12. Hvad er Septuaginta, og hvorfor er den så betydningsfuld?

¹² Den græske Septuaginta. Den vigtigste af de gamle oversættelser af De Hebraiske Skrifter, og den første egentlige skrevne oversættelse fra hebraisk, er den græske Septuaginta (hvilket betyder „halvfjerds“). Denne oversættelse blev påbegyndt omkring år 280 f.v.t. — i henhold til traditionen af 72 jødiske lærde i byen Alexandria i Ægypten. Senere er tallet 70 trådt i forgrunden, og oversættelsen blev derfor kaldt Septuaginta. Den blev øjensynlig fuldført i løbet af det andet århundrede før vor tidsregning. Den var de græsktalende jøders bibel og blev anvendt meget, helt frem til Jesu og apostlenes tid. I De Kristne Græske Skrifter er de fleste af de 320 direkte citater og det samlede antal af cirka 890 citater fra og henvisninger til De Hebraiske Skrifter baseret på Septuaginta-oversættelsen.

13. Hvilke fragmenter af Septuaginta er blevet bevaret til vor tid, og hvilken værdi har de?

¹³ Der findes stadig et betydeligt antal papyrusfragmenter af Septuaginta. De er værdifulde fordi de stammer fra de første kristnes tid, og skønt de ofte kun indeholder nogle få kapitler eller vers er de en hjælp til at vurdere Septuagintas tekst. Papyrus Fouad 266 blev fundet i Ægypten i 1939 og har vist sig at stamme fra det første århundrede før vor tidsregning. Den indeholder dele af Første og Femte Mosebog. Guds navn findes ikke i fragmenterne af Første Mosebog på grund af deres ufuldstændighed. I fragmenterne af Femte Mosebog forekommer det imidlertid flere steder, skrevet med hebraisk kvadratskrift i den græske tekst.d Andre papyruser er fra tiden indtil det fjerde århundrede efter vor tidsregning, da man gik over til at anvende det mere holdbare pergament, et fint skind som almindeligvis blev forarbejdet af kalve-, lamme- eller gedeskind.

14. (a) Hvad skrev Origenes om Septuaginta? (b) Hvornår og hvordan blev der foretaget ændringer i Septuaginta? (c) Hvad må de første kristne have vidnet om når de brugte Septuaginta?

¹⁴ Det er interessant at Guds navn, i form af tetragrammet, også findes i Origenes’ afskrift af Septuaginta i hans seksspaltede Hexapla fra omkring 245 e.v.t. Som en kommentar til Salme 2:2 skrev Origenes om Septuaginta: „I de mest pålidelige håndskrifter er NAVNET skrevet med hebraiske bogstaver, det vil sige, ikke med de moderne, men med de gammeldags hebraiske.“e Alt synes at tyde på at der på et tidligt tidspunkt er foretaget ændringer i Septuaginta, idet ordene Kyʹrios (Herre) og Theosʹ (Gud) er blevet indsat i stedet for tetragrammet. Da de første kristne brugte håndskrifter der indeholdt Guds navn, kan man ikke antage at de fulgte den jødiske tradition og lod være med at udtale „NAVNET“ når de forkyndte. De må have været i stand til at vidne om Jehovas navn direkte ud fra den græske Septuaginta.

15. (a) Beskriv ved hjælp af oversigten på side 314 pergament- og skindhåndskrifterne til Septuaginta. (b) Hvordan markerer New World Translation sine henvisninger til disse?

¹⁵ Der eksisterer stadig i hundredvis af pergament- og skindhåndskrifter til den græske Septuaginta. Nogle af dem er blevet til mellem det fjerde og det niende århundrede efter vor tidsregning, og er betydningsfulde fordi de indeholder store dele af De Hebraiske Skrifter. De kaldes majuskel- eller uncialhåndskrifter fordi de udelukkende er skrevet med store, adskilte bogstaver. Resten kaldes minuskel- eller kursivhåndskrifter fordi de er skrevet med en mindre, kursiveret skriftform. Denne skriftform blev anvendt fra det niende århundrede indtil bogtrykkerkunsten blev taget i anvendelse. De vigtige majuskelhåndskrifter fra det fjerde og det femte århundrede, nemlig Det Vatikanske nr. 1209, Det Sinaitiske og Det Alexandrinske, indeholder alle den græske Septuaginta med nogle små afvigelser. Der henvises hyppigt til Septuaginta i fodnoterne og kommentarerne i 1984-udgaven af New World Translation.f