Hvad forstås ved den ’evige pine’ der tales om i Åbenbaringen?

Åb. 14:9-11; 20:10, DA: „Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne. Og røgen fra deres pine [græsk: basanismouʹ] stiger op i evighedernes evigheder; og de har ingen hvile hverken dag eller nat, de, som tilbeder dyret og dets billede, og enhver, der tager dets navn som mærke.“

Hvilken slags „pine“ er der tale om i disse skriftsteder? Det er værd at lægge mærke til at det samme græske grundord er anvendt i Åbenbaringen 11:10, hvor der er tale om ’profeter som pinte dem der bor på jorden’. (NV; se også Rø) Denne pine blev fremkaldt af de afslørende og ydmygende budskaber som disse profeter forkyndte. I Åbenbaringen 14:9-11 (DA) hedder det at de der tilbeder „dyret og dets billede“ skal „pines med ild og svovl“. Dette kan ikke sigte til bevidst pine efter døden, for „de døde ved ingenting“ og kan derfor ikke føle nogen smerte. (Præd. 9:5, DA) De må altså opleve denne pine mens de endnu lever. Det der piner dem, er at Guds tjenere forkynder at de der tilbeder „dyret og dets billede“ vil lide den anden død, der skildres ved „søen, som brænder med ild og svovl“. Røgen i forbindelse med deres tilintetgørelse stiger op for evigt fordi tilintetgørelsen er evig og aldrig glemmes.