-
Hvordan du kan reducere dit energiforbrugVågn op! – 2017 | Nr. 5
-
-
I BOLIGEN
Begræns opvarmning og afkøling af dit hjem. En undersøgelse fra Storbritannien viste at det der sparer mest energi på et år, er at skrue termostaten to grader ned om vinteren. Det råd følger Derek, der bor i Canada. “Om vinteren sparer vores familie på energien ved at tage en trøje på i stedet for at skrue helt op for varmen,” siger han.
Samme princip gælder ved afkøling i varmere dele af verden. Rodolfo fra Filippinerne begrænser brugen af sin aircondition ved at være opmærksom på hvad termostaten står på. Han siger: “På den måde sparer vi både penge og energi.”
Hold vinduer og døre lukkede når du opvarmer eller afkøler dit hjem.a På den måde undgår du at den varme eller kolde luft slipper ud, og det mindsker energispildet. Hvis man for eksempel har en dør åben når det er koldt, skal der bruges meget mere energi på at opvarme bygningen.
Ud over at holde døre og vinduer lukkede er der nogle der mindsker energispildet yderligere ved at isolere deres hus bedre og få nye energiruder sat i.
Skift til lavenergipærer. “I stedet for at bruge gammeldags glødepærer har vi skiftet til nye elsparepærer,” siger Jennifer, der blev citeret tidligere. Godt nok koster nye elsparepærer mere i indkøb, men de bruger meget mindre strøm, så du sparer penge i det lange løb.
-
-
Hvordan du kan reducere dit energiforbrugVågn op! – 2017 | Nr. 5
-
-
DAGLIGDAGS AKTIVITETER
Brug mindre varmt vand. Ifølge en undersøgelse “udgør opvarmning af brugsvand gennemsnitligt 1,3 procent af det totale energiforbrug i byer i Australien; det svarer til 27 procent af den enkelte husstands energiforbrug”.
Eftersom opvarmning af vand kræver energi, sparer man energi hvis man bruger mindre varmt vand. Victor fra Sydafrika siger: “Vi forsøger at bruge så lidt varmt vand som muligt når vi går i bad.” Ifølge forskeren Steven Kenway “er der tre fordele ved at spare på det varme vand: Forbrugeren bruger mindre energi og vand, efterspørgslen hos producenten reduceres, og husholdningen ... sparer penge.”
Sluk helt. Det gælder lamper, apparater og elektronik, som for eksempel fjernsyn og computere. Selv når sådanne ting er slukkede, bruger mange af dem stadig strøm hvis de står på standby. Eksperter anbefaler at man trækker stikket ud eller bruger en stikdåse med afbryder for at spare mere strøm. Det har Fernando, der blev citeret tidligere, gjort til en vane; han siger: “Jeg slukker lyset efter mig og trækker stikket ud til de ting jeg ikke bruger.”
-