HVORDAN VI KAN FÅ JEHOVAS GODKENDELSE

3. Hvorfor blev der bragt ofre på den årlige forsoningsdag?

³ Punkt 1: For at Jehova kan tage imod vores ofre, må vi have hans godkendelse. På den årlige forsoningsdag samledes Israels nation, og der blev bragt nogle dyreofre. Det var ofre som hjalp israelitterne til at huske at de havde brug for at blive renset for synd. Ypperstepræsten skulle tage noget af blodet fra dyreofrene med ind i Det Allerhelligste i telthelligdommen, men før han gjorde det, måtte han gøre noget andet – noget der var vigtigere end at folkets synder blev tilgivet.

4. Hvad gjorde ypperstepræsten første gang han gik ind i Det Allerhelligste på forsoningsdagen, som vi læser i 3. Mosebog 16:12, 13? (Se forsidebilledet).

⁴ Læs 3. Mosebog 16:12, 13. Hvad skete der på forsoningsdagen? Se det for dig: Ypperstepræsten går ind i telthelligdommen. Det er den første af de tre gange han på denne dag skal ind i Det Allerhelligste. I den ene hånd har han et røgelseskar med vellugtende røgelse, og i den anden holder han et ildbækken af guld fyldt med glødende kul. Foran det forhæng der dækker indgangen til Det Allerhelligste, standser han op et øjeblik. Med dyb respekt går han så ind i Det Allerhelligste og stiller sig foran pagtens ark. Symbolsk set står han nu foran Jehova Gud selv! Forsigtigt hælder præsten den hellige røgelse ud over de glødende kul, og en behagelig, aromatisk duft fylder hele rummet.b Senere vender han tilbage til Det Allerhelligste med blodet af syndofrene. Læg mærke til at han brænder røgelsen før han frembærer blodet fra syndofrene.

5. Hvad kan vi lære af at der blev brugt røgelse på forsoningsdagen?

⁵ Hvad kan vi lære af at der blev brugt røgelse på forsoningsdagen? Bibelen siger at de bønner Jehovas trofaste tjenere beder, er som røgelse. (Sl. 141:2; Åb. 5:8) Husk at det var med dyb respekt ypperstepræsten gik ind foran Jehova med røgelsen. Når vi nærmer os Jehova i bøn, er det også med stor respekt. Vi er fyldt med ærefrygt for ham. Vi er dybt taknemmelige for at den der har skabt universet, giver os lov til at nærme os ham og få et tæt forhold til ham, ligesom det et barn har til sin far. (Jak. 4:8) Han tager imod os som sine venner! (Sl. 25:14) Vi sætter så stor pris på dette privilegium at vi ikke på nogen måde ønsker at skuffe ham.

6. Hvad kan vi lære af at ypperstepræsten brændte røgelsen før han frembar blodet fra ofrene?

⁶ Husk at ypperstepræsten måtte brænde røgelsen før han kunne gå ind med blodet fra ofrene. På den måde sikrede han sig at han havde Guds godkendelse når han frembar blodet fra ofrene. Det svarer til noget Jesus måtte gøre mens han var på jorden. Før han kunne bringe sit liv som et offer, måtte han gøre noget som betød mere end menneskenes frelse. Hvad var det? Han måtte leve hele sit liv i fuldstændig trofasthed og lydighed for at Jehova kunne godkende hans offer. Sådan ville Jesus bevise at det rigtige for et menneske er at leve på den måde som Jehova anviser. Jesus ville forsvare sin Fars suverænitet – vise at Hans måde at styre på er rigtig og retfærdig.

7. Hvorfor var hele Jesus’ livsløb på jorden til glæde for hans Far?

⁷ I hele sit liv her på jorden var Jesus fuldstændigt lydig mod Jehovas retfærdige normer. Ingen fristelser eller prøvelser – ikke engang udsigten til en smertefuld død – kunne svække hans beslutning om at forsvare Jehovas måde at styre på. (Flp. 2:8) Når Jesus stod over for en prøvelse, bad han til sin Far “med intense råb og tårer”. (Hebr. 5:7) De inderlige bønner strømmede ud fra hans loyale hjerte og styrkede hans ønske om at være lydig. For Jehova var Jesus’ bønner som den behagelige, aromatiske duft af røgelse. Hele Jesus’ livsløb var til glæde for hans Far, og det var ét langt forsvar for Jehovas suverænitet.

8. Hvordan kan vi efterligne Jesus i den måde han levede på?

⁸ Vi kan efterligne Jesus ved altid at gøre vores bedste for at være trofaste mod Jehova og adlyde hans normer og love. Og når vi kommer i en vanskelig situation, beder vi inderligt om Jehovas hjælp fordi vi gerne vil gøre det der glæder ham. På disse måder viser vi at vi går ind for Jehovas styre. Vi er klar over at Jehova ikke vil godkende vores bønner hvis vi gør ting han hader. Men hvis vi følger Jehovas normer, kan vi være sikre på at vores oprigtige bønner vil stige op til Jehova som vellugtende røgelse. Og vi kan være overbevist om at vores trofasthed og lydighed glæder vores Far i himlen. – Ordsp. 27:11.