Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Herodes
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
    • Barnemordet i Betlehem. Bibelens beretning om Herodes’ befaling til at dræbe alle drengebørn på to år og derunder i Betlehem og omegn stemmer med de andre historiske skildringer af Herodes og hans onde gerninger. Drabet fandt sted kun kort tid før Herodes’ død, for Jesus undslap ved at hans forældre rejste til Ægypten med ham, men de vendte tilbage og slog sig ned i Galilæa, og da var Herodes død. Disse to begivenheder blev forudsagt af Jehovas profeter Jeremias og Hoseas. — Mt 2:1-23; Jer 31:15; Ho 11:1.

  • Herodes
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
    • Da astrologerne ikke vendte tilbage til Herodes med oplysning om hvor barnet befandt sig, befalede han at alle drengebørn på to år og derunder i hele Betlehem og omegn skulle dræbes. I mellemtiden var Jesus som følge af Guds advarsel blevet bragt til Ægypten af sine forældre. (Mt 2:12-18) Herodes’ død kan næppe være indtruffet før begyndelsen af år 1 f.v.t., for Jesus (der var blevet født omkring den 1. oktober år 2 f.v.t.) ville da have været under tre måneder gammel.

      På den anden side var det ikke nødvendigt at Jesus var fulde to år da mordet på drengebørnene fandt sted; han kunne endda have været under ét år gammel, for Herodes regnede fra det tidspunkt da stjernen havde vist sig for astrologerne, og det var mens de befandt sig i Østen. (Mt 2:1, 2, 7-9) Der kan udmærket være gået nogle måneder, for hvis astrologerne kom fra det gamle centrum for astrologi, Babylon eller Mesopotamien, som det sandsynligvis er tilfældet, havde de tilbagelagt en meget lang rejse. Da israelitterne i 537 f.v.t. vendte tilbage fra Babylon, tog det dem mindst fire måneder at tilbagelægge denne strækning. Herodes regnede øjensynlig med at han ved at dræbe alle drengebørn på to år og derunder ville være sikker på at få ram på denne „jødernes konge“ som var blevet født. (Mt 2:2) Åbenbart døde Herodes forholdsvis kort tid efter disse begivenheder, for det ser ud til at Jesus ikke blev længe i Ægypten. — Mt 2:19-21.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del