Tilbøjelighed til at gøre det onde

Kong David pegede selv på en af grundene til at vi handler ondt. Efter at hans skændige handlinger var blevet afsløret, tog han det fulde ansvar for det han havde gjort. Angerfuldt skrev han: „Se! Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig.“ (Salme 51:5) Det har aldrig været Guds hensigt at der skulle undfanges børn der ville synde. Men da Eva og derefter Adam valgte at gøre oprør mod Gud, mistede de evnen til at sætte syndfri børn i verden. (Romerne 5:12) Efterhånden som den ufuldkomne menneskehed voksede i tal, blev det tydeligt at „menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af“. — 1 Mosebog 8:21.

Denne tilbøjelighed til at gøre det onde kan, hvis ikke den kontrolleres, føre til „utugt, . . . fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse“ og andre destruktive handlinger som Bibelen beskriver som „kødets gerninger“. (Galaterne 5:19-21) Kong David, for eksempel, gav efter for kødelig svaghed og begik utugt, som førte til strid og ufred i hans hus. (2 Samuel 12:1-12) Han kunne have bekæmpet sine umoralske tanker. Men i stedet opelskede han et uret begær efter Batseba og fulgte derved det mønster som disciplen Jakob senere beskrev: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.“ — Jakob 1:14, 15.

Massemordene, voldtægterne og gidseltagningerne der er nævnt i den foregående artikel, er ekstreme eksempler på hvad der kan ske når folk lader deres handlinger diktere af urette ønsker.

Tilbøjeligheden til at øve ondt fjernes

Hvis ondskaben skal fjernes fuldstændig fra jorden, må der ske noget med menneskenes medfødte tilbøjelighed til at øve ondt, deres mangel på nøjagtig kundskab og Satans indflydelse. Hvordan kan den medfødte tilbøjelighed til at synde blive fjernet fra menneskenes hjerte?

Ingen læge eller menneskeskabt medicin kan løse den opgave. Men Jehova Gud har tilvejebragt et middel mod den nedarvede synd og ufuldkommenhed som alle der vil, kan få gavn af. Apostelen Johannes skrev: „Jesu . . . blod renser os fra al synd.“ (1 Johannes 1:7) Da det fuldkomne menneske Jesus frivilligt ofrede sit liv for vor skyld, „bar [han] selv vore synder i sit legeme på pælen, for at vi skulle være døde og borte fra synderne og leve for retfærdigheden“. (1 Peter 2:24) Jesu selvopofrende død ville opveje følgerne af Adams onde handling. Paulus skrev at Jesus Kristus blev „en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Timoteus 2:6) Ja, Kristi død gav hele menneskeheden mulighed for at opnå den fuldkommenhed som Adam mistede.