-
„Hvem siger folk jeg er?“Vagttårnet – 2001 | 15. december
-
-
Forskellige opfattelser
Hvis Jesus havde stillet det samme spørgsmål i dag, ville han måske have spurgt på denne måde: „Hvem siger teologerne jeg er?“ Her ville svarene sikkert også være højst forskellige. Ifølge David Tracy ved University of Chicago har mennesker op gennem tiden haft mange divergerende meninger om hvad Jesus har sagt og gjort. I de sidste hundrede år har teologer ved hjælp af en række komplicerede sociologiske, antropologiske og litterære metoder forsøgt at besvare spørgsmålet om hvem Jesus i virkeligheden var. Hvilket resultat er de kommet til?
Nogle teologer hævder stadig at den historiske Jesus var en jødisk dommedagsprofet der tilskyndede folk til at angre og omvende sig. Men de afstår fra at kalde ham Guds søn, Messias og Frelser. De fleste betvivler det Bibelen siger om hans himmelske oprindelse og hans opstandelse fra de døde. Andre mener at Jesus gennem sit liv og sin lære blot dannede skole for flere religiøse retninger der til sidst udviklede sig til kristendommen. Bladet Theology Today bemærker at andre igen betragter ham som „en kyniker, en omvandrende vismand eller en mystiker; leder af en græsrodsbevægelse, en hippie der i lyriske vendinger kritiserede det bestående system, en frygtløs provokatør der gav sine meninger frit til kende på sin vej gennem Palæstinas isolerede og fattige landsbyer, der sydede af frustration og vold.“
-
-
Sandheden om JesusVagttårnet – 2001 | 15. december
-
-
Velbegrundet tvivl?
Men kan vi være sikre på at evangeliernes skildring af Jesus er sand? Nu afdøde F.F. Bruce, som var professor i bibelkritik og bibelfortolkning ved University of Manchester i England, har skrevet: „Almindeligvis er det ikke muligt ved hjælp af historiske argumenter at stadfæste sandheden i hver enkelt detalje i gamle skrifter, bibelske eller ikkebibelske. Det er tilstrækkeligt at have rimelig tiltro til en skribents generelle pålidelighed; hvis man kan fastslå den, er der en a priori [på tankeslutninger byggende] sandsynlighed for at han taler sandt om detaljerne. . . . At de kristne anser Det Nye Testamente for at være ’hellige’ skrifter, gør det ikke mindre sandsynligt at det er historisk pålideligt.“
Efter at have undersøgt det billede som evangelierne tegner af Jesus, og som nogle betvivler, skriver James R. Edwards, der er professor i teologi ved Jamestown College i North Dakota, USA: „Vi kan med fuld tillid slå fast at det vi ser fastholdt i evangelierne, er en samling af mangfoldige og vægtige vidnesbyrd om hvad den egentlige sandhed om Jesus er. . . . Den mest logiske grund til at evangelierne skildrer Jesus sådan som de gør, er at det i alt væsentligt var sådan han var. Evangelierne gengiver trofast det indtryk hans disciple havde af ham, nemlig at han var godkendt af Gud som hans søn og bemyndiget til at være hans tjener.“a
Teologernes søgen efter Jesus
Jesus omtales også i ikkebibelske kilder. Hvilken betydning tillægges de? I historiske værker af Tacitus, Svetonius, Josefus, Plinius den Yngre og nogle få andre klassiske forfattere findes der adskillige henvisninger til Jesus. Om dem siger The New Encyclopædia Britannica (1995): „Disse uafhængige oplysninger beviser at end ikke kristendommens modstandere i gammel tid betvivlede at Jesus virkelig havde levet, hvilket blev bestridt første gang og med mangelfuld begrundelse af flere forfattere i slutningen af det 18. århundrede og videre gennem det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede.“
Vore dages teologer har i deres søgen efter den „virkelige“ eller „historiske“ Jesus desværre skjult hans sande identitet under et tykt lag af grundløse spekulationer, teorier og meningsløs tvivl. I en vis forstand har de gjort sig skyldige i den mytedannelse som de med urette anklager evangelieskribenterne for. Nogle er så ivrige efter at vinde anerkendelse og efter at lægge navn til en ny og opsigtsvækkende teori at de ikke ærligt undersøger vidnesbyrdene om Jesus. Og samtidig skaber de en „Jesus“ der er et produkt af deres tankespind.
De der ønsker at finde sandheden om Jesus, kan finde den i Bibelen. Luke Johnson fra det teologiske fakultet ved Emory University, professor i Det Nye Testamente og kristendommens opståen, argumenterer for at megen forskning omkring den historiske Jesus ikke tager højde for hensigten med de bibelske beretninger. Han siger at det kan være interessant at undersøge de sociale, politiske, antropologiske og kulturelle sammenhænge der knytter sig til Jesu liv og den tid han levede på. Men han tilføjer at Skriftens formål ikke er at oplyse os om det teologerne kalder den historiske Jesus, men „mere er at skildre Jesu personlighed“, hans budskab og hans rolle som genløser.
-
-
Sandheden om JesusVagttårnet – 2001 | 15. december
-
-
Jesu personlighed skildres i evangelierne med et tydeligt præg af ægthed. Det er ikke let for fire personer at opdigte en usædvanlig skikkelse og derefter fremstille ham konsekvent i fire forskellige beretninger. Og det ville være så godt som umuligt for fire forskellige skribenter at skildre den samme skikkelse og konsekvent tegne det samme billede af ham hvis denne skikkelse aldrig havde eksisteret.
Historikeren Michael Grant stiller et meget tankevækkende spørgsmål: „Hvordan kan det være at der i alle evangelietraditionerne uden undtagelse bliver tegnet et forbløffende skarpt portræt af en tiltalende ung mand som frit omgås kvinder af enhver slags, selv dem med et decideret dårligt rygte, uden nogen antydning af sentimentalitet, unaturlighed eller snerpethed, og alligevel på alle punkter bevarer sin retskafne karakter?“ Den mest logiske grund må være at der faktisk har levet en sådan mand, og at han har handlet sådan som Bibelen siger.
-
-
Sandheden om JesusVagttårnet – 2001 | 15. december
-
-
[Ramme på side 6]
Hvad andre har sagt
„Jeg betragter Jesus fra Nazaret som en af de største lærere verden har kendt. . . . Til hinduerne vil jeg sige at I vil mangle noget i livet hvis ikke I respektfuldt undersøger Jesu lære.“ — Mohandas K. Gandhi, The Message of Jesus Christ.
„En personlighed der skildres så konsekvent, og som er så karakteristisk, så helstøbt, så fuldkommen, så menneskelig, og som alligevel er langt hævet over menneskers storhed, kan ikke være opdigtet. . . . Det ville kræve en der var større end Jesus, at finde på Jesus.“ — Philip Schaff, History of the Christian Church.
„At nogle ganske få og jævne mænd i løbet af en enkelt generation skulle have været i stand til at konstruere en så stærk og betagende personlighed, en så ophøjet etik og en så inspirerende vision af menneskeligt broderskab, ville have været et mirakel der var endnu mere utroligt end nogle af dem der berettes om i evangelierne.“ — Will Durant, Caesar and Christ.
„Det kan forekomme ubegribeligt at en verdensomspændende religiøs bevægelse skulle være blevet sat i gang af en person der ikke har eksisteret, en person der var blevet ’fabrikeret’ til at dække nogle virkelige menneskers behov, mennesker som havde forsøgt at finde en tro, men for hvem det ikke var lykkedes.“ — Gregg Easterbrook, Beside Still Waters.
’Uanset hvordan evangelierne er opstået, er jeg som litteraturhistoriker helt overbevist om at de ikke er legender. De er ikke kunstfærdige nok til at være legender. Det meste af Jesu liv kender vi intet til. Ingen som finder på en legende, ville lade så meget være usagt.’ — C.S. Lewis, God in the Dock.
-