-
1921 – for hundrede år sidenVagttårnet (studieudgave) – 2021 | Oktober
-
-
EN NY BOG!
Bogen Guds Harpe
Et kort med en læseopgave
Kort med spørgsmål
De brødre der førte an, indså at nye Bibelstudenter havde behov for at lære de grundlæggende sandheder på en mere systematisk måde. Derfor blev bogen Guds Harpe udgivet i november 1921. Interesserede der tog imod Guds Harpe, blev også tilmeldt et bibelkursus baseret på bogen. Kurset foregik som selvstudie og hjalp læseren til at forstå hvordan Gud ville velsigne mennesker og give dem evigt liv. Hvordan foregik det i praksis?
Når en interesseret tog imod en bog, fik han også udleveret et lille kort der fortalte ham hvilke sider i bogen han skulle læse. Ugen efter modtog han et nyt kort med posten som indeholdt en række spørgsmål baseret på det han havde læst. Til sidst på kortet var der en læseopgave til den følgende uge.
Hver uge i 12 uger modtog eleven et nyt kort der var blevet sendt med posten af den lokale klasse, eller menighed, af Bibelstudenter. Ofte blev kortene sendt af dem i menigheden som var ældre eller ikke havde mulighed for at gå fra hus til hus. Anna K. Gardner fra Millvale i Pennsylvania i USA fortæller: “Da Guds Harpe blev udgivet, gav det min søster Thayle noget mere arbejde hun kunne kaste sig over. Hun havde svært ved at gå, men i stedet kunne hun hver uge sidde og sende kort med spørgsmål ud til de interesserede.” Når kurset var gennemført, modtog eleven et personligt besøg for at hjælpe ham til at lære mere om Bibelen.
Thayle Gardner i sin kørestol
-