Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Glade høstarbejdere
    Vagttårnet – 2001 | 15. juli
    • Sendt ud som høstarbejdere

      3. Hvad kunne Jesu første disciple glæde sig over?

      3 De første høstarbejdere — især Jesu 11 trofaste apostle — oplevede en stor forandring i deres liv den dag i år 33 da de tog af sted til et bjerg i Galilæa for at møde den opstandne Kristus. (Mattæus 28:16) Der var måske „mere end fem hundrede brødre“ til stede. (1 Korinther 15:6) Den befaling Jesus gav dem ved denne lejlighed, blev ved med at lyde i deres ører: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Trods hård forfølgelse erfarede de stor glæde i høstarbejdet da de så menigheder blive oprettet det ene sted efter det andet. Med tiden blev „den gode nyhed . . . forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23; Apostelgerninger 1:8; 16:5.

      4. Hvordan var situationen da Jesus sendte sine disciple ud?

      4 På et tidligere tidspunkt havde Jesus under sin tjeneste i Galilæa kaldt de 12 apostle til sig og sendt dem ud for specielt at forkynde at „himlenes rige [var] kommet nær“. (Mattæus 10:1-7) Han var selv taget rundt „til alle byerne og landsbyerne [i Galilæa], og han underviste i deres synagoger, forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed“. Jesus havde inderligt ondt af folkeskarerne „for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:35, 36) Dybt berørt havde han sagt til sine disciple: „Ja, høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre [Jehova Gud] om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Mattæus 9:37, 38) Da Jesus kun havde et halvt år tilbage af sin jordiske tjeneste, konstaterede han at der var det samme behov i Judæa. (Lukas 10:2) Ved begge lejligheder sendte han sine disciple ud som høstarbejdere. — Mattæus 10:5; Lukas 10:3.

  • Glade høstarbejdere
    Vagttårnet – 2001 | 15. juli
    • 6. Hvilket arbejde var apostlene i det første århundrede optaget af?

      6 Omkring midten af det første århundrede var apostelen Paulus travlt optaget af at forkynde den gode nyhed. Og hans indsats bar frugt, for omkring år 55 skrev han til de kristne i Korinth: „Nu, brødre, gør jeg jer opmærksomme på den gode nyhed som jeg har forkyndt for jer, som I også har modtaget, som I også står i.“ (1 Korinther 15:1) Apostlene og andre kristne i det første århundrede var flittige høstarbejdere. Bibelen siger intet om hvor mange af apostlene der overlevede de skelsættende begivenheder som mundede ud i Jerusalems ødelæggelse i år 70, men vi ved at apostelen Johannes stadig forkyndte omkring 25 år senere. — Åbenbaringen 1:9.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del