1. Hvordan kom en broder i Nigeria i nød?

DET antages at Lebechi Okwaraocha er født før 1880, så nu er han langt over hundrede år gammel. Efter sine nigerianske forældre arvede han en amulet, som han tilbad indtil han begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner da han var i 80erne. Han rettede sit liv ind efter det han lærte og blev døbt, så nu har han været et Jehovas vidne i omkring 30 år. Efter et meget kraftigt regnskyl for ikke så lang tid siden besøgte nogle ældste fra hans menighed ham og hans 72-årige kone. De var begge fortvivlede, for gulvet i deres stråtækte hytte stod under vand, og de havde ingen slægtninge som de kunne bo hos eller som kunne hjælpe dem med at reparere hytten.

Også i vor tid har ældste ført an i hjælpearbejde efter katastrofale oversvømmelser, jordskred, flodbølger, tornadoer og jordskælv, hvorved de har vist at de har ’øje for andres interesser’. — Filipperne 2:3, 4.

6. Hvad gjorde nogle ældste i Californien efter en naturkatastrofe?

⁶ I Vågn op! for 8. oktober 1986 nævnes der et eksempel på hvordan kristendom således kan komme til udtryk i handling. Da et digebrud i Californien forårsagede en oversvømmelse, trådte de ældste til. Disse åndelige hyrder undersøgte straks om nogen i deres hjord savnedes eller havde behov for lægehjælp, mad eller husly. De ældste organiserede hjælpearbejdet i samråd med Jehovas Vidners hovedkontor. Der blev nedsat en nødhjælpskomité, og efterhånden som andre Jehovas vidner ankom for at hjælpe, blev de organiseret i hold der kunne rengøre og reparere de beskadigede hjem. De ældste førte også tilsyn med indkøb og fordeling af forsyninger. Når der opstår et sådant særligt behov kan de enkelte give hvad de er i stand til og gøre hvad de evner, men erfaringerne viser at det vil være klogest af dem først at tale med de ældste og at gå frem efter deres retningslinjer. — Jævnfør Apostelgerninger 11:27-30.