Med tiden begyndte de puritanske præster at prædike omvendelse. De advarede om at nok var Gud barmhjertig, men de der overtrådte hans lov, skulle lige lukt i helvede. Præsterne holdt så at sige folk i ave ved at holde helvedes flammer ved lige. Jonathan Edwards, en prædikant fra 1700-tallet, talte engang over emnet „Syndere i en vred Guds hænder“. Han udpenslede fortabelsen så skrækindjagende at andre gejstlige måtte berolige den skræmte menighed.

[Ramme/illustration på side 13]

PURITANERNE OG HELVEDESLÆREN

Puritanernes lære om et brændende helvede strider imod Guds ord. Bibelen lærer at de døde er uden bevidsthed og derfor hverken kan føle smerte eller glæde. (Prædikeren 9:5, 10) Desuden er tanken om at pine mennesker med ild aldrig ’opkommet i Guds hjerte’. (Jeremias 19:5; 1 Johannes 4:8) Han opfordrer indtrængende syndere til at vende om, og han behandler forhærdede overtrædere humant. (Ezekiel 33:11) Puritanske prædikanter tilsidesatte disse bibelske sandheder og skildrede ofte Gud som grusom og hævngerrig. De fremmede også et hjerteløst livssyn som tillod brug af magt for at tvinge anderledestænkende til tavshed.