Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Håb for de hjemløse og de fattige
    Vågn op! – 2015 | Maj
    • Joe er krigsveteran og bor i USA. På grund af personlige kriser og familietragedier var han hjemløs i 18 år. På et tidspunkt begyndte han at komme på det lokale bibliotek, hvor han undertiden fik en snak med en bibliotekar. Disse samtaler ændrede hans liv.

      Martín, en ung mand i Argentina, følte at han manglede en åndelig dimension i sit liv. Tilværelsen syntes formålsløs. I sin søgen efter en mening med livet forlod han sit hjem og endte med at bo og leve på en strand. Men i stedet for at finde svar på sine spørgsmål blev han dybt deprimeret. Med tårer i øjnene sagde han i en bøn til Gud: “Hvis du er til, vil du så ikke nok hjælpe mig til at finde dig?” Hvad skete der? Det vender vi tilbage til.

  • Håb for de hjemløse og de fattige
    Vågn op! – 2015 | Maj
    • BIBELEN FORANDREDE HANS LIV

      “Joe virkede intelligent, høflig og beskeden,” siger Cindi, der ofte så ham på det bibliotek hvor hun arbejdede. Cindi, som er et af Jehovas Vidner, gav ham nogle numre af Vagttårnet og Vågn op! og inviterede ham med til et kristent møde. Der blev han behandlet venligt og respektfuldt, så han begyndte at komme regelmæssigt til møderne. Han tog også imod et bibelstudium som blev tilbudt ham af en af mændene i menigheden.

      Joe

      Joes studium af Bibelen hjalp ham til at få selvrespekt

      Joe blev meget glad for det han lærte, og han begyndte at leve efter Bibelen, selvom det betød at han måtte foretage store forandringer i sit liv. Han lærte for eksempel at livet er en gave fra Gud som man bør behandle med respekt, og at rygning er skadeligt. (Salme 36:9) Derfor stoppede han med at ryge – i harmoni med princippet i Andet Korintherbrev 7:1: “Lad os rense os for enhver besmittelse af kød.” Joes beslutning gavnede ikke kun hans helbred, men også hans økonomi.

      Bibelen siger at man skal gøre hvad man kan for at forsørge sig selv, og det råd fulgte Joe ved at begynde at lede efter arbejde.b (1 Thessaloniker 4:11, 12) “Der er intet bedre for et menneske end at spise og drikke og lade sin sjæl nyde godt af sin møje,” står der i Prædikeren 2:24. Når man udfører et ærligt stykke arbejde, får man selvrespekt, og det giver glæde og tilfredshed. Det sætter også en i stand til at hjælpe “den som er i nød”. – Efeserne 4:28.

      Joes oprigtighed gjorde at “menigheden tog imod ham med åbne arme”, siger Cindi, og “nogle hjalp ham med at ansøge om at få en ordentlig bolig og andre ting han var berettiget til”. Han fortsatte med at gøre åndelige fremskridt, og med tiden blev han døbt som et Jehovas Vidne. Nu kan han tale af personlig erfaring når han opfordrer andre til at erhverve sig visdom fra Guds ord, Bibelen. – Ordsprogene 3:13, 14.

      HAN FANDT MENINGEN MED LIVET

      Martín begyndte at søge efter meningen med livet da han var 20 år gammel. Han fortæller: “Jeg undersøgte forskellige religioner og filosofiske retninger og tog stoffer, for jeg håbede at det ville udfylde det tomrum jeg følte, men det gjorde det ikke.” Martín boede i Californien i et stykke tid og flyttede så til Hawaii. “Jeg troede jeg havde fundet paradiset,” siger han. Men de smukke omgivelser udfyldte ikke tomrummet. “Jeg blev så deprimeret at jeg overvejede at tage mit eget liv,” fortæller han. Det var på det tidspunkt at han brød sammen i gråd og sagde til Gud i en inderlig bøn: “Hvis du er til, vil du så ikke nok hjælpe mig til at finde dig?”

      Martín

      Nu har Martín en positiv tilgang til livet

      Martín kom i tanker om at han tidligere havde set et skilt hvorpå der stod “Jehovas Vidners rigssal”. Han besluttede at tage derhen for at være med til et møde. “Jeg var langhåret og havde skæg, og jeg havde det samme tøj på som jeg havde haft på i månedsvis,” siger han. “Alligevel blev jeg taget godt imod.” Martín takkede ja til et bibelstudium med Vidnerne, og han gik fra sit “hjem” på stranden hen til byens torv hver gang de skulle studere sammen.

      Endelig begyndte Martín at få tilfredsstillende svar på sine spørgsmål. Hans depression aftog efterhånden, og han oplevede den glæde Jesus talte om da han sagde: “Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.” – Mattæus 5:3.

      ‘Folk var forbløffet over de forandringer jeg gjorde’

      Martíns nye tilgang til livet blev tydelig for andre efterhånden som han fulgte de samme bibelske principper der hjalp Joe til at få styr på sit liv. Martín begyndte at interessere sig mere for sit udseende, og med Vidnernes hjælp fandt han et arbejde og et sted at bo. “Tidligere havde jeg været kendt som den hjemløse mand på torvet, men nu var folk forbløffet over de forandringer jeg gjorde,” beretter han.

      Senere vendte Martín tilbage til Argentina, hvor han blev døbt som et af Jehovas Vidner. Nu er han glad for at kunne hjælpe andre som er ivrige efter at få svar på livets store spørgsmål.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del