Et bedre helbred — Nye trends?

Kun få emner optager folk så meget som deres helbred. Til tider virker det som om der i sundhedssektoren er lige så mange synspunkter som der er behandlere. Formålet med denne artikelserie i Vågn op! er ikke at tage parti for nogen bestemt behandlingsform, men at orientere om den øgede brug af behandlinger som almindeligvis bliver kaldt alternative. Vi anbefaler hverken de behandlinger der bliver omtalt, eller nogen andre. Mange terapiformer bliver ikke nævnt — nogle af disse er meget populære, andre kontroversielle. Oplysning vedrørende helbredsspørgsmål er efter vores opfattelse i almindelighed gavnlig. Den enkeltes valg når det gælder disse spørgsmål, er derimod noget strengt personligt.

ALLE vil gerne være sunde og raske, men som det fremgår af de mange helbredsproblemer som folk må slås med, kan det være svært at nå dette mål. For nogle virker det som om der er flere syge i dag end nogen sinde før.

Når det gælder bekæmpelse af sygdom, sætter mange læger hele deres lid til ordination af lægemidler der er udviklet og bliver aggressivt markedsført af medicinalfirmaer. Det er bemærkelsesværdigt at omsætningen på verdensmarkedet for sådanne lægemidler i de sidste årtier er vokset fra nogle få milliarder dollars til flere hundrede milliarder dollars om året. Hvad har det medført?

Lægeordineret medicin har hjulpet mange. Men i nogle tilfælde har lægemidler ikke haft nogen effekt. Andre gange har medicinen forværret patientens tilstand. I de seneste år har mange derfor vendt deres opmærksomhed imod alternativ medicin.

Hvad er det der fanger opmærksomheden?

Der hvor moderne konventionel lægebehandling har været almindelig, vender mange nu deres opmærksomhed imod det man har kaldt alternative eller komplementære behandlingsformer. Consumer Reports for maj 2000 siger: „Det ser ud til at den Berlinmur der længe har adskilt de alternative behandlingsformer fra almindelig lægebehandling, er ved at smuldre.“

The Journal of the American Medical Association (JAMA) for 11. november 1998 bemærker: „Alternative behandlingsformer, der efter deres virkemåde må defineres som behandlingsmetoder der i almindelighed hverken er blevet doceret ved de medicinske fakulteter eller er blevet praktiseret på hospitaler i USA, har i stigende grad tiltrukket sig nationens opmærksomhed. Det gælder medierne, lægeverdenen, myndighederne og befolkningen generelt.“

Journal of Managed Care Pharmacy skrev i 1997: „Hidtil har den etablerede lægeverden været skeptisk over for alternative behandlingsformer, men 27 lægevidenskabelige fakulteter i USA [en nyere rapport siger 75] tilbyder nu alternativ medicin som tilvalgsfag. Det gælder Harvard, Stanford, University of Arizona, og Yale.“

I tidsskriftet JAMA har man hæftet sig ved hvad mange patienter gør i deres bestræbelser for at få et bedre helbred. Tidsskriftet rapporterer: „Man anslår at 1 ud af 5 patienter (19,9%) som med god grund søgte læge i 1990, også gjorde brug af alternativ behandling. Denne procentdel voksede til 1 ud af 3 patienter (31,8%) i 1997.“ Artiklen sagde videre: „Landsdækkende spørgeundersøgelser uden for USA tyder på at alternativ medicin er populær i hele den industrialiserede verden.“

Ifølge JAMA udgjorde den del af befolkningen som i løbet af en periode på 12 måneder gjorde brug af alternativ behandling, henholdsvis 15 procent i Canada, 33 procent i Finland og 49 procent i Australien. „Efterspørgselen efter alternativ behandling er bemærkelsesværdig stor,“ erkender JAMA. Dette gælder især i betragtning af at udgifter til alternativ behandling sjældent dækkes af forsikringsselskaberne. Artiklen i JAMA konkluderer: „Det er sandsynligt at den nuværende efterspørgsel efter alternativ behandling vil vokse hvis forsikringsselskabernes dækning af udgifter til alternativ behandling øges i fremtiden.“

I mange lande har der længe været en tendens til at integrere alternative behandlingsformer i den konventionelle lægebehandling. Dr. Peter Fisher fra Royal London Homeopathic Hospital har bemærket at de førende alternative behandlingsformer „mange steder rent faktisk er blevet en del af den konventionelle medicin. Det er ikke længere korrekt at tale om to former for medicin, den konventionelle og den komplementære [alternative],“ hævder dr. Fisher. „Der findes kun god lægebehandling og dårlig lægebehandling.“

I dag er der således mange læger der erkender at både den konventionelle og den alternative medicin har værdi. I stedet for at insistere på at en patient skal vælge den konventionelle eller den alternative medicin, anbefaler de at man blandt de forskellige behandlingsformer der findes, gør brug af dem der viser sig at være til gavn for patienten.

Hvilke behandlingsformer er typiske for dem der kaldes alternative eller komplementære? Hvor og hvornår opstod de? Hvorfor er der så mange der gør brug af dem?

Alternative behandlingsmetoder — Hvorfor så populære?

BETEGNELSEN alternativ eller komplementær medicin dækker over en lang række helbredelsesmetoder og behandlingsformer. Mange af dem kommer ind under begrebet naturopati (naturhelbredelse), en betegnelse for et behandlingssystem som lægger vægt på at helbrede legemet ved hjælp af naturens egne stoffer eller fysiske behandlingsmetoder og lade kroppen kurere sig selv. Mange af disse behandlingsmetoder, som har været almindeligt brugt i århundreder, har længe været forladt eller ignoreret af den moderne lægevidenskab.

I Journal of the American Medical Association for 27. august 1960 stod der for eksempel at det at anbringe noget koldt på brandsår var „kendt i oldtiden, men det ser ud til at både læger og lægfolk har ignoreret denne behandling. Selv om spredte referencer i litteraturen enstemmigt siger god for denne behandling, er den ikke almindeligt brugt i dag. ’Der er ingen der bruger den,’ siger de fleste læger, selv om ingen rigtig ved hvorfor.“

Men i de seneste årtier er man inden for den konventionelle medicin begyndt at anbefale at brandsår behandles med koldt vand eller kolde omslag. Tidsskriftet The Journal of Trauma for september 1963 skrev: „Interessen for at bruge koldt vand i den tidlige behandling af brandsår er blevet forøget siden Ofeigssons og Schulmans rapporter blev publiceret i 1959 og 1960. I de sidste tre år har vi benyttet denne behandlingsmetode, og de kliniske resultater har været opmuntrende.“

Behandlingen med koldt vand er forholdsvis sikker, og den lindrer ganske givet patientens smerter. Hydroterapi (vandkur), som indebærer at man på forskellig vis bruger vand til behandling af sygdomme, anvendes i den alternative medicin, og i dag er adskillige af disse behandlinger også anerkendt af det etablerede behandlingssystem.a

Alternative behandlere benytter sig ofte af planter i deres sygdomsbehandling. Visse steder på jorden har man gjort det i hundreder — ja tusinder — af år. I Indien, for eksempel, har brugen af lægeurter længe været en grundpille i behandlingen af sygdom. I dag anerkendes visse planters helbredende virkning praktisk talt overalt af mange læger.

En bemærkelsesværdig oplevelse

For cirka hundrede år siden blev Richard Willstätter, som senere studerede planteverdenens biokemi, påvirket af det der skete med en nær ven, den tiårige Sepp Schwab. Sepp havde en alvorlig infektion i det ene ben, og lægen sagde at det var nødvendigt at amputere benet for at redde hans liv. Men Sepps forældre udsatte operationen til næste morgen. I mellemtiden opsøgte de en hyrde som var kendt for at bruge urtemedicin. Hyrden indsamlede nogle forskellige planter, skar dem i meget små stykker indtil de lignede kogt spinat, og lagde denne blanding på såret.

Næste morgen var der sket en bedring, og operationen blev udsat endnu en gang. Man fortsatte behandlingen, og med tiden helede såret. Richard Willstätter gik i gang med at studere kemi ved universitetet i München og modtog senere nobelprisen for opdagelser han havde gjort under sine studier af planternes farvestoffer, især klorofyl. Det er bemærkelsesværdigt at 25 procent af de lægemidler der bruges i dag, helt eller delvis er udvundet af kemiske stoffer der forekommer naturligt i planter.

Behov for ligevægt

Når det gælder sygdomsbehandling, må man imidlertid erkende at en behandling som hos én patient har en forbløffende god effekt, kan være næsten virkningsløs i et andet tilfælde. Virkningen af enhver behandling afhænger af en lang række faktorer, herunder hvilken sygdom det drejer sig om, sygdommens forløb og patientens generelle helbredstilstand. Selv behandlingstidspunktet kan have betydning.

De alternative behandlingsmetoder er ofte længere om at virke end de konventionelle. En sygdom som man måske kunne have afværget hvis man havde diagnosticeret og behandlet den tidligere, kan nå et stade som gør det nødvendigt at bruge kraftigtvirkende lægemidler — eller måske endda kirurgisk behandling — for at redde patientens liv. Det kan derfor være uklogt at insistere på at man kun vil gøre brug af én bestemt behandlingsmetode, som om den skulle være den eneste måde hvorpå ens helbredsproblem kan løses.

Alternativ behandling adskiller sig fra konventionel lægebehandling i holdningen til begrebet sundhed. De alternative behandlingsmetoder er som regel af mere forebyggende art. De fokuserer på patientens livsstil og omgivelser, og hvordan disse faktorer influerer på hans eller hendes helbred. Alternative behandlere ser for det meste på patienten som helhed, ikke blot på et sygt organ eller en konkret sygdomstilstand.

Opfattelsen af at den alternative medicin bruger naturprodukter og behandlingsmetoder der er mildere og mindre risikobetonede end dem der anvendes ved konventionel lægebehandling, virker uden tvivl meget tiltrækkende på nogle. Derfor, og på grund af den voksende interesse for at finde frem til sikre og effektive behandlingsmetoder, vil vi i den følgende artikel give nogle få eksempler på alternativ behandling.

[Fodnote]

Indblik i nogle alternative behandlingsformer

„At få etableret en faglig dialog mellem læger og alternative behandlere er af afgørende betydning for sundhedsplejen af de patienter som vælger alternative behandlingsformer.“

DENNE udtalelse stod at læse i The Journal of the American Medical Association (JAMA) for 11. november 1998. Det hed i artiklen: „Man må forvente at dette behov [for en dialog] vil vokse i takt med brugen af alternative behandlingsformer, især efterhånden som sygeforsikringerne begynder at dække udgifterne til disse behandlinger.“

Flere og flere patienter benytter sig af alternative behandlingsformer samtidig med at de gør brug af de mere konventionelle lægebehandlinger. Nogle af dem undlader imidlertid at informere deres læge om dette. Derfor kom tidsskriftet Tufts University Health & Nutrition Letter for april 2000 med følgende tilskyndelse: „I stedet for at handle på egen hånd bør De i egen interesse samarbejde med Deres læge.“ Tidsskriftet tilføjede: „Uanset hvordan han eller hun stiller sig til sagen, vil det gavne Dem at informere vedkommende.“

Denne tilskyndelse blev givet på grund af de mulige helbredsrisici der er forbundet med brugen af visse urter i kombination med konventionel lægebehandling. I erkendelse af at nogle af deres patienter vælger alternative behandlingsformer, bestræber mange læger sig for ikke at lade deres personlige mening om sundhedspleje hindre dem i at samarbejde med alternative behandlere for at gavne patienten.

For at give vore læsere en idé om hvilke alternative behandlingsformer der bruges af et voksende antal patienter i mange lande, bringer vi her en kort beskrivelse af nogle få af dem. Bemærk imidlertid at Vågn op! ikke dermed anbefaler nogen af disse eller nogen som helst andre former for sygdomsbehandling.

Urtemedicin

Behandling med urtemedicin repræsenterer måske den hyppigste form for alternativ behandling. Skønt urter er blevet anvendt som medicin i århundreder, er kun et relativt lille antal plantearter blevet grundigt undersøgt af forskere. Og antallet af planter og planteudtræk som man har undersøgt så nøje at man kan oplyse hvor sikre og effektive de er, er endnu mindre. De fleste af de oplysninger man har om urter, stammer fra brugen af dem op gennem historien.

I de seneste år har man imidlertid foretaget nogle videnskabelige undersøgelser som viser at visse urter kan bruges til behandling af tilstande som mild depression, aldersrelateret hukommelsestab og symptomer på godartet forstørrelse af prostata. Man har undersøgt den plante der kaldes sølvlys (Cimicifuga racemosa). Amerikas indianere kogte roden af denne plante og benyttede den i forbindelse med fødsler og menstruationsproblemer. Ifølge Harvard Women’s Health Watch for april 2000 tyder nylige undersøgelser på at et standardiseret tysk præparat, et kommercielt fremstillet ekstrakt af sølvlys, vil kunne „mildne overgangsalderens symptomer“.

Tilsyneladende er efterspørgselen efter sådanne naturpræparater for en stor del baseret på formodningen om at de ikke er så skadelige som syntetisk fremstillede lægemidler. Selv om dette ofte er tilfældet, er visse urtepræparater forbundet med bivirkninger, især hvis de bruges i kombination med andre medikamenter. Et populært urtepræparat der markedsføres som slankemiddel og naturligt medikament mod kongestion (blodophobning), kan eksempelvis forøge blodtrykket og pulsen.

Der findes også urtepræparater som forøger patientens blødningstendens. Hvis disse medikamenter bruges i kombination med „blodfortyndende“ lægemidler, kan det resultere i alvorlige problemer. Folk der lider af en kronisk sygdom, som for eksempel diabetes eller for højt blodtryk, og de der tager anden medicin, bør udvise forsigtighed når det gælder brug af urtemedicin. — Se rammen.

Et andet problem i forbindelse med urtemedicin er den manglende sikkerhed for ensartethed i produktionen. I de seneste år har der været rapporter om produkter der har indeholdt tungmetaller og andre forurenende stoffer. Man har også set eksempler på urtepræparater som indeholdt meget små mængder eller slet ingen af de ingredienser der stod på deklarationen. Disse eksempler understreger vigtigheden af at købe urtemedicin, såvel som andre helseprodukter, hos velrenommerede og pålidelige forhandlere.

Kosttilskud

Kosttilskud som vitaminer og mineraler har efter sigende været en hjælp til at forebygge og behandle en række helbredsproblemer, heriblandt anæmi og osteoporose, ja selv visse fødselsdefekter har angiveligt kunne forebygges på den måde. At tage vitaminer og mineraler i de doser sundhedsmyndighederne anbefaler, betragtes som relativt sikkert og gavnligt.

Meget store doser af vitaminer og mineraler som anbefales til behandling af visse sygdomme, kan dog indebære en helbredsrisiko. De kan muligvis påvirke optagelsen eller virkningen af andre næringsstoffer og give anledning til alvorlige bivirkninger. Denne mulighed, samt manglende vægtig dokumentation for effekten af vitaminbehandling i høje doser, bør ikke ignoreres.

Homøopati

Den homøopatiske behandling blev udviklet i 1700-tallet som en mildere og mere moderat behandlingsmetode end dem der i almindelighed blev anvendt dengang. Homøopatisk behandling bygger på princippet om at „lige helbreder lige“ og på teorien om minimale doser. Sagt med andre ord: at sygdomme kan helbredes ved indtagelse af minimale doser af stoffer der i større mængder ville fremkalde de samme symptomer hos raske. Homøopatisk medicin fremstilles ved gentagne fortyndinger af et naturpræparat. Nogle gange fortyndes det så meget at der ikke er et eneste molekyle af præparatet tilbage.

I sammenligning med placebomidler har homøopatisk medicin ikke desto mindre vist sig at have en vis effekt ved behandling af for eksempel astma, allergier og diarré hos børn. Homøopatiske produkter betragtes som ganske ufarlige eftersom præparaterne er så stærkt fortyndede. I en artikel i JAMA for 4. marts 1998 stod der: „For mange patienter der ikke har fået stillet en specifik diagnose på deres kroniske helbredsproblemer, kan homøopatisk behandling være en vigtig og gavnlig mulighed. Hvis denne form for behandling bruges under hensyntagen til dens begrænsninger, kan den være et komplement til den moderne lægevidenskab og udgøre ’endnu et brugbart redskab’.“ I potentielt livstruende nødsituationer kan det imidlertid være klogere at benytte mere konventionelle behandlingsmetoder.

Kiropraktik

Der findes en række alternative behandlingsmetoder som gør brug af manipulation af kroppen. Kiropraktik er blandt de mest anvendte alternative behandlinger, især i USA. Behandlingen er baseret på teorien om at helbredelse kan fremmes ved at korrigere forskydninger i rygsøjlen. Når kiropraktorer specialiserer sig i manipulation af rygsøjlen, er det derfor i den hensigt at kunne korrigere positionen af patienternes ryghvirvler.

Det er ikke altid muligt at lindre lændesmerter ved hjælp af konventionel lægebehandling. Og nogle af de patienter som får kiropraktorbehandling, er yderst tilfredse. Dokumentationen for at manipulation udført af en kiropraktor kan bruges til andet og mere end smertebehandling, er sparsom.

Det er bemærkelsesværdigt at forekomsten af bivirkninger ved manipulation foretaget af dygtige kiropraktorer er meget lav. Ikke desto mindre bør man vide at der ved manipulation i halsregionen er risiko for alvorlige komplikationer, heriblandt slagtilfælde og lammelse. For at reducere risikoen for komplikationer anbefaler nogle eksperter at patienten bliver grundigt undersøgt så man ved om en bestemt form for manipulation kan udføres uden risiko i hans tilfælde.

Massage

De gavnlige virkninger af massage har længe været anerkendt i næsten alle kulturer. Massagebehandling omtales endda i Bibelen. (Ester 2:12) „Massagebehandlinger spiller en vigtig rolle i traditionel kinesisk og indiansk lægebehandling,“ bemærker British Medical Journal (BMJ) for 6. november 1999. „Europæisk massage blev systematiseret i begyndelsen af det 19. århundrede af Pehr Henrik Ling, som udviklede det man i dag kalder svensk massage.“

Det hævdes at massage kan virke afslappende på muskler, forbedre blodcirkulationen og fjerne toksiner der har hobet sig op i vævene. I dag ordinerer læger massagebehandling for problemer som rygsmerter, hovedpine og fordøjelsesbesvær. Flertallet af dem der får massage, fortæller at de får det godt af denne behandling. Ifølge dr. Sandra McLanahan kan „firs procent af al sygdom relateres til stress, og massage begrænser stress“.

„Risikoen for bivirkninger er lav ved de fleste former for massage,“ skriver BMJ. „Kontraindikationer for massagebehandling er for en stor del baseret på sund fornuft (for eksempel skal man undgå at gnide på forbrændinger eller massere et lem med trombose i de dybe vener) . . . Der er intet der tyder på at massage hos kræftpatienter kan øge risikoen for spredning af metastaser.“

„Efterhånden som massagebehandling er blevet mere almindelig, er forbrugerne blevet mere opmærksomme på hvilken uddannelse massøren har, og det er helt berettiget,“ siger E. Houston LeBrun, tidligere formand for American Massage Therapy Association. BMJ har tilrådet at patienter, for at undgå uprofessionel behandling, „bør sikre sig at massøren er medlem af en faglig organisation“. Af en rapport fra sidste år fremgår det at massører kan opnå autorisation i 28 af De Forenede Stater.

Akupunktur

Akupunktur er en behandlingsmetode som er blevet ret udbredt i hele verden. Selve betegnelsen „akupunktur“ omfatter flere forskellige behandlingsformer, men som regel sigtes der til brugen af fine nåle som stikkes ind i bestemte områder af kroppen for at opnå en terapeutisk virkning. De seneste årtiers forskning tyder på at akupunktur i nogle tilfælde virker ved at frigøre neurokemiske stoffer, som for eksempel endorfiner, der kan lindre smerter og bekæmpe inflammation.

Nogle forskere mener at temmelig mange lidelser kan behandles med akupunktur, og at denne behandlingsmetode er et sikkert alternativ til bedøvelsesmidler. Verdenssundhedsorganisationen anerkender brugen af akupunktur til behandling af 104 forskellige tilstande. En komité udpeget af USA’s Nationale Sundhedsinstitutter har fremlagt dokumentation for at akupunktur er en tilfredsstillende behandlingsmetode i forbindelse med postoperative smerter, muskelsmerter, menstruationssmerter, kvalme og opkastning som følge af graviditet eller kemoterapi.

Alvorlige bivirkninger ved akupunktur ses sjældent, men enkelte kan få en fornemmelse af ømhed, følelsesløshed eller snurren. Behørig sterilisation af nålene eller brug af éngangsnåle kan minimere risikoen for infektion. Mange akupunktører mangler den lægevidenskabelige indsigt der er nødvendig for at kunne stille den rigtige diagnose og anbefale andre mere relevante behandlingsmetoder. Det er ikke klogt at se bort fra denne mangel på diagnostiske færdigheder; dette gælder især hvis akupunkturbehandling vælges for at lindre symptomerne ved kroniske sygdomme.

Mange valgmuligheder

Ovenstående er blot nogle få eksempler på de mange terapiformer som nu, forskellige steder i verden, almindeligvis omtales som alternativ behandling. I fremtiden kan nogle af disse behandlingsmetoder, såvel som andre der ikke er omtalt her, meget vel blive opfattet som konventionelle, sådan som det allerede er tilfældet i nogle lande. Andre behandlingsformer vil muligvis gå af brug eller endda komme i miskredit.

Beklageligvis er smerte og sygdom i høj grad en del af menneskets tilværelse, præcis som Bibelen udtrykker det: „Vi ved at hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“ (Romerne 8:22) Det er kun at forvente at menneskeheden har søgt hjælp. Men hvor kan vi få denne hjælp? Overvej iagttagelserne i den følgende artikel. Måske kan de være en hjælp for dig når du skal vælge blandt konventionelle og alternative behandlingsformer.

[Ramme/illustration på side 8]

Kombination af urtemedicin og lægemidler — er der risici?

Man har ofte hørt advarsler imod at kombinere visse receptpligtige lægemidler, og ligeledes imod at kombinere lægemidler og alkoholiske drikke. Er der også en risiko ved at tage visse former for urtemedicin sammen med receptpligtig medicin? Hvor udbredt er den slags kombinationer?

I en artikel fra The Journal of the American Medical Association stod der angående „samtidig brug af receptpligtig medicin og urtemedicin“: „Blandt de 44 procent af voksenbefolkningen der sagde at de regelmæssigt tog receptmedicin, gav næsten 1 ud af 5 (18,4 procent) udtryk for at de samtidig brugte mindst 1 urtepræparat, et højdosis vitamintilskud eller begge dele.“ Det er vigtigt at være informeret om de mulige risici ved sådanne kombinationer.

Man bør være på vagt hvis man tager visse former for urtemedicin og samtidig skal gennemgå en lægebehandling der kræver narkose. Dr. John Neeld, som er formand for American Society of Anesthesiologists, forklarer: „Man har enkeltstående rapporter om at nogle populære urtepræparater, heriblandt ginseng og johannesblomst, kan give anledning til store udsving i patientens blodtryk. Og det kan være meget farligt under en narkose.“

Den samme læge tilføjer: „Andre urtepræparater, som ginkgo biloba, ingefær og matrem (chrysanthemum parthenium), kan påvirke blodets koagulation, og det er særlig farligt under epidural-anæstesi. Hvis der er blødning i nærheden af rygmarven, kan det forårsage lammelse. Johannesblomst kan også forstærke virkningen af visse narkotika og bedøvende midler.“

Det er tydeligvis livsvigtigt at man er bekendt med den potentielle fare ved at tage visse urtepræparater samtidig med at man tager medicin. Gravide og kvinder der ammer, bør især være opmærksomme på de skader de kan påføre deres afkom hvis de kombinerer visse urtepræparater og lægemidler. Patienter opfordres derfor til at drøfte deres brug af medicin med deres læge, uanset om der er tale om alternative præparater eller konventionelle lægemidler.

[Illustrationer på side 7]

Visse urter har vist sig at være gavnlige ved behandling af sygdom

Sølvlys

Johannesblomst

[Kildeangivelse]

© Bill Johnson/Visuals Unlimited

[Illustration på side 7]

For at opnå det bedste resultat må patienter og professionelle sygdomsbehandlere samarbejde

Dit valg af behandling

I SIN bog om alternativ behandling understreger dr. Isadore Rosenfeld følgende: „Ethvert sundhedsmiddel eller indgreb som ordineres til en tilfældig udvalgt gruppe personer der bliver informeret om at det med sikkerhed vil ’virke’, kan medføre bedring i op til 50 procent af tilfældene.“

Dette fænomen kaldes placebo-effekten, og det betyder at en pille bestående af sukker kan have en virkning hvis patienten tror på at det vil være tilfældet. Placebo-effekten kan lindre subjektive symptomer som for eksempel smerte, kvalme, træthed, svimmelhed, angst og depression. Hvad viser dette faktum?

Det viser for det første at hvis man har tillid til den behandling man får, uanset hvad den går ud på, vil det i mange tilfælde spille en vigtig rolle for ens bedring. Samtidig kan det være klogt at kontrollere om en behandlingsmetode er rettet mod sygdommens årsag og ikke blot mod symptomerne. Denne kontrol kan foretages ved at analysere behandlingens effekt ved hjælp af objektive undersøgelsesmetoder som laboratorieprøver og røntgenbilleder.

Men der er flere ting man med fordel kan gøre når man skal vælge hvilken behandling man vil have.

Vigtige forholdsregler som bør tages

Det er vigtigt at undersøge sagen grundigt før man træffer en beslutning. Stil spørgsmål. Hvad kan du forvente af behandlingen? Hvilke fordele og ulemper har den? Hvor længe vil behandlingen vare, og hvad kommer den til at koste? Tal med andre der har gennemgået samme behandling. Spørg om behandlingen hjalp dem. Men husk at enkeltstående tilfælde kan være vildledende.

Hvis en ikkekonventionel behandlingsmetode indebærer at man må holde op med en konventionel behandling som har dokumenteret effekt, er det måske ikke tilrådeligt at fravælge den konventionelle behandling selv om dens helbredelsesprocent ikke er så høj. Den skade man på den måde kan forvolde, fremgår af en rapport fra The New England Journal of Medicine. Tidsskriftet beskrev den fremadskridende kræftsygdom hos to unge patienter som afslog konventionel behandling mens de modtog alternativ medicin. Den ene af disse patienter døde.

De der lider af kroniske eller livstruende sygdomme, må gøre sig klart at de kan blive udnyttet af kvaksalvere eller svindlere som anbefaler virkningsløse behandlinger. Vær forsigtig hvis det hævdes at et produkt kan helbrede en lang række lidelser. Et nyligt eksempel drejede sig om et nyt vitamin som efter sigende kunne „afhjælpe alt lige fra vejrtrækningsproblemer og manglende energi til livstruende sygdomme“. En analyse af „vitaminet“ afslørede at det blot bestod af saltvand.

Der er ingen tvivl om at nogle former for alternativ behandling kan være gavnlige og fremme et godt helbred. Men man må være realistisk i sine forventninger. Det er klogt at koncentrere sig om at spise en nærende kost, få dækket sit søvnbehov, få den nødvendige motion og være varsom når man vælger hvilken behandling man vil have når man er syg.

Målet vil blive nået

Naturligvis kan ingen behandling foretaget af mennesker sætte en stopper for al sygdom og hindre at vi dør. Grunden er at vi har arvet sygdom og død fra vore første forældre, fra det første menneske, Adam. (Job 14:4; Salme 51:5; Romerne 5:12) Mange behandlingsmetoder — uanset hvilken kategori det drejer sig om — kan måske vise sig at være gavnlige, men de er blot midlertidige løsninger som kan gøre livet mere behageligt og forlænge det for en tid. Der findes imidlertid en behandling som kan helbrede al sygdom, og det har millioner af mennesker allerede opdaget.

Den der står bag denne behandling, er vor Skaber, Jehova Gud, den store Læge. Ved at tro på ham og gøre brug af den sonende værdi af det genløsningsoffer som hans søn Jesus Kristus har bragt, kan man opnå et fuldkomment helbred og evigt liv i en verden uden sygdom. (Mattæus 20:28) Bibelen siger om forholdene i denne nye verden: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg’.“ — Esajas 33:24.

[Tekstcitat på side 12]

Millioner af mennesker har fundet frem til det eneste sikre håb om et fuldkomment helbred