Hjemløs igen og igen

Sabrinaa er enlig mor og kommer fra et fattigt kvarter i Harlem, en del af byen New York. Hun gik ud af skolen midt i tiende klasse. Sabrina og hendes tre børn bor på et herberg for langtids-hjemløse som drives af kommunen. Hun og hendes tre drenge på ti måneder, tre år og ti år deler en lejlighed med kun ét soveværelse. Bystyret stiller sådanne logi til rådighed for dem der ikke har noget andet sikkert sted at bo.

Sabrina flyttede fra sin mors lejlighed for ti år siden. Siden da har hun boet sammen med sin kæreste, overnattet hos venner og slægtninge og, når det blev rigtigt slemt, søgt tilflugt på et af byens herberger. „Nu og da har jeg haft arbejde,“ siger Sabrina. „Som regel har jeg tjent penge ved at flette hår på folk, men for det meste har jeg været på bistandshjælp.“

Som det fremgår af tidsskriftet Parents, begyndte Sabrinas problemer paradoksalt nok da hun fik et godt job som stuepige på et hotel. Mens hun arbejdede der, tjente hun for meget til at modtage hjælp fra det offentlige, men for lidt til at kunne dække sine udgifter til bolig, mad, tøj, transport og børnepasning. Hun havde svært ved at betale sin husleje, og værten prøvede at sætte hende på gaden. Til sidst sagde Sabrina sit job op og søgte logi på et korttids-herberg for folk i en nødsituation. Dér opholdt hun sig indtil der blev plads til hende hvor hun bor nu.

„Det har været svært for mine børn,“ fortæller Sabrina. „Min ældste søn har allerede gået i tre forskellige skoler. Han skulle gå i femte klasse nu, men måtte gå et år om . . . Vi har været nødt til at flytte meget rundt.“ Sabrina står på venteliste til en bolig hvor hun kan få støtte fra det offentlige.

Folk der slet ikke har noget som helst sted at gå hen, synes måske at Sabrina har været heldig. Men det er ikke alle hjemløse der betragter livet på et herberg som en god løsning på deres problem. Ifølge en polsk hjælpeorganisation er nogle „bange for den disciplin og de regler der gælder på et herberg“, og derfor afslår de tilbuddet. I Polen forventes det for eksempel at de der bor på et herberg for hjemløse, er villige til at arbejde og afholde sig fra alkohol og stoffer. Ikke alle er villige til at indordne sig under sådanne regler.

Hjælp til de hjemløse

Nogle herberger giver de hjemløse tilbud som har til formål at hjælpe dem ud af deres hjemløshed. Man hjælper for eksempel den enkelte til at få støtte fra det offentlige, økonomisk hjælp fra andre kilder eller juridisk assistance. Nogle får også hjælp til at genetablere forbindelsen med familien eller mulighed for at tilegne sig nogle grundlæggende færdigheder. I London er der centre for unge hvor de kan få råd om kost, madlavning, en sundere livsstil og hvordan man finder et job. Rådgivningen tager sigte på at øge selvrespekten og motivationen og på at hjælpe folk til at opnå større uafhængighed så de har mulighed for selv at finde en bolig som de kan beholde. Sådanne initiativer er meget prisværdige.

Men herbergerne giver ikke altid de hjemløse det de har mest behov for. Jacek, en hjemløs i Warszawa, fortæller at livet på et herberg ikke hjælper beboerne til at kunne klare sig i samfundet udenfor. Han mener at beboerne, eftersom de næsten udelukkende kommunikerer med og omgås hinanden, har en tendens til at udvikle „en fordrejet tankegang“. Han siger: „Herberget der isolerer os fra omverdenen, bliver som et børnehjem for en.“ Efter hans mening har mange af beboerne „ikke en normal tankegang“.

[Illustration på side 6]

En tidligere jernbanestation er blevet omdannet til et herberg for de hjemløse i Pretoria, Sydafrika

[Kildeangivelse]

© Dieter Telemans/Panos Pictures