En skribent for Verdenssundhedsorganisationens blad World Health analyserer de nødlidendes situation med ordene: „De fattige i byerne er ikke i egentlig forstand borgere i deres eget land, for de har ingen politiske, sociale eller økonomiske rettigheder. De fattige ældes hurtigt og dør unge.“ Regeringer og enkeltpersoner må derfor ændre syn på de fattige før der er håb om at de vil bekoste tilstrækkeligt med mad, tøj og boliger til dem.

Hvordan nogle kan hjælpes

Hvorfor synes de ædle idealer der udtrykkes i FN’s Erklæring om Barnets Rettigheder, så uopnåelige? (Se rammen.) De fleste kan lide børn og ønsker at det skal gå dem godt. Desuden har børn jo stor betydning for et lands fremtid. I Latin America Daily Post skriver James Grant fra UNICEF: „Det er trods alt børnene der til sin tid skal føre deres lande ud af det økonomiske dødvande.“ En rapport viser, fortæller Grant videre, at „investering i lægehjælp og grundlæggende skoleuddannelse kan føre til en betydelig stigning i produktiviteten og den økonomiske vækst“. I Brasilien (og andre lande) er man bestemt ikke uvidende om hvilket negativt indtryk gadebørnene og den dermed forbundne kriminalitet giver. Man forsøger at løse problemet ved hjælp af velgørenhed, plejefamilier, børnehjem og opdragelsesanstalter.

Nogle regeringer finder det gavnligt at støtte de fattige samfunds og familiers egne initiativer til at skaffe boliger, i stedet for blot at bygge nogle huse. På den måde er de fattige selv med til at skabe forandringerne.

De fattige familier må derfor være villige til selv at gøre noget, og ikke blot nøjes med at modtage hjælp fra forskellige sider. En familie klarer sig langt bedre økonomisk og socialt hvis dens medlemmer holder sammen og gør en indsats for at løse problemerne. Hvis det er nødvendigt kan alle arbejdsdygtige medlemmer af familien bidrage til dens underhold.

Hvordan nogle har klaret sig

Det er lykkedes for nogle hjemløse børn at komme væk fra miljøet. Lad os som et eksempel tage Guillermo. Før han blev født boede hans familie i en lille landsby, men på grund af dårlig økonomi flyttede den til hovedstaden. Da Guillermo var tre måneder gammel blev hans far myrdet, og nogle få år senere døde også hans mor. Han og hans søskende blev nu overladt til deres bedstemor, og allerede da han var ganske lille begyndte han derfor at holde til på gaden. Til langt ud på natten gik han hver dag gennem fem år rundt til restauranter og barer og bad om mad og penge til sig selv og sin familie. Venlige mennesker som mødte ham på gaden lærte ham det mest elementære om opførsel og personlig hygiejne. Senere blev han samlet op på gaden af myndighederne og sendt på børnehjem, hvor han fik mad og skoleundervisning. Jehovas vidner hjalp ham til at forstå at Skaberen var interesseret i ham, og dækkede hans åndelige behov. Deres oprigtighed og venlighed gjorde indtryk på Guillermo. Han sagde senere: „Hvem vil hjælpe en dreng der er vokset op stort set uden tugt og vejledning? Kun de kærlige brødre hjalp mig på den måde, og desuden støttede de mig økonomisk.“ Da Guillermo var 18, blev han døbt. Nu tjener han som medlem af staben på Vagttårnsselskabets afdelingskontor i sit land.

Der er også João, der som dreng sammen med sine brødre blev smidt ud hjemmefra af sin fordrukne far. João blev imidlertid ansat af en købmand, og da han var flittig blev han forfremmet og vandt snart sine medarbejderes og andres tillid. Nu er han en lykkelig mand og har sin egen familie. Roberto blev smidt ud hjemmefra som 12-årig. Han begyndte som skopudser og sliksælger, og senere fik han arbejde som maler. Villighed til at arbejde og lære hjalp både João og Roberto til at overvinde mange hindringer. Mens de var hjemløse følte de sig tit bange og utrygge, men studiet af Bibelen sammen med Jehovas vidner hjalp dem. Disse få eksempler viser at børn normalt er næsten ukuelige, og at de, med den rigtige hjælp, kan klare sig på trods af de mest ugunstige betingelser, selv hvis de er hjemløse.

Dertil kommer at når forældre vejleder deres børn ud fra Guds ord, skaber det stabile familier, og problemer som børnemishandling og hjemløse børn undgås.

Hvorfor menneskers forsøg slår fejl

Vore dages millioner af hjemløse børn er et tydeligt bevis på at mennesker har måttet give op over for dette alvorlige problem. Lederen af en børnehjælpsorganisation citeres i bladet Time for at have sagt: „Et sindslidende, mentalt svækket menneske, et sygt menneske — eller en syg, sårbar befolkning — kan ikke fremme udviklingen.“ Samme blad forudser at et latinamerikansk land som følge af dette vil „blive bebyrdet med millioner af voksne der er så underernærede, uvidende og uskolede at de vil være uimodtagelige for ethvert rehabiliteringsforsøg“.

Tror du, i betragtning af dette, at mennesker på egen hånd kan fjerne virkningerne af underernæring, seksuelt misbrug og vold? Tror du at en menneskeskabt indsats kan hjælpe alle gadebørnene efter at de har måttet kæmpe for at overleve på gaden blandt aggressive, hensynsløse forbrydere? Kan du forestille dig hvordan man skulle kunne lære forældre at opdrage deres børn på en god, omsorgsfuld måde? Nej, desværre — uanset hvor oprigtige mennesker er, kan de ikke til fulde løse problemet med de hjemløse børn.

[Ramme på side 7]

FN’s Erklæring om Barnets Rettigheder:

◼ Retten til navn og nationalitet.

◼ Retten til hengivenhed, kærlighed, forståelse og materiel tryghed.

◼ Retten til hensigtsmæssig ernæring, bolig og lægehjælp.

◼ Retten til særlig pleje hvis barnet er fysisk, psykisk eller socialt hæmmet.

◼ Retten til under alle omstændigheder at være blandt de første der modtager beskyttelse og nødhjælp.

◼ Retten til at blive beskyttet mod alle former for vanrøgt, grusomhed og udbytning.

◼ Retten til fuld adgang til leg og adspredelse, samt ret til gratis og obligatorisk undervisning der sætter barnet i stand til at udvikle sine evner og blive et nyttigt medlem af samfundet.

◼ Retten til at udvikle sig normalt under frie og værdige forhold.

◼ Retten til at blive opdraget i en ånd af forståelse, tolerance, venskab mellem nationerne, fred og internationalt broderskab.

◼ Retten til at nyde disse rettigheder uanset, race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.