Indsættelse. De privilegier Aron fik kort efter udgangen af Ægypten, viser lidt om hvad det embede Jehova ville overdrage ham, indbefattede. I ørkenen på vej til Sinaj fik Aron påbud om at tage en krukke med manna og stille den foran Vidnesbyrdet til opbevaring. Dette skete endnu før mødeteltet eller pagtens ark fandtes. (2Mo 16:33, 34, fdn.) Senere fik Aron overdraget ansvaret for teltboligen og pagtens ark. Aron og to af hans sønner fik sammen med 70 af Israels ældste den forret at gå op på Horebs Bjerg, hvor de så Gud i et syn. — 2Mo 24:1-11.

Det var imidlertid først da Jehova gav Moses anvisninger angående fremstillingen af præsternes klæder, at han direkte gav udtryk for at han ville skille Aron og hans sønner ud til præsteembedet. (2Mo 28) Efter at have givet disse anvisninger og fortalt Moses hvordan præsternes indsættelse skulle foregå, sagde han: „Præsteembedet skal være deres som en varig ordning.“ — 2Mo 29:9.

I overensstemmelse med Jehovas majestæt og renhed kunne Aron og hans sønner ikke forrette tjeneste som præster før de var blevet helliget og bemyndiget ved indsættelsesceremonien. (2Mo 29) Det var Moses der som mellemmand for Lovpagten udførte denne ceremoni. Ved en helligelsesceremoni der varede i syv dage, fra 1. til 7. nisan i 1512 f.v.t., blev præsterne indsat, og deres hænder blev fyldt med myndighed til at forrette tjeneste som præster. (3Mo 8) Den følgende dag, den 8. nisan, bragte præsterne de første ofre til soning af folkets synder (meget lig de ofre der blev bragt på den årlige forsoningsdag, den 10. tisjri; denne første offertjeneste udført af de nyindsatte præster er beskrevet i 3Mo 9). Dette var på sin plads og nødvendigt, for israelitterne havde behov for at blive renset for deres synder, deriblandt overtrædelsen i forbindelse med guldkalven, som havde fundet sted kort tid forinden. — 2Mo 32.

En af de betydningsfulde handlinger Moses skulle udføre ved Arons indsættelse som ypperstepræst, var at salve Aron ved at udgyde den hellige salveolie der var fremstillet i overensstemmelse med Guds anvisninger, over hans hoved. (3Mo 8:1, 2, 12; 2Mo 30:22-25, 30-33; Sl 133:2)

Israels første ypperstepræst, Aron, blev udnævnt af Gud. (He 5:4) Ypperstepræsteembedet blev indført med Aron og gik i arv fra faderen til den ældste søn, medmindre denne søn døde eller blev erklæret uegnet, som tilfældet var med Arons to ældste sønner, der syndede mod Jehova og mistede livet. (3Mo 10:1, 2)

Aron var 83 år gammel da han trådte frem for Farao sammen med Moses, og det var efter alt at dømme det følgende år han blev salvet til ypperstepræst. (2Mo 7:7) Da han døde, var han 123 år gammel. I hele den mellemliggende tid udførte han sin tjeneste uden at trække sig tilbage fra embedet. (4Mo 20:28; 33:39)