• Et forenet brodersamfund der ikke kunne rystes
    Vågn op! – 2001 | 22. oktober

    • Indkvartering

      Da man havde fået overblik over skaderne, modtog afdelingskontoret forslag til hvordan man skulle dække behovet for indkvartering. Dernæst begyndte man at opføre midlertidige boliger til de husvilde og istandsætte beskadigede huse. De flittige og effektive arbejdshold tiltrak sig en del opmærksomhed, og naboerne kom ud for at se dem arbejde.

      En kvinde troede at et af holdene var blevet sendt af kommunen for at yde den hjælp der for længst var blevet lovet, så hun gik hen til dem og klagede over at ingen havde hjulpet hende. Men naboens børn forklarede hvordan det hang sammen: „Nej, frue, de er ikke fra kommunen. De er fra Riget!“ Moisés Antonio Díaz, der heller ikke er et af Jehovas Vidner, bemærkede: „Det er dejligt at se hvordan Jehovas Vidner hjælper de nødstedte. Det er en fast sammentømret organisation, og takket være Gud har de omsorg for os fattige. Jeg har arbejdet sammen med dem, og det vil jeg blive ved med.“

      En kristen søster der midlertidigt havde fået tag over hovedet, sagde med gråd i stemmen: „Min mand og jeg savner ord for vores taknemmelighed — først og fremmest mod Jehova og dernæst mod disse brødre som skyndte sig at komme os til hjælp skønt de slet ikke kendte os.“

      Midt i april havde Jehovas Vidner bygget 567 interimistiske huse til jordskælvsofrene, og næsten 100 husstande havde fået materialer så de kunne udbedre skaderne på deres hjem. Da alle havde fået tag over hovedet, gik man i gang med de 92 beskadigede rigssale der skulle sættes i stand eller nybygges.