Den første del af Kyros II’s historie fortaber sig i det dunkle. Den er hovedsagelig baseret på de græske historikere Herodots (5. årh. f.v.t.) og Xenofons (ca. et halvt årh. senere) temmelig fantasifulde beretninger. Begge fortæller dog at Kyros er søn af den persiske konge Kambyses og dennes hustru Mandane, som var datter af medernes konge Astyages. (Herodots historie, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø, 1979, I, 107, 108; Xenofons Cyropaedia, I, ii, 1)

Herodot fortæller at Kyros gjorde oprør mod det mediske overherredømme, og da de mediske tropper derefter svigtede Astyages, vandt Kyros en let sejr og indtog medernes hovedstad, Ekbatana.

Herodot fortæller at Babylon var omgivet af en dyb og bred voldgrav, og at man kom ind i byen gennem talrige bronze- (eller kobber-)porte i de mure der løb langs Eufratfloden, som delte byen i to dele. Efter at have lagt sig i stilling omkring byen indtog Kyros den på følgende måde: „Han ledte ved en gennemgravning floden ind i det sumpede søbassin [den kunstige sø som efter sigende var anlagt af dronning Nitokris] og gjorde det derved muligt at vade gennem det gamle flodleje, når vandet sank. Da dette var gennemført, og vandet sunket så meget, at det kun gik en mand til midt op på låret, trængte de persere, der var opstillet netop med dette for øje, gennem Eufrats flodleje ind i Babylon. Hvis babylonierne havde været underrettet i forvejen eller havde fundet ud af, hvad det var Kyros gjorde, kunne de roligt have ladet perserne komme ind i byen og dér have beredt dem en frygtelig undergang. Ved at lukke alle portene, der vender ud mod floden, og ved selv at bemande de mure, der løber langs flodens bredder, kunne de nemlig have fanget dem som i en fiskeruse. Men nu var perserne over dem, inden de anede noget. Efter hvad folk, der bor dér siger, er byen så stor, at da yderkvartererne var erobret, anede de babyloniere, der bor midt i byen, ikke, at det allerede var ude med dem. Da de netop fejrede en fest, fortsatte de med at danse og more sig, lige til de så også fik det til gavns at vide. [Jf. Da 5:1-4, 30; Jer 50:24; 51:31, 32.] Således var Babylon for første gang faldet i fjendehånd.“ — Herodots historie, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø, 1979, I, 191.