• Prøvelser og sigtning indefra
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige

    • I Herald of the Morning for august 1878 skrev Barbour en artikel hvori han negligerede sådanne skriftsteder som Første Petersbrev 3:18 og Esajas 53:5, 6, og desuden Hebræerbrevet 9:22, og erklærede at selve den tanke at Kristus døde for at sone vore synder var frastødende. Russell skrev senere: „Til vor pinlige Overraskelse skrev Mr. Barbour . . . en Artikel i The Herald, der fornægtede Forsoningslæren — fornægtede, at Kristi Død var Genløsningsprisen for Adam og hans Slægt, idet han sagde, at Herrens Død ikke kunde bidrage mere til Betalingen af Menneskenes Synders Straf, end dette, at stikke en Naal igennem en Flue og lade den lide og dø, af jordiske Forældre kunde betragtes som en retfærdig Afvikling for deres Barns Uartighed.“a

      Det var en vanskelig sag. Ville broder Russell holde sig loyalt til hvad Bibelen klart og tydeligt sagde om Guds foranstaltning til frelse for menneskene? Eller ville han falde som et bytte for menneskelig filosofi? Skønt han kun var 26 år gammel og Barbour var langt ældre, skrev han modigt en artikel allerede til det næste nummer af Herald hvori han stærkt forsvarede læren om Kristi blods sonende værdi og betegnede dette som „et af de vigtigste lærepunkter i Guds ord“.

      Dernæst opfordrede han bladets anden medredaktør, J. H. Paton, til at skrive en artikel til støtte for troen på Kristi blod som grundlaget for soning af synder. Paton skrev denne artikel, og den blev trykt i decembernummeret.