Hjemløs igen og igen

Sabrinaa er enlig mor og kommer fra et fattigt kvarter i Harlem, en del af byen New York. Hun gik ud af skolen midt i tiende klasse. Sabrina og hendes tre børn bor på et herberg for langtids-hjemløse som drives af kommunen. Hun og hendes tre drenge på ti måneder, tre år og ti år deler en lejlighed med kun ét soveværelse. Bystyret stiller sådanne logi til rådighed for dem der ikke har noget andet sikkert sted at bo.

Sabrina flyttede fra sin mors lejlighed for ti år siden. Siden da har hun boet sammen med sin kæreste, overnattet hos venner og slægtninge og, når det blev rigtigt slemt, søgt tilflugt på et af byens herberger. „Nu og da har jeg haft arbejde,“ siger Sabrina. „Som regel har jeg tjent penge ved at flette hår på folk, men for det meste har jeg været på bistandshjælp.“

Som det fremgår af tidsskriftet Parents, begyndte Sabrinas problemer paradoksalt nok da hun fik et godt job som stuepige på et hotel. Mens hun arbejdede der, tjente hun for meget til at modtage hjælp fra det offentlige, men for lidt til at kunne dække sine udgifter til bolig, mad, tøj, transport og børnepasning. Hun havde svært ved at betale sin husleje, og værten prøvede at sætte hende på gaden. Til sidst sagde Sabrina sit job op og søgte logi på et korttids-herberg for folk i en nødsituation. Dér opholdt hun sig indtil der blev plads til hende hvor hun bor nu.

„Det har været svært for mine børn,“ fortæller Sabrina. „Min ældste søn har allerede gået i tre forskellige skoler. Han skulle gå i femte klasse nu, men måtte gå et år om . . . Vi har været nødt til at flytte meget rundt.“ Sabrina står på venteliste til en bolig hvor hun kan få støtte fra det offentlige.

Folk der slet ikke har noget som helst sted at gå hen, synes måske at Sabrina har været heldig. Men det er ikke alle hjemløse der betragter livet på et herberg som en god løsning på deres problem. Ifølge en polsk hjælpeorganisation er nogle „bange for den disciplin og de regler der gælder på et herberg“, og derfor afslår de tilbuddet. I Polen forventes det for eksempel at de der bor på et herberg for hjemløse, er villige til at arbejde og afholde sig fra alkohol og stoffer. Ikke alle er villige til at indordne sig under sådanne regler. Af den grund finder man ofte, lidt afhængigt af årstiden, hjemløse der sover på jernbanestationer, trapper, bænke i parkerne; i kældre, under broer og i industrikvarterer. Noget tilsvarende gør sig gældende i hele verden.

I en bog om dette emne har man opregnet mange af de faktorer der er medvirkende årsag til hjemløshed i Polen. Iblandt dem er arbejdsløshed, gæld og familieproblemer. Der er mangel på boliger til de ældre, de handicappede og de hiv-smittede. Mange hjemløse er afhængige af rusmidler, især alkohol. Nogle har også mentale og fysiske lidelser. De fleste hjemløse kvinder har forladt deres mand, er flygtet fra ham eller er blevet smidt ud hjemmefra. Mange har været ude i prostitution. Bag hvert eneste tilfælde af hjemløshed gemmer der sig en sørgelig historie.

Ofre for omstændighederne

Stanisława Golinowska, der er specialist i socioøkonomi, siger: „Her [i Polen] findes der ingen tilfælde af selvvalgt hjemløshed. . . . Den [hjemløsheden] er snarere et resultat af forskellige uheld eller fiaskoer i livet som har medført at man er bukket under for problemerne og har mistet viljen til at leve.“ Tilsyneladende rammer hjemløshed mennesker som af forskellige grunde ikke føler sig i stand til at løse deres problemer. Nogle som er vendt hjem efter at være blevet løsladt fra et fængsel, har for eksempel været ude for at deres hjem er blevet raseret af vandaler. Andre er blevet sat på gaden. Mange har mistet deres hjem som følge af naturkatastrofer.b

I forbindelse med en statistisk undersøgelse af de hjemløse i Polen opdagede man at næsten halvdelen af dem tidligere havde haft familie og var blevet sammen med deres ægtefælle, trods familieproblemer. De fleste af dem var blevet smidt ud hjemmefra eller havde følt sig tvunget til at rejse på grund af alvorlige problemer. Kun 14 procent havde frivilligt truffet afgørelsen om at flytte.

Efter at have opholdt sig nogen tid på et herberg er nogle i stand til igen at sørge for sig selv, også når det gælder bolig. Andre har sværere ved at få løst deres problemer. De bliver kronisk hjemløse som følge af fysisk eller psykisk sygdom, stofmisbrug, manglende motivation til at arbejde, dårlige arbejdsvaner, mangel på uddannelse eller en kombination af disse faktorer. Ifølge en almennyttig organisation kommer cirka 30 procent af de hjemløse i USA igen og igen tilbage til „hjemløse-systemet“ — som omfatter herberger, hospitaler og sørgeligt nok også fængsler. De der varigt er afhængige af systemet, bruger efter sigende hele 90 procent af de nationale ressourcer der er sat af til at løse de hjemløses problemer.

[Ramme/illustration på side 6]

Konsekvenserne af dyb fattigdom

I Indien bor hundredtusinder af mennesker på gaden. Ifølge tidligere undersøgelser er der alene i Mumbai omkring 250.000 mennesker der overnatter på gaden. Det eneste de har over sig, er måske en presenning som er spændt ud mellem et par pæle og hvad der ellers kan bruges. Hvorfor har de valgt at bo her i stedet for i en af de relativt billige boliger i udkanten af byen? Fordi de arbejder — som småhandlende, gadesælgere, rickshaw-trækkere eller produkthandlere — tæt på byens centrum. Bogen Strategies to Combat Homelessness siger: „De har ikke noget valg. Deres fattigdom tvinger dem til ikke at bruge noget som helst som de kan købe mad for, til husleje.“

Omkring 2300 mænd, kvinder og børn holder til på Park Station, en jernbanestation i Johannesburg i Sydafrika. De sover på de åbne perroner, i små papskure eller på stumper af tæpper som de bruger som seng. De fleste af dem har ikke noget arbejde og tror ikke længere på at de kan få et. Tusinder af andre bor på lignende måde rundt omkring i byen. De mangler vand, elektricitet og toiletfaciliteter. Under sådanne forhold spredes sygdom hurtigt.

Årsagen til at disse to grupper og mange andre mennesker er hjemløse, er enkel — dyb fattigdom.