-
„Et bedehus for alle nationerne“Vagttårnet – 1996 | 1. juli
-
-
13 Ypperstepræsten befinder sig i teltboligens forgård. Efter at have vasket sig ved vandbækkenet slagter han en tyr der skal ofres. Tyrens blod hældes i en skål; det vil blive brugt på en særlig måde til at sone de synder Levis præstestamme har begået. (3 Mosebog 16:4, 6, 11) Men før ypperstepræsten foretager sig yderligere med offeret, tager han nogle rødglødende kul fra ilden på alteret og anbringer dem i et ildbækken, samt noget vellugtende røgelse (som han sikkert bærer i en slags øse). Med dette går han ind i Det Hellige og hen til forhænget til Det Allerhelligste. Langsomt går han ind bag forhænget og stiller sig foran pagtens ark. Ude af syne for noget menneske kommer han røgelse på de brændende kul, og Det Allerhelligste fyldes med en sødligt duftende sky. — 3 Mosebog 16:12, 13.
-
-
„Et bedehus for alle nationerne“Vagttårnet – 1996 | 1. juli
-
-
Ypperstepræsten går ud af Det Allerhelligste, tager tyrens blod og går atter ind i Det Allerhelligste. Som påbudt i Loven dypper han sin finger i blodet og stænker det syv gange foran låget på arken. (3 Mosebog 16:14) Dernæst går han igen ud i forgården og slagter en buk som et syndoffer „for folket“. Han tager noget af bukkens blod med ind i Det Allerhelligste og gentager det han gjorde med tyrens blod. (3 Mosebog 16:15) Der blev også udført andre vigtige former for tjeneste på forsoningsdagen. Ypperstepræsten skulle for eksempel lægge hænderne på hovedet af en anden buk og „bekende alle Israels sønners misgerninger“ over den.
-