Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hjemløshed — Hvad er løsningen?
    Vågn op! – 2005 | 8. december
    • Jehovas Vidner er overbeviste om at den mest effektive måde at bekæmpe hjemløshed på er ved at lære folk at følge den bedste livsform. Den kan man lære at kende og at praktisere ved at lytte til Skaberens råd — de bedste man kan få. Hvem er bedre kvalificeret til at give os mennesker råd? Hans vejledning hjælper folk til at undgå mange af de problemer der kan føre til hjemløshed. De kan også hjælpe dem der allerede er hjemløse, til at få løst dette problem. Det at læse i Bibelen vil selvfølgelig ikke i sig selv løse alle de problemer man står overfor. Men Bibelen kan hjælpe folk til at slippe af med dyre laster, genvinde deres selvrespekt og føre et mere fornuftigt liv.

      Mange har mistet deres hjem som følge af stofmisbrug eller afhængighed af andre rusmidler. Andre har haft økonomiske problemer, eller er blevet involveret i kriminalitet. Andre igen er blevet hjemløse fordi deres familieliv er gået i opløsning. Bibelen indeholder praktiske råd angående alle disse ting. Ved hjælp af disse råd har millioner af mennesker været i stand til at ændre deres livssyn — ja hele deres personlighed — i en positiv retning. Naturligvis kan det at følge Bibelens råd ikke i sig selv løse alle de problemer der er forbundet med hjemløshed. På kort sigt kræver naturkatastrofer, dårligt helbred, udbredt fattigdom, afhængighed af rusmidler og den slags problemer også ofte at der ydes andre former for hjælp. Jehovas Vidner gør alt hvad de kan, for at hjælpe enkeltpersoner der lider som følge af sådanne plager, men de erkender at det kun er menneskets Skaber der kan løse disse problemer en gang for alle.

  • Hjemløshed — Hvad er løsningen?
    Vågn op! – 2005 | 8. december
    • Jehovas Vidner bestræber sig for at tilbyde folk den åndelige hjælp de har brug for lige nu. De ønsker at følge Jesu vejledning om at give andre kærlig omsorg og støtte. (Mattæus 22:36-39) Den samme interesse for andre får dem til at yde hjælp til dem der har mistet deres hjem som følge af naturkatastrofer.a

      Men Jehovas Vidner er også realistiske. De forstår at det ikke er muligt for dem at hjælpe alle. Jacek fra Polen, som bor på et herberg for hjemløse, indrømmer: „Nogle [hjemløse] er aggressive eller under påvirkning af stoffer. Andre har aversion mod religiøse emner fordi de ikke mener at Gud interesserer sig for dem. Men nogle reagerer positivt på Guds ord.“ Det har Jacek for eksempel selv gjort. Han er begyndt at undersøge hvad Bibelen virkelig lærer.

      En anden hjemløs mand som lyttede til Bibelens budskab, er Roman, en aids-patient som indtil for nylig boede på gaden. „Da jeg ankom til socialforsorgens plejeafdeling, vidste jeg ikke at Jehovas Vidner holdt møder lige i nærheden,“ fortæller han. „Kort efter begyndte de at tale med mig på gaden og forklarede mig at de hjemløses råb om hjælp ikke går upåagtet hen. De bliver hørt af Gud. De inviterede mig også til at komme til et af deres møder.“ — Salme 72:12, 13.

      Hvordan reagerede han på det han hørte? „Jeg lærte at jeg kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, og at jeg er værdifuld i Guds øjne. Omgivet af nye omsorgsfulde venner holdt jeg op med at fokusere på min egen vanskelige situation og begyndte i stedet at ændre min personlighed. Min kærlighed til Jehova gjorde at jeg holdt op med at ryge, og i en bøn gav jeg ham løfte om at jeg ville vandre på retfærdighedens vej.“

      Roman gjorde gode åndelige fremskridt og blev snart døbt som et af Jehovas Vidner. Med sine trosfællers og myndighedernes hjælp fik han mulighed for at flytte ind i en passende bolig. Roman udbryder glad: „Jeg føler en ubeskrivelig glæde i mit hjerte. Jeg er kommet nær til en kærlig Gud som har givet mit liv indhold igen. Han har ikke alene givet mig en vidunderlig familie af brødre og søstre, men også et hjem!“

      En fremtid for de hjemløse

      Jehovas Vidner bestræber sig for at vise empati over for alle deres medmennesker, også de hjemløse. De er ivrige efter at dele Bibelens sandheder med andre — også dens oplysninger om en bedre fremtid. Disse sandheder kan allerede nu ændre folks liv. — Johannes 8:32.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del