Jehovas Vidners menigheder sendte fødevareforsyninger. En broder skænkede 1000 cementblokke. En anden fik fat i nogle aluminiumstagplader til en fordelagtig pris. En tredje broder gik 16 kilometer for at skaffe tømmer. En ung mand der havde opsparet penge til brudekøbesummen for sin vordende hustru, udskød brylluppet og brugte pengene til at reparere sin kædesav. Han tog ud i skoven i tre uger og fældede træer nok til et helt hus. Nogle unge og stærke kristne brødre gik fem kilometer med tømmeret på nakken for at lægge det et sted hvor en lastbil kunne hente det.

Genopbygningsarbejdet blev påbegyndt den 24. april, hvor 60 frivillige ankom til ulykkesstedet. I de følgende weekender kom der helt op mod 200 hjælpere. Tre brødre med fuldtidsjob kom efter fyraften og byggede til langt over midnat. En forkynder fra Douala brugte først hele formiddagen på sit arbejde, kørte derefter 70 kilometer på motorcykel og arbejdede indtil midnat før han igen tog tilbage. Man færdiggjorde seks huse på mindre end to måneder. Menigheden i Buea holdt i mellemtiden møder i private hjem selv om der kom dobbelt så mange som der var tilsluttet menigheden.

En mand fra de regionale landbrugsmyndigheder sagde efter at have set et af de huse brødrene havde opført: „Huset er i sig selv et stort vidnesbyrd . . ., et tegn på kærlighed.“ En lærer bemærkede: „Jeg har aldrig oplevet noget lignende. . . . Det er virkelig et bevis på sand kristendom.“

Lignende udtalelser kommer fra nogle som personligt fik gavn af arbejdet. Den 65-årige Timothy, som er syg, skriver: „Hver gang vi ser på vores nye hus, får vi glædestårer i øjnene. Vi takker hele tiden Jehova for det han har gjort for os.“ En enke med fire børn som ikke er et af Jehovas Vidner, stod tilbage uden noget som helst da hendes hus blev ødelagt. Desuden fik hun stjålet sit tagdækningsmateriale af dem som var lejet til at hjælpe hende. Den frivillige medarbejderstab blandt Jehovas Vidner kom hende til hjælp. Hun siger: „Jeg ved ikke hvordan jeg kan takke jer. Mit hjerte strømmer over af glæde.“ Elizabeth, der er gift med en ældste, bemærker: „Jeg er lykkelig over at Jehovas organisation er kendetegnet af kærlighed. Det viser at vi tjener en levende Gud.“