Hvilke farer indebærer vores livsstil?

PÅ MANGE måder har sundhedstilstanden i verden aldrig før set så lovende ud. En rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra 1998 lyder: „Flere mennesker end nogen sinde før har nu adgang til i det mindste begrænset lægehjælp, rent drikkevand og sanitære forhold.“ Sandt nok er leveforholdene stadig dårlige i store dele af verden, men som British Broadcasting Corporation oplyser, „er fattigdommen i verden blevet reduceret mere de sidste 50 år end i de foregående 500 år“.

Fremskridt inden for sundhedsområdet har forlænget den forventede levealder i hele verden. I 1955 var den gennemsnitlige levealder 48 år. I 1995 nåede den op på 65 år. En af årsagerne til denne stigning er bekæmpelsen af børnesygdomme.

For blot 40 år siden indtraf 40 procent af alle dødsfald blandt børn under fem år. Men i 1998 var mange af verdens børn blevet vaccineret mod de mest udbredte børnesygdomme. Antallet af dødsfald blandt børn under fem år udgør derfor nu kun 21 procent af alle dødsfald. Ifølge WHO „går udviklingen tydeligt i retning af at man lever et sundere og længere liv“.

Men at leve længere uden at livskvaliteten samtidig forbedres, kan næppe kaldes fremskridt. I en søgen efter bedre leveforhold lægger mange vægt på det materielle. Men en sådan livsstil kan være forbundet med andre former for sundhedsfarer.

En bedre livsstil?

Nye socioøkonomiske fremskridt har medført en radikal ændring i folks livsstil. Det er nu muligt for mange i de mere udviklede lande at købe varer og serviceydelser som førhen var forbeholdt de rige. Nogle af disse fremskridt har gjort det muligt at leve længere, men har samtidig medført at mange er begyndt at følge en selvdestruktiv livsform.

For eksempel har millioner brugt deres øgede velstand til at købe unødvendige nydelsesmidler som vanedannende stoffer, alkohol og tobak. Sørgeligt nok har resultaterne været som man måtte forvente. Tidsskriftet World Watch oplyser: „Den hurtigst voksende trussel mod verdenssundheden er ikke en sygdom, men et produkt.“ Tidsskriftet tilføjer: „Det ventes at tobaksrelaterede sygdomme i løbet af de næste 25 år vil overtage infektionssygdommenes plads som den største trussel mod folkesundheden.“ Tidsskriftet Scientific American siger: „Det er overraskende at 30 procent af de dødelige tilfælde af kræft primært skyldes rygning, og at et tilsvarende antal kan føres tilbage til patienternes livsform, især den kost de får, og mangel på motion.“

Der er ingen tvivl om at den måde vi vælger at leve vores liv på, har stor indflydelse på vores helbred. Hvordan kan vi bevare eller styrke vores helbred? Skal der andet til end sund kost og regelmæssig motion? Og hvor stor betydning har mentale og åndelige faktorer for en sund levevis?

Hvordan man værner om sit helbred

DET kan være svært at afgøre hvad der er det vigtigste for helbredet. Medierne har oversvømmet verden med informationer om slankekure, motionsprogrammer, ernæringstilskud og en række andre sundhedsrelaterede emner. Meget af det er desværre indbyrdes modstridende. Videnskabsskribenten Denise Grady siger: „De råd der gives om hvad man bør spise, hvilke lægepræparater man skal tage, og hvordan man i det hele taget bør leve sit liv, synes at ændre sig radikalt hver gang en undersøgelse udgives i et lægetidsskrift.“

Nogle læger anbefaler at man i stedet for at eksperimentere med hvert eneste nye modefænomen på helseområdet holder sig til grundlæggende helbredsforskrifter og bruger sin sunde fornuft. I The American Medical Association Family Medical Guide siges der for eksempel: „Man kan leve sundere hele livet igennem ved at foretage nogle positive ændringer i sin livsstil og ved regelmæssigt at gennemgå nogle lægeundersøgelser så eventuelle sygdomme kan blive konstateret og behandlet på et tidligt stadium.“ Men hvilke ’positive ændringer i ens livsstil’ er de mest gavnlige? Lad os se på tre af dem.

Spis sundt

Lægerne anbefaler at man spiser en varieret kost og får størstedelen af kalorierne gennem sammensatte kulhydrater, især dem der findes i fuldkornsprodukter, bønner, grøntsager og frugt.a Vores helbred påvirkes dog ikke alene af hvad vi spiser, men også af hvor meget vi spiser. Det er vigtigt at man spiser mådeholdent. At indtage flere kalorier end legemet kan forbrænde, medfører fedme. Det kan belaste hjertet, svække kroppen og gøre én „mere modtagelig for hjertesygdomme, diabetes, kronisk leddegigt og mange andre lidelser,“ siges der i en lægehåndbog.

I de senere år har man fokuseret meget på fedt i kosten. Mange sundhedseksperter hævder at en kost med et højt indhold af mættede fedtsyrer øger risikoen for hjertesygdomme og visse former for kræft. Det betyder dog ikke at man behøver at undgå al fedt i maden. „Der er i en sund kost rum for at man praktisk taget hver dag kan spise en moderat mængde af den mad man kan lide,“ siger Mary Abbott Hess, tidligere formand for Den Amerikanske Diætetikforening. Det kræver blot at man spiser mindre portioner og begrænser andre former for fedtindtagelse.

Det skal indrømmes at det ikke er let at forandre sine spisevaner. Nogle kan endog føle at livet knap nok er værd at leve hvis de altid må undvære deres yndlingsretter. Men frem for at indtage en alt-eller-intet-holdning, bør man finde en gylden middelvej. Det hele er snarere et spørgsmål om at skære ned på visse fødevarer end helt at undvære dem. Den tidligere citerede lægebog Family Medical Guide siger: „At leve sundt er ikke ensbetydende med at man ikke kan nyde livet.“

Ifølge ernæringseksperter er det lettere at vænne sig til en sundere kost ved gradvis at droppe usunde fødevarer. Det er for eksempel godt at spise varieret hele ugen, ikke kun en enkelt dag. Hvis man plejer at spise kød hver dag, kan man prøve at skære det ned til tre gange om ugen. Det samme gælder fødemidler med et højt indhold af mættede fedtsyrer, som for eksempel smør, ost, flødeis og fedtholdige snacks. Målet skulle være at reducere fedtindtagelsen så den ikke overstiger 30 procent af den daglige kaloriemængde.

Dr. Walter Willett ved Harvard University advarer mod at skære ned på fedt i kosten og derefter erstatte det med fødemidler der har et højt indhold af stivelse og sukker, da det ofte medfører vægtforøgelse. Det er bedre at reducere indtagelsen af både fedt og kulhydrater.

Moderat motion

En sund livsstil indbefatter at man får regelmæssig motion. Dr. Steven Blair, der er redaktør for den amerikanske medicinaldirektørs rapport om fysisk form, siger: „Folk der begynder at dyrke moderat motion efter at have haft en stillesiddende livsform, nedsætter deres risiko for at få hjertesygdomme til det halve.“ Mange i dag får sørgeligt nok ikke engang moderat motion. Det siges for eksempel at hver fjerde amerikaner er fysisk inaktiv. I Canada viste en undersøgelse med titlen 1997 Physical Activity Benchmarks at „63 procent af canadierne var fysisk aktive i mindre end en time om dagen,“ oplyser avisen The Toronto Star. Forskere i England siger at en gruppe børn de har undersøgt, er „så inaktive at deres hjerterytme i vågen tilstand stort set er den samme som når de sover“.

Man har tidligere ment at det kun var kraftig aerobisk motion der havde en gavnlig indflydelse på helbredet. Men det er ikke nødvendigt at følge et hårdt træningsprogram for at forbedre sin kondi. Faktisk kan man „ved at forbrænde blot 150 kalorier om dagen [gennem let motion] reducere risikoen for hjertesygdomme, for højt blodtryk, kræft og diabetes,“ siges der i medicinaldirektørens rapport.

Det er vigtigt at man vælger en motionsform man kan lide, for ellers vil man ikke gøre det til en naturlig del af sin hverdag. Det vigtigste er ikke hvad man gør for at få motion, men hvor ofte man gør det. USA’s Nationale Sundhedsinstitutter siger som en generel retningslinje at „både børn og voksne bør sætte sig som mål at få mindst 30 minutters moderat motion hver dag“.

Hvad er moderat motion? Det er for eksempel svømning, hurtig gang, cykling, vask og polering af bilen, havearbejde og det at tage trappen. Man behøver ikke at melde sig ind i en gymnastikforening eller gå i fitnesscenter for at beskytte sit helbred. En ting bør man dog være opmærksom på: Lægelige autoriteter råder dem der er disponerede for hjertekarsygdomme, eller mænd over 40 år og kvinder over 50, til at rådføre sig med deres læge før de begynder på et motionsprogram.

Rygning, narkotika og alkohol

Rygning: Cigaretrøg indeholder over 4000 sundhedsskadelige stoffer, hvoraf de 200 er kendte giftstoffer. Men uanset hvor mange giftstoffer den indeholder, er der ingen tvivl om at rygning har en skadelig virkning på helbredet. Kun få andre forbrugsvarer forårsager tilnærmelsesvis så mange dødsfald som tobak. I USA, for eksempel, koster tobaksrelaterede sygdomme ti gange så mange menneskeliv som bilulykker. Verdenssundhedsorganisationen skønner at rygning årlig koster tre millioner menneskeliv i hele verden.

Foruden den øgede risiko for kræft og hjertesygdomme lider rygere oftere af forkølelse, mavesår, kronisk bronkitis og for højt blodtryk end ikkerygere. Rygning nedsætter også lugte- og smagssansen. At holde op med at ryge er tydeligvis en af de bedste sundhedsmæssige forholdsregler man kan tage. Men hvad med narkotika og alkohol?

Narkotika: På verdensplan kræver stofmisbrug et stort antal dødsofre. Det amerikanske sundhedsministerium siger: „Stofmisbrug dræber årligt 14.000 amerikanere.“ Men stofmisbrugerne er ikke de eneste der berøres af narkohandelen. For at få råd til deres last lever mange stofmisbrugere et liv fyldt med vold og kriminalitet. Bogen The Sociology of Juvenile Delinquency siger: „Rivalisering blandt crackhandlere har forvandlet slumkvarterer til bymæssige ’døde zoner’ hvor drabstallene er så høje at politiet har afskrevet dem som anarkistisk ’ørkenland’.“

Stofmisbrug er selvfølgelig ikke begrænset til USA. Ifølge et skøn dør der på verdensplan årligt mellem 160.000 og 210.000 stiknarkomaner. Millioner bruger andre former for skadelige euforiserende stoffer — som for eksempel khat-blade, betelnød og kokain.

Alkohol: Hårde stoffer som crack og heroin er tit i offentlighedens søgelys, men alkoholmisbrug forvolder faktisk endnu større skade. Avisen The Medical Post siger at alkoholisme „er et problem for hver tiende canadier, og [at] det koster sundhedsvæsenet 10 milliarder dollars om året“. I USA anslås det at alkohol er en medvirkende årsag i 50 procent af alle dødsulykker i trafikken og ved brande, 45 procent af dødsfaldene ved drukneulykker og 36 procent af alle fodgængerulykker. Alkoholmisbrug er også forbundet med mange voldsforbrydelser. De der gør sig skyldige i mord, overfald, voldtægt, selvmord eller børnemisbrug, har ofte et alkoholproblem.

Hvis en vi holder af, er fysisk afhængig af alkohol, tobak eller narkotika, bør vi søge hjælp.b Guds ord, Bibelen, siger at „en ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen“. (Ordsprogene 17:17) Ja, at sætte sin lid til familiens og venners kærlige støtte kan hjælpe en til at klare en vanskelig situation.

Men for at være sund og rask kræves der mere end at have et godt fysisk helbred. Mentale og åndelige faktorer har også stor betydning i forbindelse med at bevare en sund livsstil. Det vil vi komme ind på i den næste artikel.