Selv vore fødevarer kan udgøre en skjult kræftkilde. „Undersøgelser tyder på at visse fødevarer og visse næringsstoffer i disse fødevarer kan have forbindelse med udviklingen af kræft. Forskningsresultater antyder at et stort fedtindhold i kosten udgør en kræftrisiko. . . .

Forskere har fundet en vis forbindelse mellem mangel på visse vitaminer — A og C — og kræft. En kost der mangler A-vitamin er således blevet forbundet med kræft i prostata, livmoderhals, blære og tyktarm samt hudkræft.“ — USAs sundheds- og socialministerium.

Et specielt eksempel er stoffet aflatoxin, „der dannes af skimmelsvampen Aspergillus flavus som ofte angriber jordnødder og andre kulhydratrige levnedsmidler når de lagres i varmt og fugtigt klima“. Ifølge dr. Doll og dr. Peto er dette „en hovedfaktor i forbindelse med leverkræft i visse tropiske lande“.

Når årsag og virkning er fundet

Sandheden er at der findes mindst 200 forskellige kræftformer der hver især skyldes specifikke eller indbyrdes forbundne årsager. I mange tilfælde kendes årsagerne ikke med sikkerhed. Ofte peger man på kemiske stoffer i fødevarer og på industrielle forureningskilder som mulige årsager.

Har kosten nogen betydning?

Er det muligt at nogle af de fødemidler vi indtager kan være kræftfremkaldende? I bogen Malignant Neglect hedder det: „Den høje forekomst af tyktarms- og brystkræft (i USA) kan for en stor del tilskrives kosten.“ De kostvaner man i årenes løb følger, kan altså indvirke på risikoen for at der opstår kræft. Den der interesserer sig for sit helbred bør derfor vise omtanke med hensyn til mad og drikke.

Kosten indbefatter jo også det flydende. Da alkoholmisbrug kan føre til flere forskellige former for kræft, er mådehold med alkohol et indlysende råd. Men hvad er „mådehold“? Hvordan beskrives det af læger? Svaret vil måske forbavse mange som selv mener at de viser mådehold. ’To genstande om dagen, eller mindre end det, især hvis man ryger.’ (Diet, Nutrition & Cancer Prevention) Ifølge denne definition er man altså, med hensyn til kræftforebyggelse, ikke længere mådeholden hvis man tager over to genstande om dagen.

Hovedpunktet er at vi kan mindske kræftrisikoen hvis vi hver især tager forebyggende skridt. Hvad skal der til for at gøre indtryk på offentligheden i denne henseende? En cancerkirurg, Blake Cady, siger ligeud: „En oplysningskampagne der kunne . . . få folk til at spise magert i stedet for fedtholdigt kød, og mindre kolesterol, ville nedskære kræfttallene i langt højere grad end lægevidenskaben kunne gøre det ved sin indsats.“ (Target: Cancer) Hvilke fødemidler kunne da medvirke til at afværge kræft?

En statslig sundhedsinstans anbefaler at der hver dag skal være mindst 25-35 gram naturlige fibre i kosten. Dette medvirker til naturlig renholdelse af tarmene. Hvorfra får man fiber i kosten? Spis rigeligt med frugter, grøntsager, ærter og bønner samt fuldkornsbrød og kornprodukter. Spis kartofler, æbler, pærer og ferskner med skræl eller skind på. Forskellige former for kål kan mindske risikoen for tyktarmskræft.

Det anbefales desuden at man undgår animalske fedtstoffer. Foretræk fjerkræ og fisk fremfor rødt kød. Hvis man alligevel spiser kød, bør det være yderst fedtfattigt. Vælg også fedtfattige mejeriprodukter, eventuelt skummetmælksprodukter. Husk at spise fødevarer der indeholder A- og C-vitamin, såsom mørkegrønne bladgrøntsager — broccoli, grønkål, spinat og brøndkarse, eller mælkebøtteblade! Farverne gul og orange tyder også på indhold af vitamin A og C: Grøntsager som gulerødder, græskar og squash, og frugter som abrikoser, ferskner, svesker, ananas og meloner — for blot at nævne nogle få.

I bogen Diet, Nutrition & Cancer Prevention står desuden at læse: „Stadig flere vidnesbyrd peger på at man øger risikoen for at få kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoderslimhinde hvis man indtager for mange fedtstoffer (både mættede og umættede).“ Hvilken konklusion må man da nå til? At kosten er en stærkt medvirkende faktor ved mange kræftformer.