds rige med Messias som konge vil være det endelige og universelle svar på det angreb der er blevet rettet mod Guds navn og hensigt.

Hvordan vil livet til den tid være helt anderledes end det er i dag?

Menneskeheden vil komme til at opleve den længe ventede opfyldelse af det løfte Gud gav gennem Esajas: „Han vil fælde dom mellem nationerne og afgøre sager vedrørende mange folkeslag. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ Profetien fortsætter: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 2:4; 11:9.

Hvorfor kan vi være sikre på at alt dette vil finde sted?

Fordi den der har denne urokkelige hensigt, er den almægtige Gud, Jehova, han som er „Gud oppe i himmelen og nede på jorden“. (Josua 2:11) Jehova har selv udtalt: „Husk de første ting fra fjerne tider, at jeg er Guddommen og at der ingen anden Gud er, og at ingen er som jeg, der fra begyndelsen fortæller om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort, der siger: ’Min beslutning står fast, og alt hvad jeg har lyst til gør jeg.’“ (Esajas 46:9, 10) Jehova har erklæret at han vil gennemføre sin hensigt ved hjælp af Messias. Hvem skulle kunne forhindre ham i at gøre dette?

MESSIAS’ sonoffer vil fuldstændig fjerne den byrde af synd og skyld som tynger os mennesker. Hans rige vil imidlertid udvirke meget mere.

Hvad vil Gud udrette ved hjælp af det messianske rige?

„I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere. Og han råder fra hav til hav og fra Floden til jordens ender.“ — Salme 72:7, 8.

En af velsignelserne under Messias’ herredømme vil være evigt liv på jorden. „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) „Jehova har påbudt at dér skal velsignelsen være, ja, liv til fjerne tider.“ (Salme 133:3) „Som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ — Esajas 65:20-25.

Jehova lovede kong David at han ville give ham „en lang række dage, til fjerne tider, ja, for evigt“. (Salme 21:4) For at dette løfte kan blive opfyldt, må der ske en opstandelse, sådan som det er forudsagt andre steder i Bibelen. Overvej følgende eksempler: „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen? ... Du vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ (Job 14:13-15) „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ (Esajas 25:8) „Du skal hvile, men stå op til din lod ved dagenes ende.“ — Daniel 12:2, 13.

Jehova har allerede vist at han har både ønsket om og magten til at bringe døde tilbage til livet. — 1 Kongebog 17:17-24; 2 Kongebog 4:32-37; 13:20, 21.

MESSIAS’ herredømme vil resultere i både fysiske og, hvad der er endnu vigtigere, åndelige velsignelser for alle på jorden. „Alle nationerne tjener ham. For han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ — Salme 72:11-13.

„På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være, over Davids trone og over hans rige, for at det kan grundfæstes og opretholdes ved ret og ved retfærdighed, fra nu af og for stedse.“ — Esajas 9:7.

ALLE der ønsker det, kan få gavn af Guds hensigt, og de kan allerede nu få et meningsfyldt og lykkeligt liv. Men det kræver en indsats. Man må først lære Gud og hans hensigt bedre at kende.

Hvordan kan vi lære Gud og hans hensigt bedre at kende?

Kong Salomon skrev: „Hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud.“ — Ordsprogene 2:1-5.

Læg mærke til ordet „hvis“. Det bruges tre gange i disse vers. For at „finde kundskab om Gud“ må man være besluttet på at lære hans vilje at kende og leve i overensstemmelse med den. Uanset hvor meget tid og hvor stor en indsats det måtte kræve, vil det være umagen værd at tilegne sig denne kundskab. (Ordsprogene 23:23) Jehovas Vidner vil meget gerne vise dig hvordan du kan opnå den fremtid Adam og Eva gik glip af. Det vil betyde at du kan få gavn af Guds storslåede hensigt — at du vil komme til at leve det liv han oprindelig havde tiltænkt os — til pris for ham og til evig glæde for dig selv!