„Og jeg så noget der var som et glashav blandet med ild, og dem som kommer sejrrigt fra vilddyret og fra dets billede og fra dets navns tal, stå ved glashavet med Guds harper.“ — Åbenbaringen 15:2.

De står med „Guds harper“, og vi forbinder dem derfor med de 24 ældste og de 144.000, eftersom disse grupper også akkompagnerer sig selv på harpe mens de synger. (Åbenbaringen 5:8; 14:2) De sangere Johannes ser, „kommer sejrrigt fra vilddyret og fra dets billede og fra dets navns tal“. De må derfor være den del af de 144.000 der lever på jorden i de sidste dage. De er i sandhed en sejrrig skare. I næsten 90 år siden 1919 har de nægtet at modtage vilddyrets mærke eller at betragte dets billede som menneskehedens eneste håb for fred. Mange af dem har allerede holdt trofast ud til døden, og de befinder sig nu i himmelen, hvor de uden tvivl med særlig glæde lytter til den sang som deres brødre der endnu befinder sig på jorden, synger. — Åbenbaringen 14:11-13.

7. Hvordan blev harpen brugt i det gamle Israel, og hvordan bør tilstedeværelsen af Guds harper i Johannes’ syn berøre os?

⁷ Disse loyale sejrvindere har Guds harper. Heri ligner de fortidens tempellevitter, der tilbad Jehova med sang ledsaget af harpespil. Nogle profeterede også under ledsagelse af harpespil. (1 Krønikebog 15:16; 25:1-3) De smukke harpetoner forskønnede Israels frydesange og lovprisnings- og taksigelsesbønner til Jehova. (1 Krønikebog 13:8; Salme 33:2; 43:4; 57:7, 8) I perioder med sorg eller fangenskab hørtes harpen eller lyren ikke. (Salme 137:2) Tilstedeværelsen af Guds harper i dette syn bør derfor vække vor forventning om en jublende sejrssang hvori Gud takkes og lovprises.a